Sveriges kommende kronprins Daniel Westling kan ikke få nok af grand-prix dronningen Carola.

Han er så vild med den svenske schlager-sangerinde, at han personlig har bedt om, at hun skal optræde med flere end de blot to sange som allerede er planlagt ved den store bryllupsmiddag den 19. juni.

- Det er nu bestemt, at der skal synes flere sange, siger han begejstret til den svenske avis Aftonbladet.

Det har længe været kendt, at den 43-årige Carola Häggkvist skal stå for underholdningen til kronprinsesse Victoria og Daniel Westlings bryllupsmiddag. Planen har været, at hun skal synge to sange, nemlig hittet "Evighet" og sangen " Det är bara vi", der er skrevet specielt til lejligheden af Diane Warren. Sangen blev fremført for første gang i forbindelse med Sveriges nationaldag. Og her blev Carola lovprist af kongefamilien.

- Victoria fik en klump i halsen, da jeg sang, og hun fik tårer i øjnene. Hun kom op til mig efterfølgende, og vi udvekslede et par ord. Daniel takede mig senere, har Carola tidligere fortalt Aftonbladet.

Ifølge Carola, har Daniel Westling personligt fortalt hende, at hun betyder meget for ham. ¨

- Han synes, jeg var ret cool, da han var lille. Han er vild med "Runaway" fra Bee Gees-pladen. Så der bliver bestemt flere sange til brylluppet.