Artiklen er opdateret med svar fra Center for Cybersikkerhed.

Advarslen fra eksperten har været helt klar, efter Danmark flere gange alene i år har været offer for GPS-jamming.

Store mængder kritisk infrastruktur kan blive ramt, hvis ikke der handles. Men Danmark har faktisk løsningen klar: Et atomur. Det eneste, der holder løsningen tilbage fra at blive udrullet, er en besked fra Forsvarets Efterretningstjeneste. 

Det skete mellem jul og nytår. Det skete i midten af marts. Det skete i slutningen af marts.

Gentagne gange alene i år er Danmark og store dele af området omkring den sydlige Østersø blevet ramt af omfattende GPS-jamming.

Det bekræftede Trafikstyrelsen efter episoden midt i marts over for B.T.

Omfanget har været af en sådan størrelse, at der ikke er tale om en mindre aktør. Det har både en ekspert og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) beskrevet.

Eksempelvis skrev FE:

»Jamming i det omfang udføres typisk af statslige aktører med flere formål, f.eks. at stresse eller teste andre stater.«

FE ville ikke sige noget om, hvem de tror står bag. Men flere andre steder har mistanken rettet sig mod Rusland via Kaliningrad-enklaven ved Østersøen.

Netop GPS-jamming kan få enorme konsekvenser for et samfund som Danmark.

Her er mobiltelefoni, navigation, aktiehandel og handel med kreditkort blandt ting, der potentielt er i fare. Samtidig er det også en mulighed, at elnettet kan blive ramt.

Med andre ord er store dele af dansk infrastruktur såbart over for en mulig fremmed magts forstyrelse af de GPS-signaler, der er kritisk for vores samfund.

Sådan så det ud, da jammingen af den sydlige Østersø blev GPS-jammet fredag og lørdag. Rød er høj mængde af jamming, gul mindre og grøn ingen.
Sådan så det ud, da jammingen af den sydlige Østersø blev GPS-jammet fredag og lørdag. Rød er høj mængde af jamming, gul mindre og grøn ingen. Foto: GPSJAM
Vis mere

Derfor har eksempelvis Søren Reime Larsen, der er ph.d.-studerende ved DTU Space, tidligere fortalt, at en umiddelbar løsning ligger lige for.

Det vil være at indføre en såkaldt 'national dansk tidsreference'. Eller som Søren Reime Larsen tidligere har forklaret til B.T.

»Det er, hvor staten indkøber et atomur, som så står for den officielle danske tid. Her kan man så tilgå det via nettet og dermed gøre sig selv mindre sårbar ved GPS-jamming.«

Så hvorfor har Danmark ikke sådan et, er det oplagte spørgsmål.

Det viser sig, at det har vi faktisk.

I 2021 fik Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM), der er den centrale enhed for måling af enheder, en bevilling til at indkøbe et atomur.

Dengang lød en del af begrundelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Sådan ser et russisk eksempel på en GPS-jammer-enhed ud. Her er det Pole-21-systemet.
Sådan ser et russisk eksempel på en GPS-jammer-enhed ud. Her er det Pole-21-systemet. Foto: Ruslands Forsvarsministerium
Vis mere

'Satellitbaserede tjenester fylder mere og mere i det danske samfund, og i takt med udbredelsen kommer også en afhængighed og dermed større konsekvenser af eventuelle udfald på grund af solstorme, tekniske udfald eller angreb.'

Ikke længe efter pengene var ankommet til DFM, blev et atomur indkøbt. 

Og siden november 2022 har Danmark haft den såkaldte 'nationale tidsreference' i form af et atomur, som kan gøre os mindre sårbare over for angreb, bekræfter instituttet over for B.T.

»Over de sidste år har vi indkøbt og fået etableret et atomur, som nu er fuldt oppe at køre. Og det virker rigtig godt,« siger DFMs direktør, Michael Kjær, til B.T.

Han fortæller også om årsagen bag anskaffelsen:

»Det er noget, vi har anset for at være vigtigt at etablere for at sikre mod eksempelvis GPS-jamming og solstorme.«

Men anskaffelsen af atomuret har dog ikke nødvendigvis gjort Danmark mere sikkert mod GPS-jamming af den type, som vi har oplevet i stor stil inden for de seneste måneder – ofte med Rusland som den mistænkte.

Det skyldes, at atomuret endnu ikke er gjort tilgængeligt for andre aktører, der eksempelvis kunne arbejde inden for mobiltelefoni, kreditkortbetaling og aktiehandel.

»Det, vi ikke har på plads, er distributionen til andre aktører,« siger Michael Kjær og uddyber, at det faktisk er muligt med et atomur, vi har nu, men at det ville være bedre med flere.

»Det kan vi allerede levere nu med det ene ur, men det ville give mening med flere, så vi har redundans – sikring af urenes funktion. Det har man etableret i vores nabolande,« siger han med henvisning til, at eksempelvis Sverige har en lang række atomure.

Men hvorfor er man så ikke begyndt at gøre det muligt for andre aktører at koble sig til atomurets tid og dermed sikre dansk infrastruktur mod GPS-jamming og angreb?

Det svarer Michael Kjær også på:

»Vi afventer nu en rapport fra Center for Cybersikkerhed (under Forsvarets Efterretningstjeneste, red.), der skal slå fast, i hvilket omfang der er behov for distribution til andre aktører – herunder private.«

B.T har spurgt Center for Cybersikkerhed, hvornår tjenesten forventer, at rapporten vil være klar.

Her lyder svaret, at den forventes klar i løbet af i år. Men nærmere kan man ikke komme ind på en dato.

Samtidig lyder det i et svar:

»Center for Cybersikkerhed leder arbejdet med initiativet 'Alternativ til satellitbaseret tidsstyring' i den Nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed. Af initiativet følger, at der skal udarbejdes en tværsektoriel analyse af behovet for etablering af et eller flere tidsstyringssystemer som alternativ til det eksisterende satellitbaserede tidsstyringssystem.«

Herefter slås det fast, at 'formålet er at skabe rammerne for etablering af en robust og præcis tidsstyring, som mange nuværende og kommende teknologier i Danmark er afhængige af.'