Med en stemmeprocent på blot 33,3 procent er Tingbjerg med afstand den bydel i hovedstaden, der har den laveste valgdeltagelse.
Faktisk var fremmødet ved valgsted ‘7. Nord’ på Tingbjerg Skole så dårligt, at der er tale om en klar førsteplads som det sted i landet, hvor færrest gør brug af deres grundlovssikrede ret. Andenpladsen holdes af Sundparken i Horsens, hvor 42 procent stemte.
»Der er nogle, der har givet op,« siger 24-årige Louise Ahlskog.
Hun ved, hvad hun taler om.
I ugevis har den sociologistuderende på Københavns Universitet forsøgt at få flere end de 39,9 procent af borgerne i Tingbjerg, der stemte i 2017, til at finde vej til stemmeurnerne. Men kampen har ikke båret frugt.
»Det er ærgerligt, at der ikke er flere, der stemmer, for hvis nogen burde stemme, så må det være beboerne i Tingbjerg, fordi de er blandt dem, der reguleres allermest af det offentlige, blandt andet fordi mange er på overførselsindkomster,« siger hun.
Louise Ahlskog har en pointe. Hver måned bliver der overført 10,5 millioner kroner i overførselsindkomster til ghetto-bydelen nordvest for København, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere i hele landet.
Man skulle tro, at beboerne i Tingbjerg gerne ville have indflydelse på de politiske beslutninger, som de selv rammes af. Men så enkelt er det ikke, forklarer Louise Ahlskog.
»For at være motiveret til at stemme kræver det, at man har en tro på, at ens stemme vil blive hørt. Den tro har de ikke. De oplever i stedet at blive diskrimineret af den politik, der bliver ført.«
»Der er nogle, der siger, at det er en måde at vise de danske politikere, at ‘hvis jeg ikke stemmer, så må de forstå, at det er, fordi jeg ikke føler mig hørt,’« siger Louise Ahlskog og fortsætter:
»Der er også en gruppe, der ved, at de godt kan stemme, men de kender ikke partierne og politikerne, så det kan virke meget overvældende for dem. Det kan derfor virke som en kompliceret proces.«
Louise Ahlskog har sit indgående kendskab til Tingbjerg gennem sin projektansættelse i den Boligsociale Helhedsplan i Tingbjerg-Utterslevhuse.
Siden august har hun været med i en arbejdsgruppe, der har skullet få flere til at stemme i bydelen.
Hun har hængt plakater op på gaden og i institutioner og afviklet arrangementer og paneldebatter med blandt andre Özlem Cekiz og Jesper Christensen (S), den nuværende børne- og ungdomsborgmester.
Den seneste halvanden uge har Louise stået på gaden og snakket med forbipasserende om kommunalvalget – og opfordret dem til at stemme. Her har hun fået beboernes egne forklaringer på, hvorfor de ikke stemmer.
»Man kan godt sige, at der er nogle, der vender demokratiet ryggen, men det handler om, at de ikke oplever at blive repræsenteret i den politik der bliver ført. De kan derfor føle, at deres stemme er lige meget.«
Hvis man føler, at noget er galt, så skulle man tro, at man netop var motiveret for at stemme?
»Man skal ikke undervurdere, at mange i Tingbjerg konstant føler, at de ikke er blevet hørt. Der bliver truffet valg uden, at de bliver inddraget. Når det sker, så mister man troen på, at man kan blive hørt, og det er mega ærgerligt,« siger Louise Ahlskog.
Hun erkender nu, at der er lang vej, før Tingbjerg nærmer sig kommunegennemsnittet på 59,97 procents stemmeafgivelse.
»Jeg tror, at jeg undervejs i projektet har kunnet konkludere, at det kræver en langt større indsat for at få flere til at stemme i Tingbjerg. Det er ikke nok at stå nogle uger derude og opfordre dem til at stemme. Det ligger dybt i deres følelser, at de føler sig overset.«
