Over hele landet bliver prins Henrik mindet, og på Marselisborg Slot i Aarhus vælter det ind med blomster og mindeord. Børnehaven Skovslottet var blandt de første sørgende gæster i formiddag.

»Kære dronning. Jeg synes det er synd, at din mand er død. Vi tænker på dig. Kærlig hilsen Aya, 5 år.«

Prins Henriks død har rørt selv de yngste danskere, og på Marselisborg Slot i Aarhus var den lokale børnehave Skovslottet blandt de mange hundrede gæster, der onsdag formiddag lagde vejen forbi for at ære for prinsen.

Blandt børnehavebørnene var femårige Aya og Julie, der havde medbragt tegninger og trøstende ord til dronningen.

Femårige Aya fra børnehaven Skovslottet i Højbjerg i Aarhus havde med hjælp fra børnehaveleder Inger Thyrre Sørensen forfattet denne rørende besked til dronningen oven på prins Henriks død.
Femårige Aya fra børnehaven Skovslottet i Højbjerg i Aarhus havde med hjælp fra børnehaveleder Inger Thyrre Sørensen forfattet denne rørende besked til dronningen oven på prins Henriks død. Foto: jves
Vis mere

For prins Henriks død har også rørt dem. Det fortæller børnehaveleder Inger Thyrre Sørensen fra Skovslottet, der tog de ældste børn med på tur til slotsparken.

»Flere af børnene havde hørt om prinsens død i radioen i morges, og mange havde også talt med deres forældre om det, så de var ganske optaget af det fra morgenstunden. Vi talte meget om, at dronningen måtte være ked af det. Jeg spurgte dem, hvad de gerne vil sige til dronningen, så citaterne er pigernes egne, det er bare mig der har skrevet dem på,« siger Inger Thyrre Sørensen, da BT efterfølgende taler med hende.

Prins Henriks død har også givet anledning til spørgsmål hos de yngste, og derfor valgte børnehaveleder Inger Thyrre Sørensen fra børnehaven Skovslottet i Højbjerg i Aarhus at tage de ældste børn med til Marselisborg Slot for at ære prinsen. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Prins Henriks død har også givet anledning til spørgsmål hos de yngste, og derfor valgte børnehaveleder Inger Thyrre Sørensen fra børnehaven Skovslottet i Højbjerg i Aarhus at tage de ældste børn med til Marselisborg Slot for at ære prinsen. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) Foto: Henning Bagger
Vis mere

De ældste børn er fem år, og i den alder er de meget optaget af liv og død, forklarer hun.

»Nogle af dem kender det fra deres egen familie, måske har de en bedsteforælder, der er død. Det er spørgsmål de stiller sig meget i den alder, at livet ikke varer for evigt,« siger Inger Thyrre Sørensen.

Børnehaven Skovslottet ligger kun ti minutters gang fra selve slottet og ligger nærmest i slottets baghave, og derfor har børnene også til dagligt en stor interesse for dronningen og prins Henrik, fortæller hun.

Den lokale børnehave Skovslottet, der næsten er nabo til Marselisborg Slot, besøgte onsdag formiddag slottet oven på nyheden om prins Henriks død. Her afleverede de ældste børnehavebørn tegninger til dronningen i den svære tid. Der er tydelige tårer hos dronningen på femårige Julies tegning.
Den lokale børnehave Skovslottet, der næsten er nabo til Marselisborg Slot, besøgte onsdag formiddag slottet oven på nyheden om prins Henriks død. Her afleverede de ældste børnehavebørn tegninger til dronningen i den svære tid. Der er tydelige tårer hos dronningen på femårige Julies tegning. Foto: jves
Vis mere

»Børnene er også meget optaget af prins Henriks skulpturer i slotsparken, dem er vi ofte nede i parken og kigge på. De er vant til at komme meget dernede, og så kender børnene alt det med konger og dronninger fra eventyrene. Så det er en meget naturlig interesse for prins Henriks død, ligesom det er for os voksne,« siger Inger Thyrre Sørensen.

Rebecca Hørby, 34 år, Horsens, var sammen med sine sønner Jacob på ni og Tobias på seks samt deres veninde Anna på ni, forbi Marselisborg Slot for at lægge blomster og tænde lys:»Vi er her for at vise prinsen en sidste respekt og støtte Kongehuset gennem en svær tid. Jeg har mange kolleger, der har mødt prins Henrik, som omtaler ham som en farverig og hjertevarm person, og det er også det billede, jeg har af ham.Vi danskere har nok været lidt for hårde ved ham, på grund af hans danske og de uheldige udtalelser om hans konge-status, men vi glemte at give ham den anerkendelse og respekt han fortjente. Også som en gammel mand, der faktisk havde tjent Danmark i en menneskealder.«
Rebecca Hørby, 34 år, Horsens, var sammen med sine sønner Jacob på ni og Tobias på seks samt deres veninde Anna på ni, forbi Marselisborg Slot for at lægge blomster og tænde lys:»Vi er her for at vise prinsen en sidste respekt og støtte Kongehuset gennem en svær tid. Jeg har mange kolleger, der har mødt prins Henrik, som omtaler ham som en farverig og hjertevarm person, og det er også det billede, jeg har af ham.Vi danskere har nok været lidt for hårde ved ham, på grund af hans danske og de uheldige udtalelser om hans konge-status, men vi glemte at give ham den anerkendelse og respekt han fortjente. Også som en gammel mand, der faktisk havde tjent Danmark i en menneskealder.« Foto: jves
Vis mere

Christian Kruse, 37 år, Aarhus, gik sammen med sin kone og to børn tur forbi Marselisborg Slot for at mindes prins Henrik:»Jeg synes faktisk prinsen var en meget sej fyr, en god blanding af det at være kongelig men samtidig meget folkelig. Vi danskere har generelt ikke været for søde ved ham, og jeg synes det er på sin plads, at han får den respekt og anerkendelse, han faktisk fortjener.«
Christian Kruse, 37 år, Aarhus, gik sammen med sin kone og to børn tur forbi Marselisborg Slot for at mindes prins Henrik:»Jeg synes faktisk prinsen var en meget sej fyr, en god blanding af det at være kongelig men samtidig meget folkelig. Vi danskere har generelt ikke været for søde ved ham, og jeg synes det er på sin plads, at han får den respekt og anerkendelse, han faktisk fortjener.« Foto: jves
Vis mere

Jeanette Skov Larsen, 38 år, Låsby, var sammen med sin datter Julie på seks forbi Marselisborg Slot for at lægge blomster:»Vi var her ved slottet til dronningens 77 års fødselsdag sidste år, og nu hvor pigerne har ferie, så ville vi gerne lægge vejen forbi med nogle blomster for at ære prins Henrik. Han var et sjov element i Kongehuset. Han gjorde de ting, man ikke normalt forventede af de kongelige, og han turde stå ved sine meningers mod. Det fik han hug for, men det fortjener han i virkeligheden anerkendelse og respekt for. Det er i hvert fald de ting, jeg vil mindes ham for.«
Jeanette Skov Larsen, 38 år, Låsby, var sammen med sin datter Julie på seks forbi Marselisborg Slot for at lægge blomster:»Vi var her ved slottet til dronningens 77 års fødselsdag sidste år, og nu hvor pigerne har ferie, så ville vi gerne lægge vejen forbi med nogle blomster for at ære prins Henrik. Han var et sjov element i Kongehuset. Han gjorde de ting, man ikke normalt forventede af de kongelige, og han turde stå ved sine meningers mod. Det fik han hug for, men det fortjener han i virkeligheden anerkendelse og respekt for. Det er i hvert fald de ting, jeg vil mindes ham for.« Foto: jves
Vis mere

Anders Kristensen, 36 år, Aarhus, og Elliot på otte måneder:»Det er sørgeligt, at prins Henrik er død. Han var ikke bange for at skille sig ud, og jeg kunne godt lide den der flamboyante personlighed, han havde. Han er et stort tab for Kongehuset.Jeg tror folkedomstolen var hård mod ham, fordi han ikke talte perfekt dansk, og så stak han lidt ud. Det var lidt jantelov over det. Det er synd, for det fortjente han ikke.«
Anders Kristensen, 36 år, Aarhus, og Elliot på otte måneder:»Det er sørgeligt, at prins Henrik er død. Han var ikke bange for at skille sig ud, og jeg kunne godt lide den der flamboyante personlighed, han havde. Han er et stort tab for Kongehuset.Jeg tror folkedomstolen var hård mod ham, fordi han ikke talte perfekt dansk, og så stak han lidt ud. Det var lidt jantelov over det. Det er synd, for det fortjente han ikke.« Foto: jves
Vis mere