Danskerne og politikerne vender tomlen ned til prins Henriks kongeønske. »Det er verdens mindste ligestillingsproblem,« mener ligestillingsordførere.
Den 81-årige prinsgemal skal ikke forvente at få en kongegemal-titel i gave fra hverken danskerne eller politikere. På Christiansborg har politikerne uendeligt svært ved at se, at prins Henriks kongedrøm bør behandles som et ligestillingssag.
»Jeg vil i hvert fald sige, at det er det mindste ligestillingsproblem, jeg kan få øje på. Jeg synes, der er ligestillingsproblemer, der er væsentligt vigtigere at tage fat på i Danmark. Jeg forstår faktisk overhovedet ikke, hvorfor de her titler skal betyde så meget. Jeg ved ikke, hvad det er for nogle privilegier, han ønsker at have, som han ikke har i dag,« siger SF's ligestillingsordfører Trine Torp og tilføjer:
»Og jeg kan også sige, at det i hvert fald ikke bliver SF, der kommer til at stille det beslutningsforslag i folketingssalen.«
Det er 20 år siden, prins Henrik første gang åbnede for sit ønske om ligestilling i den danske kongefamilie, og for nylig betroede han den franske tv-vært og kongehusjournalist Stéphane Bern i den franske avis Le Figaro, at han stadig er plaget af den vanskelige situation med hans titel. Hvorfor skal han tituleres »Hans Højhed«, når hans hustru er »Majestæt«? Man betragter » ægtemænd som mindre værd end deres koner,« siger prinsgemalen blandet meget i interviewet.
Når de politiske ordfører på ligestillingsområdet bliver konfronteret med problematikken, har de sjældent helt vist, hvilket ben de skulle stå på. Både Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre har tidligere henvist til, at kongefamilien i hvert fald selv må rejse ønsket, hvis Folketinget skal forholde sig til det. Forhenværende ligestillingsordfører i De Radikale, Liv Holm Andersen, kaldte i marts sagen for »det mindste ligestillingsproblem i verden«, men partiets nuværende ordfører på ligestillingsområdet, tidligere kulturminister Marianne Jelved, ryster på hovedet af problemstillingen.
»Det har vi ikke i sinde at investere tid og kræfter i. Jeg betragter det ikke som et ligestillingsspørgsmål. Det er et formelt spørgsmål, som vi ikke har i sinde at blande os i,« siger Marianne Jelved og uddyber:
»Majestæten vil jo altid være forrest. Hun er jo rigets monark. Det kan ikke laves om, og det bliver ikke lavet om. Det har ikke noget med ligestilling at gøre. Det er de vilkår, han er blevet gift på. Det er der intet overraskende eller skjult i.«
Hvis vi kunne ændre tronfølgerloven, kan vi også ændre hans titel?
»Vi har kun én monark, og det er monarken, der er forrest i geleddet. Det kan ikke ændres. Det giver ingen mening. Kronprinsesse Mary vil stadig være efter kong Frederik, når han engang bliver konge,« siger Marianne Jelved.
Men hun bliver trods alt dronning af titel. Er det ikke mangel på ligestilling, at Henrik ikke får titel af konge eller kongegemal? Signalerer det ikke, at han ligger under sin hustru?
»Nej, for det har intet at gøre med, at han ligger under sin hustru. Det er, fordi ordet konge har en anden betydning, og det kan heller ikke laves om. Det er fuldstændig forvirrende at skulle se det billede for sig, at dronning Margrethe skulle være gift med kong Henrik. Det kan ikke lade sig gøre,« siger Jelved.
Kan du forstå, at han rejser debatten?
»Nej, det kan jeg ikke. Nu har det været den tilstand, siden de blev gift. Det var forudsætningerne dengang, og der ikke grund til at ændre på de vilkår.«
Heller ikke SF's ligestillingsordfører forstår, hvorfor angriber prins Henrik antænder debatten igen.
»Nej, jeg forstår det faktisk ikke, hvorfor det er så vigtigt for ham. Men det er nok også, fordi at for mig er titlerne ikke særligt væsentlige. Og jeg ved ikke, hvad han vil have adgang til, som han ikke har i dag. I forvejen er Kongehuset jo et sted, hvor man får privilegier efter, hvem man er født af og ikke nødvendigvis ud fra en retfærdighed,« lyder det fra Trine Torp.
Hun sender i stedet en opfordring til den ligestillingsorienterede prinsgemal:
»Hvis ligestilling er noget, der optager Prinsgemalen, håber jeg at høre ham også udtale sig om andre ligestillingsproblemer end dem, der vedrører ham selv.«
