Det hollandske kongehus har i disse dage haft statsbesøg af det spanske kongepar.

Og her ved den officielle middag i anledning af besøget, kom den hollandske kong Willem-Alexander til at bekræfte et rygte om sin datter.

Det spanske medie Hola! har nemlig skrevet Kongens tale til begivenheden på det kongelige palads i Amsterdam ud.

Og her i sin tale bekræfter kong Willem-Alexander, at hans ældste datter, kronprinsesse Catharina-Amalia, i en periode skjulte sig i netop Spanien, da hendes sikkerhed var truet af et muligt kidnapningsforsøg hjemme i Holland.

Den hollandske kong Willem-Alexander holdt, som traditionen foreskriver, tale til den officielle middag på det kongelige palads i Amsterdam i anledningen af det to dage lange statsbesøg fra det spanske kongepar.
Den hollandske kong Willem-Alexander holdt, som traditionen foreskriver, tale til den officielle middag på det kongelige palads i Amsterdam i anledningen af det to dage lange statsbesøg fra det spanske kongepar. Foto: Patrick Van Katwijk/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Et besøg i Spanien er altid som et varm kram. Det er en følelse, som vores ældste datter, prinsessen af Orange, deler med os. Sidste år fik omstændighederne hende til at bo i Madrid. Derfra kunne hun fortsætte sine studier ved universitetet i Amsterdam,« røbede kong Willem-Alexander i sin tale.

Hans ældste datter, den 20-årige studerende kronprinsesse Catharina-Amalia, var også til stede ved statsbanketten på det kongelige palads.

Men sidste år, da truslen fra det mulige kidnapningsforsøg var på sit højeste, fik hun altså hjælp til at skjule sig i den spanske hovedstad, åbenbart med det spanske kongepars velsignelse.

»Alt dette var muligt takket være den kærlige dedikation fra et stort antal af Deres medborgere og Deres Majestæter. Det var en bevægende prøve på venskab i en svær periode,« sagde den hollandske konge i sin tale.

Kronprinsesse Catharina-Amalia af Holland var med til statsbanketten og lagde ansigtet i alvorlige folder, da hendes far, kong Willem-Alexander talte om hendes mulige kidnapningsforsøg i sin tale.
Kronprinsesse Catharina-Amalia af Holland var med til statsbanketten og lagde ansigtet i alvorlige folder, da hendes far, kong Willem-Alexander talte om hendes mulige kidnapningsforsøg i sin tale. Foto: Patrick Van Katwijk/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Herefter takkede han de spanske kong Felipe og dronning Letizia, han havde som æresgæster, foruden »alle dem, der har medvirket i denne indsats«.

Det er halvandet år siden, det kom frem, at man havde mistanke om, at den marokkanske mafia havde haft den hollandske kronprinsesse i kikkerten som et muligt mål for en kidnapning.

Derfor blev kronprinsesse Catharina-Amalia hjemsendt under politiovervågning, hvor hun i mange måneder kun måtte forlade den royale residens Huis ten Bosch-slottet for at modtage sin undervisning på Amsterdam Universitet.

Derfor var der et øget sikkerhedsniveauet om den hollandske tronfølger, og både hende selv og hendes familie har fortalt om det som en svær tid.

De mange kongelige til statsbanketten fik taget et officielt billede sammen forinden den traditionsrige middag under statsbesøget fra det spanske kongepar i det hollandske kongehus.
De mange kongelige til statsbanketten fik taget et officielt billede sammen forinden den traditionsrige middag under statsbesøget fra det spanske kongepar i det hollandske kongehus. Foto: Koen Van Weel/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Nu har kong Willem-Alexander så bekræftet rygterne om, at kronprinsessen af samme grund i en periode boede i Spanien, hvorfra hun kunne fortsætte sine studier på Amsterdam Universitet, hvor hun læser på fakultetet for Politik, Psykologi, Jura og Økonomi.

Et studie, den 20-årige tronfølger kun netop var startet på, da det mulige kidnapningsforsøg blev opdaget og fik hende sendt hjem under politiovervågning.

Frygten for det mulige kidnapningsforsøg stammede fra, at den formodede leder af den marokkanske mafia, Ridouan Taghi, havde udvekslet breve med et andet medlem, hvor de to havde delt passager fra Koranen, hvilket myndighederne havde mistanke om var kodesprog.

Hør seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' herunder, hvor det denne gang handler om økonomien i det danske kongehus.