Mens den 87-årige norske kong Harald fortsat er indlagt på Rikshospitalet i Oslo, har store dele af den kongelige familie atter besøgt ham tirsdag.

Det skriver de norske medier VG og Dagbladet.

Både dronning Sonja, kronprinsesse Mette-Marit samt kronprinsparrets datter, prinsesse Ingrid Alexandra, har tirsdag eftermiddag besøgt den syge konge.

Også kronprinsparrets yngste søn, prins Sverre Magnus, har besøgt sin farfar, ligesom kongens søster, prinsesse Astrid, også har været forbi sin bror.

Kong Harald er 87 år.  Arkivfoto.
Kong Harald er 87 år. Arkivfoto. Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Besøgene er for fleres vedkommende deres andet på to dage, da en del af de nære familiemedlemmer også besøgte kong Harald mandag på hospitalet.

Tirsdagens besøg kommer efter, at kronprins Haakon tidligere tirsdag fortalte pressen lidt om sin fars tilstand.

Her fortalte han, at kong Harald var glad for at være hjemme igen.

Det var den 27. februar, at det kom frem, at kong Harald under en ferie til Malaysia var blevet syg med en infektion og indlagt på et hospital.

Senere kom det frem, at kongen var i bedring og havde fået en midlertidig pacemaker, da man også havde fundet en lav hjertefrekvens.

Det var dog ikke helt ligetil at få den syge konge hjem.

Selvom et specielt medicinsk evakueringsfly fra SAS allerede fredag blev sendt til Malaysia, hvor det landede i Langkawi, så var det først søndag aften, at kong Harald atter var hjemme i Oslo.

Her han været indlagt på Rigshospitalet i Oslo lige siden.

Kronprins Haakon fortalte tirsdag om sin fars tilstand.
Kronprins Haakon fortalte tirsdag om sin fars tilstand. Foto: Silje Katrine Robinson/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Mandag eftermiddag meddelte det norske kongehus, at kong Harald skal have indopereret en permanent pacemaker i stedet for den midlertidige, men at man endnu ikke vidste, hvornår operationen ville finde sted.

Ifølge kronprins Haakon kan det dog tage nogle dage:

»Kongen har været syg, og det er derfor, han kom på sygehuset, og han har været dårlig, og fået behandling. Så kom dette ekstra moment med, at hjerterytmen blev lav. Derfor gav man ham den midlertidige pacemakeren. Det er nok vigtig, at det blev gjort. Derefter gik hjemrejsen fint, og det er vi glade for,« lød det fra kronprinsen ifølge Dagbladet.