At slik, kager og andre søde sager er usundt, har de fleste nok fået banket ind i hovedet fra barnsben.
Men vi skal stoppe med at lære børn, at der er noget mad, der er godt og andet, der er dårligt, lyder advarslen fra Karina Arleth, der er autoriseret klinisk diætist.
Diætisten, der har specialiseret sig i børn og familier og til dagligt driver 'Familiediætisten', kritiserer i samme ombæring et projekt, der skal få danske børnefamilier til at nedsætte sukkerforbruget.
Projektet hedder 'Er du for sød?', og startede i 2021 som et pilotprojekt i Hvidovre Kommune. Fra skoleåret 2024 skal det i en videreudviklet udgave rulles ud i yderligere ti andre kommuner.
Torsdag fortalte Gunilla Pansholt, hvordan hendes syvårige søn pludselig blev meget opmærksom på, hvad han måtte – og ikke måtte – spise efter et besøg hos skolesundhedsplejersken.
Her fik han som led i pilotprojektet blandt andet udleveret farverige klistermærker, der skulle hjælpe ham og forældrene med at holde øje med, hvor meget sukker han fik på en uge, hvilket hans mor stillede en hård kritik af.
»Jeg mener ikke, at materialet i pilotprojektet er egnet til børn. Det nytter ikke noget at 'slå' hverken børn eller forældre i hovedet med, hvad man må og ikke må. Det virker simpelthen ikke,« siger Karina Arleth og tilføjer:
»Der er stor værdi i at vide, at man godt kan spise is på en helt almindelig tirsdag. Vi må støtte børnene i at fastholde et godt og ukompliceret forhold til mad, og derfor undrer det mig, at der lægges op til at inddrage børnene i det, der i bund og grund er et forældreansvar. Derudover mener jeg ikke, at hverken børn eller forældre skal føre regnskab over, hvad de spiser.«
Det er Fødevarestyrelsen, der i øjeblikket videreudvikler på projektet, hvor flere ting bliver ændret.
Til B.T. udtalte Charlotte Kølln, der er ansvarlig for 'Er du for sød?', torsdag, at man i den nye udgave har kasseret de farverige klistermærker, ligesom det skal være forældrenes ansvar at nedsætte forbruget af slik og søde sager i hjemmet.
I stedet vil man blandt andet udlevere en folder til forældrene, og så skal et nyt digitalt univers med blandt andet inspiration til gode vaner, være med til at lære børnefamilier, hvad der er godt og mindre godt at få meget af.
»I det nye materiale kommer vi til at fokusere på oplysning og handlemuligheder for forældrene. Men familierne kan ikke gøre det alene, da søde sager og søde drikke er en del af vores kultur i mange sammenhænge såvel ude som hjemme, til hverdag og fest, i fritid og skole/institution,« siger Charlotte Kølln og fortsætter:
»Vi mener, at det er gavnligt at skabe en bevidsthed hos forældrene om hvor mange søde sager deres børn indtager, da mange forældre ikke er klar over, hvor meget de spiser, eller hvor meget der egentlig er plads til i en sund kost.«
Karina Arleth mener dog, at det er problematisk, at man overhovedet skal tale om, hvad der er plads – og ikke plads – til.
Hvordan skal man så sørge for, at ens barn får en ordentlig kost uden for meget sukker?
»Problemet er for mig at se ikke børns sukkerindtag. Problemet er den udskamning og moralisering, der sker omkring mad og kropsvægt. Børn spiser intuitivt og i tråd med kroppens behov, når de får lov. Når vi opstiller restriktioner og begrænsninger på noget mad og kalder det 'usundt', gør vi det meget svært for børnene at navigere i den verden, de skal vokse op i,« siger Karina Arleth og tilføjer:
»Vi skal ikke videreføre de svære følelser, voksne kan have omkring madvalg og mængder, og derfor er udefrakommende kontrol ikke løsningen. Vi må beskytte og bevare børnenes spisekompetence og evne til at lytte til kroppens behov - uanset kropsstørrelse.«
