I en uforstyrret grøn oase på Christianshavns Vold, kun ti minutters cykeltur fra centrum af København, ligger ni huse, der pludselig er blevet en politisk kampplads.
For hvis Christiania siger nej til en aftale med regeringen om at tillade byggeri af almene boliger, får det konsekvenser for beboerne:
Så skal husene fjernes.
Det ultimative krav til Fonden Christiania kommer fra den socialdemokratiske indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen:
'Ni huse vil skulle flyttes. Og bliver de ikke det, vil staten kunne stille krav om at fjerne dem – på fondens regning,' skriver ministeriet.
Det skyldes, at staten og christianitterne tilbage i 2011 indgik en aftale om, at ni huse på to af Christianshavns Vold skulle flyttes senest i 2022 for at genoprette voldens karakteristika som fæstningsanlæg.
Christiania fik mulighed for at flytte husene til andre områder på volden, men det er endnu ikke sket.
Omvendt slipper christianitterne for at flytte husene, hvis de siger ja til regeringens tilbud.
Tilbuddet omfatter, at der skal bygges flere hundrede almene boliger svarende til i alt 15.000 kvadratmeter på Christiania.
Til gengæld må Christiania købe Christianshavns Vold for 67 millioner kroner med hjælp fra statsgaranterede lån – og altså slippe for at fjerne husene.
Et ja til aftalen betyder altså, at christianitterne fortsat kan bo på de attraktive beliggenheder ned til søen.
Men hvad er det egentlig værd i kroner og øre, at Christiania kan beholde de idylliske huse?
B.T. har besøgt tre ud af de ni huse og har med hjælp fra en ejendomsmægler vurderet husenes værdi.
Ifølge Mathias Larsen fra RealMæglerne kan kvadratmeterpriserne snige sig op på 80.000 kroner, hvis husene kommer til salg på boligmarkedet.
De tre huse blev af ejendomsmægleren vurderet til en værdi på henholdsvis 4 millioner kroner, 5 millioner kroner og 5,5 millioner kroner.
Det skyldes dog udelukkende beliggenheden. Husenes stand er en anden historie.
Se ejendomsmæglerens vurderinger i videoen i toppen af artiklen.
B.T. har spurgt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, hvorfor han har tilbudt Christiania, at fristaden ikke længere skal flytte de ni huse:
Hvorfor er voldens karakteristika som fæstningsanlæg ikke længere vigtig for ministeren at genoprette?
Hvorfor lader ministeren Christiania slippe for at opfylde løfter, der er indgået i tidligere aftaler?
Men ministeren vil ikke svare på spørgsmålene, før Christiania har sagt ja eller nej til hans tilbud.
Christianitterne tager på et fællesmøde søndag endelig stilling.
Økonomien kan vise sig at blive afgørende, for hvis de siger nej til tilbuddet, risikerer Fonden Christiania at gå konkurs, advarer fondens advokat, Knud Foldshack, i et interview med Politiken.
Christianitterne har af ministeren fået en frist til at give et svar mandag 29. august.
