I juni holdt de en kæmpe bryllupsfest, hvor Europas kongelige valfartede til.

Men nu er det jordanske kongehus blevet ramt af stor sorg. Den nye kronprinsesse har nemlig mistet sin far.

Det er den 30-årige prinsesse Rajwa Khalid Alseifs far, forretningsmanden Khalid al-Saif, der er gået bort.

»Det jordanske kongehus begræder tabet af hendes højhed, Princess Rajwa Al Husseins far, Khaled bin Musaed bin Saif bin Abdulaziz Al Saif. Må hans sjæl hvile i fred,« skriver det jordanske kongehus i en pressemeddelelse på kongehusets hjemmeside.

Khalid bin Musaed bin Saif bin Abdulaziz al-Saif ses her med sin kone, Azza, under sin datters bryllup.
Khalid bin Musaed bin Saif bin Abdulaziz al-Saif ses her med sin kone, Azza, under sin datters bryllup. Foto: Royal Hashemite Court (rhc)/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det fremgår ikke, hvad Khalid al-Saif er død af.

Prinsesse Rajwas svigerfar, den jordanske kong Abdullah, har erklæret, at der vil være en tre dages sorgperiode fra søndag som følge af dødsfaldet.

Både den nu afdøde Khalid al-Saif og hans datter, Rajwa, blev verdensberømte, da Rajwa i juni blev gift med den jordanske kronprins, Hussein.

Brylluppet var et stort tilløbsstykke og blev kaldt det største kongelige bryllup i 30 år.

Det danske kronprinspar deltog også i brylluppet.
Det danske kronprinspar deltog også i brylluppet. Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Kongelige fra hele Europa valfartede til Jordan for at deltage, herunder kong Frederik og dronning Mary.

»Det er et meget vigtigt bryllup, fordi Jordan er et stort og betydningsfuld land i Mellemøsten, som har stor politisk indflydelse på, hvad der sker i mange andre lande. Der bliver lyttet meget til dem i andre mellemøstlige lande,« forklarede kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen dengang til B.T.

Rajwa Khalid er uddannet arkitekt i USA, men kommer oprindelig fra Saudi-Arabien og har forbindelser til den saudiarabiske konge, kong Salman, gennem sin mor, der er en fjern slægtning.

»Hun er tæt knyttet til en familie, som er en af de mest magtfulde i Mellemøsten,« forklarede Lars Hovbakke Sørensen.

Du kan høre mere om både det danske og de udenlandske kongehuse i B.T.s podcast 'Kongehuset bag kulissen':