Reaktionerne strømmer ind fra danskere på Instagram, efter at Kong Frederik chokerede alle og udgav en bog onsdag - kun få dage efter tronskiftet.

»Andre der tænker, at det var hurtigt den bog blev til, hvis det først var d. 28. december 2023, at Dronningen gav besked,« skriver brugeren Pallewurtz.

Flere internationale brugere efterlyser også en engelsk udgave, så de kan læse med:

»Jeg ville elske en engelsk oversættelse. Jeg er italiener, og jeg har været Dronning Margrethes fan i 28 år,« skriver brugeren Nikkyp.777.

Villumsentina siger, at hun er stolt af, at Frederik er Danmarks konge.

»Hvor har du bare ret. Det sker for sjældent at nogen spørger, om hvad kan JEG gøre for dig. Flotte og dybe ord. Jeg er stolt af at du nu er Danmarks konge,« skriver hun.

Opslaget har fået over 20.000 likes på en time.

B.T.s underholdningschef, Fie West, kalder det en »vanvittig bombe« at smide, at bogen udkommer så hurtigt efter tronskiftet.

»Jeg tror ikke, nogen af os havde forventet sådan en bog så kort tid efter tronskiftet. Det er meget overraskende,« siger Fie West. 

Læs hele hendes reaktion her.

Onsdag udkommer bogen »Kongeord«, hvor Hans Majestæt deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen, samt hvad Kongen selv lægger i ordene: Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark,' lyder det fra Kongehuset i meddelelsen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen, der også stod bag portrætbogen om Kronprinsen 'Under bjælken', der udkom i forbindelse med kongens 50-års fødselsdag.