Et »ekstraordinært tilskud«. Sådan kalder statsministeriet de knap 29 millioner kroner, som man i et lovforslag ønsker at give ekstra til Kongehuset.
I lovforslaget fremføres det, at tilskuddet skal sikre, at Kongehuset har »tilstrækkelig kapital til forpligtelser som følge af tronskiftet«.
Men det er kommet helt skævt ud, mener kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen.
»Det er ret uigennemskueligt, at man kæder tilskuddet nu sammen med tronskiftet. Det kommer til at lyde, som om tronskiftet har været meget kostbart og mere kostbart, end man havde regnet med. Og jeg er ikke sikker på, at det har været intentionen,« siger han.
Faktisk er det også kun 2,9 millioner kroner af tilskuddet på knap 29 millioner kroner, som er afsat direkte til udgifter i forbindelse med tronskiftet, fremgår det af lovforslaget.
Det beløb skal over tre år dække rådighedslønninger til de hoftjenestemænd, der er blevet afskediget i forbindelse med tronskiftet, skrives det.
Helt overordnet kan kongehuseksperten dog se tre grunde til, at Statsministeriet nu ønsker at give Kongehuset det, han kalder en »forventelig«, men stadig »klækkelig lønforhøjelse«.
Den første grund er inflationen, der har sænket pengenes værdi, og den næste er Kongehusets sammenholdende symbolværdi i en europæisk krigstid som nu.
»Så er der endelig det tredje aspekt, som regeringen gør rigtig meget ud af at sige, nemlig at det også skal bruges til digitalisering og nye platforme, så Kongehuset er fremtidssikret til en moderne verden, og det kan godt være ret omkostningstungt,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
Skal dække årevis med underskud
Senere i lovforslaget nævnes det, at det ekstraordinære milliontilskud skal bruges på almindelige forpligtelser i Kongehuset, foruden dem i forbindelse med tronskiftet.
Det gælder at sikre, at man kan gøre »nødvendige investeringer« og ruste sig mod »aktivitetsudsving fra år til år«.
For langt størstedelen af de knap 29 millioner kroner skal bruges til at sikre, at det for nuværende underskudsgivende kongehus får en »behørig soliditetsgrad«.
»Soliditetsgrad siger noget om forholdet mellem gæld og aktiver,« forklarer Peter Storgaard, der er partner og statsautoriseret revisor hos BDO Danmark.
»Jo lavere soliditeten er, jo tættere er gælden på at overskygge dine aktiver. Så ved at gøre egenkapitalen og dermed Kongehusets råderum større, så gør man også soliditeten større,« forklarer revisorpartneren.
Overordnet set betyder det, at Statsministeriet har ment, at Kongehuset har haft brug for en kapitalindsprøjtning efter flere år med underskud.
For gennem det seneste årti har Kongehuset haft en faldende soliditet, hvor underskud har ædt af opsparingen.
I det nye lovforslag fremføres det derfor, at 25,8 millioner kroner af det ekstraordinære tilskud skal gå til at få Kongehusets soliditetsgrad op på »cirka 25 procent«.
»Ved Kongehuset er der nok kun én måde at få penge på, og det er ved, at ejeren, altså staten, skyder penge ind,« forklarer revisorpartner Peter Storgaard.
»Så man forøger egenkapitalen for at finansiere de investeringer, man gerne vil gøre, eller for at lægge et sikkerhedsnet ind, der er større end det, der er i forvejen.«
Uklart, hvad pengene skal bruges på
I lovforslaget er det ikke specificeret, hvordan det store milliontilskud skal bruges.
Det fremgår kun, at tilskuddet skal få Kongehusets soliditetsgrad op, så der er plads til investeringer og skiftende udgifter.
»Det er meget svært at sige præcist, hvad de der ekstra penge skal gå til,« fastslår kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.
»Men det samlede indtryk er jo, at de får en ret stor pose penge. Det er generelt en stor opprioritering af Kongehuset fra regeringens side, det må man bare sige.«
Elsker du diskussioner om alt med et snert af kongerøgelse? Så lyt til B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen', der i seneste afsnit herunder handler om den nye, opsigtsvækkende prins Andrew-dokumentar.
