Hertugen og hertuginden af Cambridge, William og Kate, offentliggør nu den forventede fødselsdato for parrets andet barn. Ifølge Daily Mail bekræfter Kensington Palace, at den 32-årige hertuginde forventes at føde i april 2015.

I september kom det frem, at Kate er gravid, men indtil nu har man ikke offentliggjort en fødselsdato. Nu bekræftes det så, at hertuginden, som er omtrent 14 uger henne i graviditeten, skal føde for anden gang. I forvejen har parret sønnen prins George, som blev født 22. juli 2013.

Ifølge Daily Mail har Kate lidt af ekstrem morgensyge, ligsom hun gjorde, da hun ventede sit første barn. Men hun bliver nøje overvåget af professionelle og skulle efter sigende være i bedring.