Den første weekend i februar vågnede 19-årige Victoria Frydenlund alene midt på Kongens Nytorv i sit eget bræk. Hun kunne stort set intet huske. Ud over at en mand havde fulgt efter hende i de tidlige morgentimer og forsøgt at begå et overgreb.
Nogen havde puttet stoffer i Victorias drink – uden hendes viden og mod hendes vilje – da hun var på arbejde som garderobepige på et diskotek på Gothersgade. Det er hun sikker på.
Men da hun kom til sig selv op ad eftermiddagen dagen efter og ringede til Giftlinjen, var det for sent. Der var gået 14 timer, og stofferne var ude af hendes krop, lød det.
Og det er et kæmpe problem, der går igen, når det kommer til drugging i nattelivet.
Det fortæller Helle Hald, der er advokat ved Sirius Advokater og bistandsadvokat for ofre for blandt andet drugrape og drugging generelt.
»Det er så svært at bevise. Og det er det, der er så nederdrægtigt ved det,« siger Helle Hald.
B.T. skrev søndag om 23-årige Emilia Møller-Petersen, der er sikker på, at hun blev drugget, da hun var i byen på en af Københavns mest fashionable restauranter. Men ligesom Victoria gik der for længe, før hun tog initiativ til at blive testet og anmelde det til politiet.
På det seneste har Københavns Politi fået flere anmeldelser end nogensinde før om, at gæster i det københavnske natteliv har mistanke om, at de har fået hældt noget i deres drink.
Derfor kommer bistandsadvokat Helle Hald med et opråb:
»Statsadvokaten har lavet en undersøgelse, der viser, at i de sager, som ender i retten, er der sket anmeldelse inden for tre timer. Så her er en stor opfordring fra bistandsadvokaten: Anmeld, anmeld, anmeld – straks.«
Hvorfor er det så vigtigt?
»Fordi ellers kan politiet ikke komme i gang med efterforskningen. Det er altafgørende, at de kan komme hurtigt i gang med efterforskningen.«
»Og så siger det også noget om seriøsiteten i det – at det ikke er sådan noget efterrationalisering.«
Kan det ikke være forbundet med skam at være blevet udsat for drugging?
»Ork jo. Der er masser af årsager til, at man venter med at anmelde. Men det får ikke sagerne i retten. Det får ikke nogen dømt.«
»Der er ikke nogen, der venter, fordi ‘jeg gider ikke lige i dag’. Det er usikkerhed og tvivl. Mange har behov for at genvinde kontrol og få overblik, før de anmelder. Men politiet kan ikke efterforske sagerne ordentligt, og der er ikke forståelse for de psykologiske mekanismer, der gør, at det ikke er anmeldelse til politiet, der står først på listen.«
Hvorfor er det nemmere for politiet, jo hurtigere der sker anmeldelse?
»De kan tage blodprøve, urinprøve, alle spor på hende, indhente vidneforklaringer. Selvfølgelig skal det gå hurtigt. Det er alfa og omega, at det her bliver undersøgt prompte. Man skal tage forbi hospitalet med det samme.«
Typisk er man ikke selv i stand til at vide, hvad der foregår, hvis man er blevet drugget. Og derfor har bistandsadvokaten også en vigtig opfordring til øvrige gæster i nattelivet:
»Hvis du er ven eller veninde til en, som pludselig en aften har den her mærkværdige adfærd, så få fat i politiet og få taget de relevante prøver. Det kan være, de så viser, der ikke er noget – men vi har altså et sygehussystem, hvor det må man godt.«
Helle Hald kommer med et bud på, hvorfor vi ser, at det er et stigende problem med drugging i nattelivet.
»Før i tiden var det langt sværere at få fat i de stoffer, man drugger med. Det er nemmere nu. Og det i sig selv – kunne jeg godt frygte – kunne udvide gruppen af potentielle gerningspersoner.«
Motivet er dog ikke entydigt. I nogle tilfælde bunder det måske i et magtbegær, siger Helle Hald, og i andre tilfælde bunder det måske nærmere i, netop hvor 'almindeligt' det er blevet, at stoffer flyder i nattelivet:
»Jeg tror, at mange af dem, der drugger, ikke tænker over, hvor alvorligt det er. De synes, det er sjovt: 'Så skal der være fest i gaden,' og det ene tager det andet.«
»Måske er der en, der er så klog og siger, ‘de der stoffer, det er ikke noget for mig, og jeg fatter ikke, at I gør det.’ Og så putter de lige lidt i hans eller hendes drink – fordi ‘de skal ikke være så jomfrunalske’. Sikke noget fis.«
Nogen vil måske få den tanke, at dem, der drugger andre, er nogen, der ikke kan score?
»Det er super interessant, om det er sådan. Jeg ved det simpelthen ikke.«
