Russerne kommer!
Urfrygten fra Den Kolde Krig er vendt tilbage i nye gevandter, og danskerne prepper som aldrig før.
Vi køber dåsemand, vand, trangiaer og generatorer, så vi kan klare os den dag, krigen eller krisen kommer. Samtidig er beredskabsmyndighederne begyndt at planlægge, hvad der sker, den dag russerne rammer os.
Men hvad er der egentlig at frygte?
Lige meget hvor store ambitioner Ruslands præsident, Vladimir Putin, har for at genskabe det sovjettiske imperium, ligger en invasion af et Nato-land ikke lige for.
»Jeg har svært ved at se en åben invasion af et Nato-land. Men jeg udelukker det ikke. Det har vi ikke råd til at gøre,« siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier
Men russerne kan føre krig på andre måder uden konventionelle våben som kampvogne, missiler, artilleri og jagerfly.
Flemming Splidsboel fortæller, at krigen kan komme til Danmark inden for tre såkaldte domæner:
Fysisk krigsførelse, digital krigsførelse og kognitiv krigsførelse.
»Fysisk krigsførelse har til formål at ødelægge infrastrukturen, så eksempelvis varer ikke kan nå frem. Eller det kan være jernbanenettet, man lammer ved at klippe kabler over,« siger Flemming Splidsboel.
Han henviser til, at eksempelvis togtrafikken i Tyskland i oktober 2022 måtte stoppe i hovedstaden Berlin og i den nordlige delstat Nordrhein-Westfalen, fordi ukendte gerningsmænd klippede vigtige strømkabler over.
Den digitale krigsførelse handler om at ødelægge eksempelvis vores betalingssystemer.
»Det vil ske ved cyberangreb, som gør, at vi ikke kan betale med vores kreditkort. Det vil jo skabe kaos, og det er også derfor, at det indgår i prepping, at man skal have kontanter liggende,« siger Flemming Splidsboel.
Den fysiske krigsførelse kan sagtens hænge sammen med den digitale.
»Eksempelvis styres vandværker og energiforsyningen også digitalt. Derfor kan et cyberangreb på et vandværk ramme den fysiske infrastruktur,« forklarer han.
Splidsboel tilføjer, at det kan være kompliceret at lave eksempelvis sabotage i Danmark.
»At indsætte spioner i Danmark til at udføre sabotage er kompliceret. Det er ikke sådan noget, man bare lige gør,« beroliger han og fortsætter:
»Myndighederne har nok styr på det helt overordnede. Men vi skal hele tiden overveje, om vi gør nok, eller om vi skal skrue op«.
Det sidste domæne er kognitiv krigsførelse, som handler om at påvirke andre landes befolkninger med (mis)informationskampagner, som skal svække opbakningen til at gøre modstand. Den kognitive krigsførelse har dog ikke så meget med prepping at gøre.
»Det handler om at have robusthed inden for de tre domæner, og man er også i fuld gang med at sikre den,« siger Flemming Splidsboel.
Prepper du selv?
»Nej, det gør jeg ikke. Jeg er ikke specielt nervøs for, at der kommer til at ske noget,« siger Flemming Splidsboel.
