Kontrolgruppen i Odense Kommune har til formål at afsløre socialt bedrageri.

Et af de effektive værktøjer er brugen af ‘Al Capone-modellen’, hvor gruppen i et tæt samarbejde med Specialenheden, Fyns Politi og skattemyndighederne lægger maksimalt pres på borgere, som forsøger uberettiget at få udbetalt ydelser fra den store fælleskasse.

Hvis eksempelvis Specialenheden har sanktioneret en af sine borgere ved at fratage ham hele kontanthjælpen, vil Kontrolgruppen efterfølgende have et særligt vågent øje på vedkommende.

For hvis borgeren pludselig har lige præcis nul kroner i officiel indkomst, men alligevel formår at føre sig frem på første klasse med dyr bil og stor motorcykel, er der nok et eller andet, der ikke helt hænger sammen.

I al fald ikke på den rigtige side af loven.

Kontrolgruppen afdækkede i 2019 og 2020 snyd med offentlige ydelser for henholdsvis 20,9 millioner og 20,7 millioner kroner.