Mens Pusher Street på Christiania lørdag ryddes for gud ved hvilken gang, er en af landets fremmeste eksperter optimistisk for, at det nu kan bære frugt.
Kriminolog David Sausdal fra Lund Universitet tror således, at politikere, politi og christianitter måske denne gang - hvis de gør én ting rigtigt - kan få held med at fjerne de fortsat mere hårdkogte bagmænd, som i årtier har solgt hash i den københavnske fristad.
Netop det er målet med en omfattende operation lørdag, hvor myndighederne som noget nyt går ekstra hårdt til værks og bogstavelig talt graver Pusher Street op, brosten for brosten.
»Jeg er håbefuld,« siger Sausdal, som bemærker, at der i de senere år er kommet større enighed mellem såvel beboere på Christiania og myndigheder om, at en rydning er det bedste.
»Den afgørende forskel er, at man denne gang har christianitterne med på vognen. Det er en vigtig ingrediens, som kan skabe et håb om, at nu kommer der en forskel.«
Dagens operation er kulminationen på en plan, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) søsatte i januar, og som han lovede ville »træde i fuld kraft« i løbet af 2024.
»Det vil sige, at man kommer til at opleve en lukning af Pusher Street i år,« sagde han dengang til TV 2 Kosmopol.
Tidligere forsøg på at rydde Pusher Street – og der har været mange – har primært resulteret i, at hashssalget blev spredt til Christianias randområdet. De kriminelle forsvandt med andre ord ikke.
»Det, der er anderledes denne gang, er, at alle parter sidder rundt omkring bordet og er med på, at Pusher Street skal lukkes,« sagde vicepolitiinspektør hos Københavns Politi Simon Hansen i sidste uge til DR.
Han og christianitterne har ligesom kriminologen en tro på, at rydningen denne gang vil være permanent.
Men selv om, at alle nu kan blive enige om, hvad der ikke skal være mere af – ulovligt hashsalg – er det endnu uvist, hvad der skal komme i stedet.
Og lige præcis dét vil være afgørende for, om en lukning bliver succesfuld på den lange bane, mener Sausdal.
»Der er ikke lagt, som jeg kan forstå, en fuldstændig gennemarbejdet plan frem,« siger han.
Ønsket fra Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp (S) er ifølge TV 2, at kultur- og handelslivet skal blomstre på Christiania. Fra Christianias talsperson Mette Prag har det lydt, at man vil have musikarrangementer, gallerier og en bygge- og kulturfestival, skriver KøbenhavnLIV.
Men det er ikke nødvendigvis vejen at gå, hvis man spørger Saudsal.
»Det er musiktilbud, kultur, liv og glade dage,« konstaterer kriminologen.
»Så har man ikke afgørende ændret på Pusher Streets sociale liv.«
»Man skal tænke på, at der skal et liv ind, som i mindre grad er interessant for hashhandlen.«
Det, man har gang i på Christiania nu, forklarer Sausdal, er en gammel strategi inden for kriminologi, som kaldes 'crime prevention through environmental design' – kriminalitetsforebyggelse ved at manipulere byrummet.
For at det skal lykkes, skal der være lokale og et miljø på gaden, som kan gøre det ubehageligt for de kriminelle at lave kriminalitet der.
»Der kunne jeg godt være bekymret for, at den ændring, man skaber, i bund og grund er lidt mere af det samme, som man har på Christiana nu.«
Han spekulerer over, om der kommer til at være den forskellighed i gadebilledet, som kan være med til at holde de kriminelle kræfter væk.
Men hvad mener han, der bør være i stedet for musik og kultur?
»Det kunne være daginstitutioner, butikker eller andet, som gør, at livet ændrer sig,« siger Sausdal.
Derudover er det vigtigt, at myndighederne holder fokus, mener han.
»Det kræver vedholdenhed fra politiet. Der skal være en konstant tilstedeværelse, og de skal sørge for at sætte prop i. Det kræver politisk opbakning i en længere, vedvarende periode.«
