Det gælder om at sætte en skarp pris, når huset skal sælges.
Men nye tal tyder på, at boligejere i København og omegnskommunerne har forsøgt at presse citronen godt og grundigt og bevidst har overvurderet værdien af deres hjem i en periode, hvor huspriserne har taget himmelflugt.
Det kan give bagslag. Mere om det senere.
Af tal fra Finans Danmark, interesseorganisation for den finansielle sektor, fremgår det, at udbudspriserne i december på landsplan samt i hovedstaden aldrig har været højere i statistikkens historie. 19.204 kroner koster en gennemsnitlig kvadratmeter hus i Danmark.
I København gælder der dog helt andre priser. Her koster en enkelt kvadratmeter i et hus i gennemsnit 63.235 kroner. Det blegner dog nærmest sammenlignet med priserne på Frederiksberg. 86.206 kroner lyder prisen her. Altså for hver eneste kvadratmeter.
Det tyder dog på, at udbudspriserne nogle steder har været forsøgt presset ekstra i vejret. Det mener boligøkonom i Jyske Bank Mikkel Høegh.
»Under en optur ved ejendomsmæglerne, at det går stærkt med handlerne, og for ikke at komme til at sætte boligerne for billigt til salg, så prøver man at være lidt foran,« siger han.
Beregninger, som B.T. har lavet på baggrund af tallene fra Finans Danmark, viser, at kvadratmeterprisen på huse i en række hovedstadskommuner er udbudt et godt stykke over den pris, som andre boliger i samme kommune typisk bliver solgt for.
Husejere i Tårnby har eksempelvis haft tårnhøje forventninger til, hvad et hussalg kunne indbringe. Her lød udbudspriserne i december i gennemsnit på 39.073 kroner per kvadratmeter. Men den gennemsnitlige såkaldte nedtagningspris lå blot på 36.049 kroner. En forskel på over 3.000 kroner.
Det svarer til, at en bolig i Tårnby på 140 kvadratmeter er blevet prissat 423.000 kroner højere end den pris, den typisk ville blive solgt for.
»Særligt i gode tider er ejendomsmæglerne notorisk optimistiske,« siger Mikkel Høegh og fortsætter:
»Boligpriserne sættes ofte ved såkaldte ‘tærskelpriser’ (runde tal, som eksempelvis 3,5 millioner kroner, red.), og nogle gange tager priserne nogle hop til næste tærskelpris – måske mere, end boligen kan bære. Det er den historiske erfaring, at de hop bliver større, når der er fart på markedet.«
Udbudspriserne i Københavns Kommune lå 2.400 kroner over nedtagningspriserne per kvadratmeter, mens tallet for Gentofte lyder på 3.000 kroner.
Til sammenligning er landstendensen, at nedtagningsprisen ligger 386 kroner over udbudsprisen per kvadratmeter.
»Der sker det, når der er gang i markedet, og sælger har magten, så sætter sælger prisen højt. Det er en del af markedsmekanismerne,« siger Mikkel Høegh.
Det kan dog vise sig ikke at være en gratis omgang at tilføje nogle ekstra hundrede tusinde kroner på prisskiltet.
Ifølge boligøkonomen skal boligsælgere være varsom med at presse prisen for højt op. Det kan resultere i længere liggetider, og det opdager køberne, der vender det til egen fordel.
»Får man sat prisen for højt, kan vi se, at det let resulterer i større afslag,« siger Mikkel Høegh.
Særligt Frederiksberg skiller sig ud i tallene. Til trods for den skyhøje udbudte kvadratmeterpris på over 86.000 kroner, så har nedtagningpriserne vist sig endnu højere – nemlig 90.000 kroner.
Tallet er dog statistisk sårbart, fordi der blot blev solgt fem huse i kommunen i december. Men netop det lave antal huse på markedet er grunden til, at der tilsyneladende ikke er noget loft for, hvor højt kvadratmeterprisen kan komme op i den attraktive bydel.
»På Frederiksberg er der meget få handler. Her har sælger en meget attraktiv vare, så der er en gedigen efterspørgsel, når der endelig er et hus til salg,« siger Mikkel Høegh.
