Under en koncert i Forum fik kronprins Christian bragt sig selv i fokus, da han gav den gas med både drinks og venner og veninder.

Og det var helt inden for skiven, lyder det fra en kongehusekspert, der dog også mener, at der er grænser for, hvor meget en kongelig kan skeje ud.

Det forklarer historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen:

»Det er der bestemt en grænse for, men der er en stor forskel på 'Smukfest', hvor kronprins Frederik hoppede rundt på en scene halvfuld, og så det her,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Kronprins Chistian fyldte 18 år i efteråret.
Kronprins Chistian fyldte 18 år i efteråret. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det var lørdag aften, at 18-årige kronprins Christian endte i Ekstra Bladets fotografs linse og sidenhen på forsiden, da han under en koncert havde en festlig aften i VIP-afdelingen.

Ifølge Ekstra Bladet gik kronprinsen til den med både øl og shots, alt imens han gav den gas på dansegulvet omgivet af sine venner og veninder. Enkelte kys blev det også til. 

Lars Hovbakke Sørensen er ikke overrasket over, at Kronprinsens fest fandt vejen til medierne:

»Det er ret forudsigeligt, at det har stor interesse, hvem kronprins Christian omgås, og hvordan han opfører sig. Og der vil også komme alle mulige rygter om piger og kærester den kommende tid, for nu er han en ung mand, som har fået et helt central rolle,« siger han.

Kronprins Christian fyldte 18 år i oktober, og ind til da har han fået lov at være i fred for medierne, når han har færdedes offentligt uden sine forældre.

Men nu er han myndig og kronprins, så nu er spillereglerne ændret. Det har Se og Hørs redaktør Niels Pinborg også tidligere udtalt til B.T.

»Nu er han voksen og myndig, og nu står han til ansvar for alt, hvad han foretager sig. Og han kan ikke længere dække sig ind under at være et barn. Han vil komme mere ud, og det betyder, at der vil være flere øjne på ham generelt,« forklarede han dengang.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er det bare noget, som Kronprinsen må finde sig i og vænne sig til:

Prins Christian skal huske på en ting, mener ekspert.
Prins Christian skal huske på en ting, mener ekspert. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det er jo også en følge af, at vi har et meget populært kongehus,« siger han og fortsætter:

»Det er skabt en kæmpe positiv interesse i befolkningen omkring Kongehuset, og så er det klart, at pressen er mere interesseret i at dække det, end hvis det var et kongehus, som pressen ikke interesserede sig for.«

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen så man det samme, da kronprins Frederik var yngre. Der er dog en væsentlig forskel, som kronprins Christian skal være opmærksom på.

»Det nye er jo, at alt kan bliver dækket meget mere intensivt nu. Alle har en mobiltelefon, og alle kan lægge ting ud på de sociale medier. Generelt følger pressen meget mere med i alle detaljer i hvert enkelt skridt, som de kongelige foretager sig,« siger han.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen holdt kronprins Christian sig på den rigtige side af de kongeliges udskejelsers barometer under koncerten i Forum.

Men han er ikke helt sikker på, at alle syntes det samme, da hans far i 2018 – dengang han var kronprins, hoppede op på scenen under 'Smukfest'.

»Der var nok en del danskere, der syntes, at det var upassende, fordi han var så meget ældre end prins Christian,« lyder det fra kongehuseksperten.

Han mener, at langt de fleste danskere vil mene, at det er helt i orden, at kronprins Christian hygger sig i byen med sine venner:

»Det ligger til danskernes mentalitet, at det skal han have lov til. Men der er selvfølgelig en grænse i forhold til, hvordan man optræder offentligt især, hvis man er er lidt ældre og mere erfaren.«

Så du mener ikke, at det vil være utænkeligt at se kong Frederik hoppe rundt på en scene lidt halv fuld nu, hvor han er blevet konge?

»Ja, jeg tror, det er sidste gang, vi har set det, mens han var kronprins.«

Elsker du royale historier, så lydt med i B.T.s podcast 'Kongehuset bag kulissen', der i denne uge handler om en af de nok største skandaler i det britiske kongehus