Det plejede at være dronning Margrethe, der blev taget imod med et flammehav af byens borgere.

Men når det nu er det nye regentpar, kong Frederik og dronning Mary, der skifter residens til Fredensborg Slot, bliver hyldesten anderledes.

For selvom dronning Margrethe i årtier er blevet taget imod med fakkeloptog, når hun i foråret skifter bopæl til det nordsjællandske lystslot, så bliver det anderledes i år, når det for første gang er kong Frederik og dronning Mary, der som nyt regentpar skifter residens til Fredensborg Slot.

For når kong Frederik og dronning Mary torsdag aften 2. maj bydes velkommen til Fredensborg af borgerne, så er faklerne væk.

Dronning Margrethe fejrede sin 84 års fødselsdag på sin nye, midlertidige residens Fredensborg Slot sammen med Kongeparret og prinsesse Benedikte.
Dronning Margrethe fejrede sin 84 års fødselsdag på sin nye, midlertidige residens Fredensborg Slot sammen med Kongeparret og prinsesse Benedikte. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

'Da arrangementet begynder allerede kl. 17, hvor det er lyst, bliver Kongeparret modtaget med flag i stedet for fakler,' oplyser Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse.

'Alle opfordres derfor til at tage flag med. Fredensborg Kommune har dog også flag klar til uddeling.'

Selvom det ikke bliver med de traditionsrige fakler, så glæder Kongeparrets kommende residensforelæggelse stadig kommunens borgmester, Thomas Lykke Pedersen.

»Det er en stor glæde, at vi kan fortsætte denne smukke tradition og byde vores nye Kongepar velkommen til Fredensborg. Jeg ved, at det betyder rigtig meget for borgerne, at vi på denne måde hilser på hinanden, synger sammen og ønsker alle en god sommer,« siger Fredensborg Kommunes borgmester.

Siden 1988 har borgerne i Fredensborg taget imod dronning Margrethe med fakler, når hun skiftede residens til Fredensborg Slot. Men når kong Frederik og dronning Mary for første gang som kongepar til sommer flytter til den nordsjællandske residens, bliver det uden det traditionsrige fakkeloptog.
Siden 1988 har borgerne i Fredensborg taget imod dronning Margrethe med fakler, når hun skiftede residens til Fredensborg Slot. Men når kong Frederik og dronning Mary for første gang som kongepar til sommer flytter til den nordsjællandske residens, bliver det uden det traditionsrige fakkeloptog. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Dronning Margrethe var regent frem til tronskiftet i januar, hvor hun videregav tronen til sin ældste søn, kong Frederik, der har sin hustru, dronning Mary, ved sin side.

Derfor er det altså det nye kongepar, som skal bydes særligt velkommen til Fredensborg Slot, hvor de skifter residens til efter deres første sommertogt rundt i Norden og Rigsfællesskabet.

Residensforelæggelsen vil blive markeret med sang og musik fra to lokale kor, og altså denne gang med flag i stedet for fakler.

Kan du ikke få nok af de kongelige? Så lyt med til B.T.s ugentlige podcast 'Kongehuset bag kulissen', som du kan høre seneste afsnit af herunder.