Hvem skal overtage embedet som Dronningens højre hånd og nærmeste rådgiver? Det spørgsmål bliver i skrivende stund diskret sonderet i det danske samfund. Og dronning Margrethe kan sagtens overraske med sit valg af ny hofmarskal. Eller hofmarskalinde.

Det danske kongehus har i årtier haft tradition for at vælge en hofmarskal fra forskellige kredse af det danske samfund. I hvert fald hvis man ser på de tre mænd, der siden 1976 har bestridt jobbet som hofmarskal, som er den ene af hoffets to øverste chefer.

Men i hvilken retning kigger kongehuset denne gang for at finde den rette mand? Eller kvinde. For det er slet ikke utænkeligt, at dronning Margrethe vælger at udnævne en kvinde som hofmarskal. Det spår Lars Hovbakke, der er historiker og ekspert i de europæiske kongehuse.

- Jeg tror helt bestemt, at der er en mulighed for, at det bliver en kvindelig hofmarskal. For det vil være et godt signal om, at man er moderne, og man er med på den vej, som udviklingen går generelt i samfundet, spår kongehuseksperten.

Han bygger også sin tese på, at Dronningen tidligere har indført kammerdamer som en pendant til kammerherrerne. Og at hoffets kommunikationschefer, først Lis M. Frederiksen og hendes efterfølger Lene Balleby, begge er kvinder.

- Det kunne godt være en pointe i sig selv at ansætte en kvinde som hofmarskal for at få en helt anden type end dem, der tidligere har været hofmarskal, uddyber Hovbakke.

En succesfuld overraskelse

Og dronning Margrethe har før overrasket med sine valg af hofmarskal. Især da hun i 1976 udnævnte Hans Sølvhøj. Han var tidligere socialdemokratisk kulturminister, og da han sagde ja til at være Dronningens tro væbner, var han generalsekretær for Danmarks Radio.

Udnævnelsen af Sølvhøj, der var kendt som en mand med stor flair for, hvad der rørte sig i samfundet, vakte en del bestyrtelse både i Gyngemosen, men også uden for huset.

Ove Ullerup

Men den nye hofmarskal skulle vise sig at blive en gave for det danske kongehus. I de 13 år Sølvhøj bar den markante rød-hvide hofmarskalsuniform, formåede han at føre de kongelige meget tættere på befolkningen. Og det blev startskuddet til kongehusets fortsatte rejse på toppen af popularitetsbølgen.

Sølvhøjs efterfølger Søren Haslund-Christensen blev hentet fra forsvaret. Herfra havde den militært prægede hofmarskal en lang og fornem karriere bag sig, da han i 1989 sagde ja til Dronningens tilbud.

’Ikke kønnet, der er afgørende’

Og da Ove Ullerup, der kom fra Udenrigsministeriet og var tidligere ambassadør i Vietnam, kom til i 2003, fik det danske kongehus igen en hofmarskal med fingeren på det danske samfunds puls.

Fra kongehusets side oplyser kommunikationschef Lene Balleby, at der endnu ikke er truffet en afgørelse om, hvem der bliver den nye hofmarskal.

- Der er en proces i gang for at finde den rigtige kandidat. Her er det naturligvis kvalifikationer og ikke kønnet, der er det afgørende, siger Lene Balleby til BT.Men hvilken kvinde kan – måske – blive kontaktet yderst diskret og forespurgt, om hun vil være hofmarskal? Her er den tidligere konservative toppolitiker Gitte Seeberg et bud med sin fortid i Folketinget og EU-Parlamentet. I dag er hun generalsekretær for Verdensnaturfonden og har et tæt samarbejde med Prinsgemalen, der er foreningens protektor.

Eller er erhvervskvinden Stine Bosse i spil?
Eller er erhvervskvinden Stine Bosse i spil? Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Et andet bud kunne være erhvervskvinden Stine Bosse, der tidligere har været direktør for Tryg Forsikring og i dag er bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater

.

Kan Danmarks ambassadør i Sverige Kirsten Malling Biering være en mulighed? Her ses hun sammen med Desmond Tutu, da hun var ambassadør i Holland.
Kan Danmarks ambassadør i Sverige Kirsten Malling Biering være en mulighed? Her ses hun sammen med Desmond Tutu, da hun var ambassadør i Holland. Foto: Reuters
Vis mere

Går kongehuset i diplomatiets retning, er Danmarks ambassadør i Sverige Kirsten Malling Biering også et bud, mens TV2s direktør Merete Eldrup ligeledes kunne være et emne.

Kan den tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard være et emne?
Kan den tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard være et emne? Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Vis mere

Og fra den politiske scene kunne Connie Hedegaard, tidligere minister og EU-kommissær, også være et bud som Danmarks første kvindelige hofmarskal.