Der er blevet tyndt på toppen i det britiske kongehus, efter at både kong Charles, prinsesse Kate og delvis prins William er blevet sat ud af spillet for en tid.

Men selv om man sagtens kunne bruge et par ekstra hænder med blåt blod i årene, så skal man næppe vente et comeback fra prins Harry, mener ekspert.

Godt nok bookede den 39-årige prins et af de første fly fra Californien til England, som han kunne, efter han personligt fik et opkald fra sin far, kong Charles, der fortalte, at han havde fået kræft-

Men derfra og til at slå en streg over de seneste knap fire års ballade og skandaler mellem prins Harry og det britiske kongefamilie er nok alligevel for optimistisk.

Harry har set sin far kort efter, han landede i London.
Harry har set sin far kort efter, han landede i London. Foto: David Rose/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det mener Lone Theils, der er forfatter og tidligere Englands-korrespondent for flere danske medier:

»Det har jeg meget meget svært med at se for mig. Nej, det kan jeg ikke,« svarer hun på spørgsmålet om, hvorvidt man kunne forestille sig, at prins Harry igen kunne blive et arbejdende medlem af det britiske kongehus.

Det var i 2020, at prins Harry meddelte, at han og hans kone, hertuginde Meghan, forlod livet som arbejdende medlemmer af det britiske kongehus og flyttede til Californien i USA.

Sidenhen har prins Harry og hertuginde Meghan fortalt flere opsigtsvækkende detaljer om livet bag murene i kongehuset – blandt andet i flere bøger samt i et meget åbent interview hos den talkshowværten Oprah Winfrey.

Forholdet mellem Harry og William er heller ikke godt.
Forholdet mellem Harry og William er heller ikke godt. Foto: Chris Jackson/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det har skabt massiv splid og ballade mellem dem og den kongelige familie, herunder især mellem prins Harry og prins William, men også mellem far og søn.

Ifølge Lone Theils har den senere års ballade mellem prins Harry og kongehuset været så voldsom, at hun ikke tror, at skårene nogensinde kan klinkes så meget, at han kan have officielle pligter for kongehuset igen.

»Han har meldt så eftertrykkeligt ud, at man nærmest ikke kan lave om på det. Om han så ville, så har hoffet lukket den dør,« siger hun og peger også på de praktiske forhindringer – nemlig at Harry og Meghan er flyttet til Californien i USA.

»Hans liv er jo i Californien, og det vil kræve for stor en omlægning af hans liv, så det kan jeg ikke se for mig vil ske,« siger hun og tilføjer:

Engang var der mange hænder i det britiske kongehus. Men nu er der ikke så mange kræfter at trække på.
Engang var der mange hænder i det britiske kongehus. Men nu er der ikke så mange kræfter at trække på. Foto: Facundo Arrizabalaga/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Og han er stadig ret upopulær i store dele af den britiske befolkning, så folk vil ikke nødvendigvis være glade, hvis han kom ud igen.«

I stedet håber hun, at prinsens hjemkomst grundet kong Charles sygdom måske kan hele noget at det dårlige forhold mellem prins Harry og hans familie.

»Det, han kunne gøre var, at komme tættere på sin familie igen. Det har været svært for dem at nå hinanden, og der kan det her måske fremskynde at få bruddet til at hele,« siger hun.

Og måske har prins Harry allerede fået snakket lidt ud med sin far. I hvert fald tog prins Harry ifølge britiske medier tirsdag direkte fra lufthavnen til Clarence House i London, hvor hans far var.

Her besøgte prinsen ifølge The Independent sin far i 30 minutter, inden kong Charles kort tid efter blev fløjet videre til sit hjem udenfor London, godset Sandringham.

Ifølge de britiske medier havde kongen fået en behandling for sin sygdom inden mødet med Harry. Det er dog ikke oplyst, hvilken behandling han fik.

Mens kong Charles altså har mødtes med sin yngste søn, så ser dog ikke ud til, at hans to sønner har planer om at få snakket ud lige foreløbig.

Ind til videre melder britiske medier, at de to brødre ikke har nogen planer om at mødes.

Prins William trækker ellers onsdag i arbejdstøjet igen efter at have holdt orlov i nogle uger grundet sin kone, prinsesse Kates, maveoperation.