»Det var et kæmpe chok. Vi blev rigtig kede af det. Det fremstår, som om vores søn er en voldtægtsforbryder. Det er en kæmpe løgn.«
Ordene kommer fra et berørt forældrepar, der af hensyn til sagens karakter og til deres barns fremtid ønsker at være anonyme.
Mandag morgen bragte TV 2 en historie om, at deres i dag 10-årige søn har begået flere voldtægter på en jævnaldrende pige i sin klasse på Borup Skole i Køge Kommune.
Hverken forældrene eller drengen havde fået mulighed for at fortælle deres side af sagen, før historien blev bragt og efterfølgende ramte aviser og nyhedsudsendelser i hele landet. Ingen af dem var blevet kontaktet af TV 2.
»Vi kan nærmest ikke sætte ord på, hvad der gik igennem os. Vi blev både forarget og hamrende kede af det. Vi føler, vi og vores søn er blevet dømt, og at vores privatliv er blevet krænket,« fortæller familien.
»Det kan godt være, der ikke bliver nævnt nogen navne, men alle i vores lokalsamfund ved jo, hvem der henvises til. Der bliver slet ikke tænkt på børnene i det her, og om der er en anden side af historien.«
Ifølge forældrene til den udskældte dreng har drengen og pigen kendt hinanden siden 0. klasse, hvor de har været bedste venner og også haft en kærestelignende relation.
Forældrene anerkender, at der er sket nogle seksuelle handlinger mellem børnene, men de mener, at der har været en større gensidighed mellem børnene, end TV 2s historier giver udtryk for.
»Det er noget, de har været sammen om at gøre, og vores søn har aldrig på nogen måde ønsket at gøre hende ondt. De er små børn og har selvfølgelig aldrig skullet udforske hinanden på den måde,« understreger familien, der også har været i dialog med skolen omkring hændelsen. Forældrene til pigen har dog en anden udlægning af sagen.
Forældrene til drengen mener også, at det er forkert at bruge ordet 'voldtægt' om det, der er sket.
»Det er fuldstændig hensynsløst at dømme vores søn på den måde. Alt det her er kommet frem alene på grund af pigens udtalelse. Ingen fagpersoner har lavet en udtalelse på vores søn. Så vi står magtesløse tilbage.«
Forkert at bruge ordet voldtægt
Forældrene bakkes op af flere eksperter, hvad angår brugen af ordet 'voldtægt'.
Det er et forkert ord at bruge, når der er tale om så små børn - uanset hvilke former for seksuelle krænkelser der er fundet sted - mener klinisk børnepsykolog Mimi Strange. Hun er direktør i JanusCentret, der i 20 år har arbejdet med børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd:
»Efter min mening vil man aldrig kunne tale om voldtægt mellem børn. Vi må ikke lægge et voksent blik på seksualitet over på børn. Vi taler om børn med seksuelt bekymrende eller seksuelt krænkende adfærd,« siger Mimi Strange.
»Sprogbrugen er rigtig, rigtig vigtig. Ordet voldtægt vækker nogle helt andre billeder hos folk, end hvis vi taler om børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd, der har brug for hjælp. Voldtægt er en strafbar handling. Her taler vi om små børn, som vi ikke straffer i Danmark,« siger hun.
Også Børns Vilkår kritiserer brugen af ordet 'voldtægt':
»Det er skræmmende at læse, hvordan voksne mennesker, heriblandt politikere og journalister, bruger ord som ’voldtægt’. At formulere sig på den måde er et voksenblik på børns adfærd. Det er langt over grænsen at kalde små børn i alderen 6-11 år for voldtægtsforbrydere,« har Børns Vilkår udtalt.
B.T. har gennemgået underretninger til Køge Kommune i sagen om den 10-årige etnisk danske dreng. Heller ikke her bliver ordet 'voldtægt' brugt. Der står, at drengen ifølge pigen har udsat hende for grove trusler, og hændelserne bliver derudover beskrevet som »krænkende adfærd« af »seksuel karakter«.
Forældrene til drengen kan heller ikke genkende, at han skulle have udsat pigen for trusler.
Deres søn er i øjeblikket, ligesom de selv, påvirket af situationen og er derfor ikke i skole.
»Vi tør ikke sende ham afsted. Vi er bange for hans ve og vel. Vi ved ikke, hvad folk kan finde på. Vi håber bare på, at folk vil få øjnene op og tænke, der er to sider af en sag.«
Ordet 'voldtægt' står for egen regning
B.T. har været i kontakt med pigens forældre. Pigens moster - altså moderens søster - har svaret på deres vegne:
»Hvordan man vælger at bruge ordet voldtægt og voldtægtsforbryder, står for egen regning. Der er tale om grænseoverskridende seksuelle krænkelser, som min niece aldrig har givet samtykke til,« skriver mosteren.
Familien til pigen genkender ikke, at børnene skulle have udforsket de seksuelle handlinger sammen.
»Min niece har flere gange udtrykt et klart nej, som ikke er blevet accepteret eller imødekommet. Vi mener også, der er stor forskel på at lege kærester, til at dét skal være en undskyldning eller en invitation til overgreb.«
Mosteren understreger også, at det aldrig har været hendes søsters og svogers hensigt at skade drengen og hans familie.
»De ønsker blot at alle parter får hjælp, ligeledes som min niece har fået,« skriver pigens moster.
Nyhedschef: Overskrider ingen regler
TV 2s chefredaktør, Thomas Funding, bekræfter over for B.T., at familierne til de omtalte drenge ikke er blevet kontaktet forud for artiklens udgivelse. Han forklarer, at formålet med historien er at rette en kritik mod skolen og kommunen og ikke af de pågældende børn.
Thomas Funding afviser derfor, at TV 2 burde have kontaktet drengens forældre for at få deres side af sagen, inden mediet skrev, at drengen har begået gentagne voldtægter.
»Det har været den overvejelse kombineret med, at den her gruppe børn, som har begået de her overgreb, er en fuldstændig uidentificerbar gruppe i artiklen,« slår han fast.
Selvom de har været anonyme, tænker du så ikke, at folk på skolen godt ved, hvem der er tale om?
»Givetvis, men det er også årsagen til, at vi også har været interesseret i at høre dem, hvordan de oplever kommunens og skolens håndtering af sagen, og derfor har vi også kontaktet dem i dagene efter, og dem vi har haft fat i, de har ikke ønsket at medvirke hos os, desværre.«
Men er det ikke en overtrædelse af de pressetiske regler, at I først rækker ud, efter historien er bragt?
»Nej, for kritikken er ikke rettet mod dem kombineret med, at det ikke er navngivne børn, vi går ud med.«
Ifølge Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor ved Syddansk Universitet, handler TV 2 i strid med god presseskik. Han vurderer, at mediet burde have rakt ud til de pågældende forældre forud for artiklen.
»En lille tvist ved sagen er, at de omtalte (og andre) er anonymiserede. Da der er tale om et relativt lille miljø, er det næppe svært at identificere de pågældende, som derfor via forældrene burde være hørt,« skriver han til B.T.
Thomas Funding er ikke enig i:
»Ingen tvivl om, at forældrene kunne have været relevante og gode at have haft med i den oprindelige artikel, men vi mener fortsat ikke, at der er tale om brud på god presseskik,« slår han fast.
Han understreger desuden, at TV 2 vil fortsætte med at skrive, at drengen har begået voldtægter trods kritik fra børnefaglige eksperter:
»Det er en diskussion, der kører, som vi også har dækket. Jeg kan jo ikke tage den oplevelse fra de forældre til de børn, der er blevet udsat for det her, fra dem. Og det, de fortæller til os, det er, at det er det, de oplever, at deres børn er blevet udsat for. Det, synes jeg, ville være forkert at redigere ud.«
Men har I ikke et ansvar, hvis der er en anden side af sagen? For lige nu virker det som om, I stempler et barn som en voldtægtsforbryder?
»Jeg bliver lidt handicappet af, at jeg kan ikke gå i detaljer, fordi vi har valgt ikke at lægge detaljer om det, vi ved omkring den konkrete hændelse frem. Blandt andet af hensyn til børn på begge sider. Men jeg kan bare sige så meget, at de forældre, der står på den anden side af den her gruppe, de er over for os ikke i tvivl om, at de mener, det er det, der er foregået.«
Pigens mor fortæller til B.T., at ordet voldtægt ikke kommer fra dem, men er noget, de skulle have fået fortalt fra en lægefaglig person fra Børnehuset.
Sagen om krænkelser blandt børn på Borup Skole har ført til en stor debat om, hvorvidt skolen og kommunen har håndteret problemerne korrekt. Undervisningsminister Mattias Tesfaye udelukker ikke, at der skal strammes på ordensreglerne. Men den konkrete sag blander han sig ikke i.
»Men vi støtter og rådgiver meget gerne fra ministeriet,« har han udtalt.
