I halvandet år har det været fuldtidsarbejde og mere til for Anders Højberg Kamp at tage på værtshus og skåle med stamgæsterne.
Men han har ikke begrænset sig til et enkelt vandhul eller to. Den 36-årige københavner har været på en slags pubcrawl, der må kandidere til Danmarks længstvarende. I hvert fald den mest grundige.
For sammen med makkeren Johannes Jacobsen og fotograf Thomas Skou har Anders Højberg Kamp fundet, kortlagt og besøgt samtlige værtshuse i København og på Frederiksberg. 220 styks.
Det har medført utallige tørstige hilsner over barerne og bordene, og det er der nu kommet en bog ud af, 'Stamsteder'’
Det kræver dog solidt benarbejde at fravriste de bedste historier fra det faste publikum på byens beværtninger. Man må integrere sig. Mærke stedernes stemning på egen krop, fortæller Anders Højberg Kamp.
»For at få en god historie skal man blive siddende lidt i baren,« siger han.
»Nogle gange får man tilbudt en kop kaffe, og så kører snakken. Men andre gange skal du ikke tro, at du bare kan få en historie fra fad. Man skal vise, at man også er en bajer-drikker. Så kommer den uformelle tone og anekdoterne frem, og man falder i symbiose med selskabet.«
Det solide arbejde med at hente indhold til den 3,6 kilo tunge bog har dog ikke været en gratis omgang for leveren.
»Vi har drukket øl alle steder, så ja, jeg har da haft et forhøjet alkoholforbrug på det seneste og drukket godt til undervejs, men man behøver jo ikke drikke otte øl hver gang. Man kan få en rigtig god historie over to øl,« siger Anders Højberg Kamp.
Ifølge forfatteren udgør de 220 resterende værtshuse i København – for tre årtier siden var der omkring 1.000 – en vigtig kulturel hjørnesten i hovedstaden.
I takt med at boligpriserne har slået rekorder og arbejderfamilier må finde deres hjem uden for byen, fungerer værtshusene i dag som et anker, der holder noget af det, der var, på plads, lyder det.
»Min målsætning med bogen var helt klart at få folk til at forstå vigtigheden af værtshus-kulturen samt at få folk til at bruge værtshusene noget mere. Ikke kun som safarigæst, hvor man kun kommer for at kigge, men hvor man rent faktisk tager stederne til sig og lærer nogle af dem, som rent faktisk kommer i kvarteret, at kende.«
»Et andet mål har været at få noget rummelighed ind i byen. Der skal være plads til steder, hvor man må ryge en smøg, og hvor man kan møde mennesker med ar i ansigtet. Byen er blevet så rig i de seneste 25 år, at det har presset fattigrøvene og de skæve eksistenser ud, mens cafeerne er rykket ind,« siger Anders Højberg Kamp.
Værtshuskulturen står midt i en forandring. Anders Højberg Kamp fortæller, at det førhen var arbejderne, der kom, før jobbet gik i gang, og fik en øl. Nogle gange blev de så hængende indtil fyraften og glemte alt om dagens akkord.
I dag er det pensionister, førtidspensionister og arbejdsløse, der hænger der om dagen. Sen eftermiddag og aften vælter det så ind i stor stil med unge mennesker.
Derfor forudser forfatteren, at færre værtshuse vil have åbent fra morgenstunden, som det har været tilfældet i mange år.
»Mange vil fortsat prioritere at have åbent for de sidste få rå i kvarteret. Før åbnede mange allerede klokken 8 om morgenen, men nu ser man, at mange først åbner klokken 16, fordi efterspørgslen har ændret sig.«
Det er dog ikke kun forandrede værtshusvaner blandt københavnerne, der er skyld i værtshusenes kraftige decimering. Ifølge Anders Højberg Kamp bliver værtshusene truet på sin eksistens af klager fra naboer.
»Jeg kender ikke det værtshus, som ikke kæmper med deres ejendomsbestyrelse. De får klager og klager og klager fra folk, der flytter til byen og vil have den ro, de kendte. Siden 1990erne har der måske været en håndfuld nyåbnede værtshuse, mens flere hundrede er lukket. Det skyldes ikke kun dårlig økonomi, men også klager fra naboerne.«
Med jeres bog hylder I værtshusene – men udgør de her stamsteder ikke en problematisk del af en overdreven alkoholkultur?
»Jeg synes faktisk, at værtshusene mere fungerer som socialstuer og sociale mødesteder. De har en vigtig social funktion for gæsterne, og de har en historisk tyngde.«
»I forhold til druk vil jeg sige, at jo, der bliver drukket. Men det er værre på de spekulative billigbarer inde i byen, hvor man lokker unge med uanede mængder sprut for næsten ingen penge. Set i det lys er drukken på værtshusene mindre. Her er det helt legitimt at drikke to øl og så gå igen. Og dem, der drikker for meget, bliver der taget hånd om.«
