Han har været kaldt ud til et utal af alvorlige ulykker med helikopter i de svært fremkommelige bjerge. Men tirsdag var alarmopkaldet til redningsmandskabet anderledes. Det handlede om en ulykke med gondolerne.

»Det har jeg aldrig set før,« siger Christian Niederwanger til B.T. 

Han var den første akutlæge på ulykkesstedet i det østrigske skisportsområde Hochoetz. Her var en gondol faldet af kablet på svævebanen med en dansk familie inden i. En af personerne ligger nu på intensiv

Alle fire personer i gondolen var »alvorligt skadet«, da Christian Niederwanger ankom til stedet. 

B.T. har talt med akutlægen, som var den første på ulykkesstedet. Billederne er hans egne.
B.T. har talt med akutlægen, som var den første på ulykkesstedet. Billederne er hans egne. Foto: Privatfoto
Vis mere

Han har dokumenteret redningsaktionen på det stejle bjerg, delt billederne med B.T. og beskrevet ulykkessituationen i dette interview

Ingen af billederne fra ulykkesstedet viser de tilskadekomne danskere. 

Det var Christian Niederwanger, som fik de fire danskere stabiliseret således at en redningshelikopter med reb og båre kunne løft de personer, som var mest akutte, væk fra bjerget og hurtigt på hospitalet. 

Det var også med helikopter at den østrigske akutlæge selv ankom til ulykkesstedet. Og så alligevel ikke. 

På grund af det svært fremkommelige område måtte helikopteren sætte redningsholdet af et stykke fra det sted, hvor gondolen, ifølge Niederwanger, var faldet 10-15 meter ned. Herfra bevægede holdet sig frem i dyb sne på bjergskråningen. 

»Vi gik derhen i dyb sne, og det er meget stejlt og svært at komme frem,« forklarer han.

I gondolen var en dansk familie på fire. Alle kom alvorligt til skade i ulykken.
I gondolen var en dansk familie på fire. Alle kom alvorligt til skade i ulykken. Foto: Privatfoto
Vis mere

Ulykken beskriver han som alvorlig, og selvom han ikke har oplevet netop disse forhold før, så er han ikke i tvivl om, at det kunne være endt helt anderledes. 

»De kunne alle være døde. De er heldige at have overlevet,« konstaterer han.

Gondolen blev revet løs fra svævebanen mere end ti meter oppe.
Gondolen blev revet løs fra svævebanen mere end ti meter oppe. Foto: Privatfoto
Vis mere