Sofie Lindvig husker stadig hvert et øjeblik fra ulykken.
Hun husker, hvordan hende og familien sad midt i en samtale, da det pludselig føltes som om, at gondolliften stoppede brat.
Hun husker, hvordan gondolen så pludselig slog to voldsomme hop, der fik alle fire familiemedlemmer til at blive kastet rundt i den lille lift.
Og så husker hun følelsen af frit fald i maven.
Det er snart to uger siden, at 19-årige Sofia Lindvig sad i en gondol i det østrigske skisportsområde Hochoetz med sin onkel, far og storebror.
Gondolen blev ramt af et træ, der fik den til styrte 10 til 12 meter ned.
Sofia var den af de fire familiemedlemmer, der fik de mindst alvorlige skader, men endte stadig med en fraktur i ryggen, et brækket øjengulv, en brækket næse og en sprunget cyste på æggestokken.
Det kostede hende over en uge på et østrigsk hospital, men nu er hun hjemme i Danmark igen og fortæller her for første gang offentligt om ulykken.
»I starten troede jeg bare, at gondolen var blevet stoppet akut, fordi vi sådan røg frem og tilbage, men pludselig kom der et par ekstreme hop, så vi alle fire fløj rundt i gondolen. Og så kunne jeg mærke, at gondolen faldt af,« fortæller Sofia Lindvig til B.T.
Herefter rammer gondolen den sneklædte bjergside og ruller flere meter ned, indtil den rammer en træstamme og sidder fast.
Da gondolen endelig står stille, ligger Sofia halvt ovenpå sin bror.
Hendes far ligger en halv meter foran hende – udenfor gondolen. Onklen kan hun ikke se.
Og så bryder Sofia sammen.
»Jeg begynder at græde og panikke, fordi jeg kan se, at hverken min far eller storebror har åbne øjne. Det ligner heller ikke, at de trækker vejret. Så jeg råber min brors navn. Jeg tror, de er døde,« fortæller hun.
Selv mærker hun store smerter i ryggen og benene, ligesom hun også registrerer, at hun bløder fra ansigtet.
Sofia bliver ved med at råbe sin fars og brors navn, indtil de begge viser livstegn.
I mellemtiden er onklen kommet til. Han var i første omgang havnet bag gondolen i nedstyrtningen.
»Min storebror er ikke ved fuld bevidsthed, men kan godt sige 'av'. Det er det eneste, han gør. Jeg taler også med min far, der fortæller om store smerter i brystet,« fortæller hun.
Da den 19-årige dansker nu føler sig sikker på, at hendes bror og far er ved bevidsthed, finder hun sin mobiltelefon frem.
På den søger hun på »skipatruljen« på Google for at søge hjælp.
Det lykkes ikke, men Sofia får derimod fat på en skiskole i området, der bistår med at tilkalde hjælp.
Familien venter herefter op mod en halv time, før der ankommer en østrigsk læge og et par politibetjente til gondolen.
Én efter èn – først faderen, der har de værste skader – bliver de placeret på en båre og fragtet til et nærliggende hospitaler med helikopter.
»Jeg ender med at ligge på samme hospital som min far, der på et tidspunkt er i livsfare. Jeg er inde hos ham flere gange de første par dage, men jeg kan ikke andet end at græde, da jeg sidder foran ham. Han er i kunstig koma jo,« fortæller Sofia.
Heldigvis bliver faderens tilstand bedre, og i dag er de alle kommet til Danmark igen.
Sofia er udskrevet fra hospitalet sammen med sin bror, mens deres far stadig befinder sig på intensivafdelingen på Regionhospitalet Gødstrup.
Ved fuld bevidsthed vel at mærke.
Men ulykken har allerede sat sine dybe spor i Sofia.
»Jeg har det fysisk godt, selvom jeg lige går med sådan et slags korset på grund af min fraktur i ryggen. Psyken har dog haft det bedre. I går fik jeg eksempelvis et mindre panikanfald i en elevator, fordi den slog et lille hop. Så derfor skal jeg også tale med en psykolog,« siger hun og fortsætter:
»Det er heldigt, at jeg kan huske hele ulykken, men det gør jo også, at jeg nok får nogle traumer.«
Det østrigske politi undersøger stadig ulykken. Det har dog tidligere udtalt, at man arbejder ud fra tesen om, at et træ er væltet ind i gondolen.
Og det er også den eneste mulige årsag for Sofia.
»Vi så jo ikke et træ vælte ind i gondolen, men det er det eneste, der giver mening,« siger hun.
