I skabelsesberetningen i Første Mosebog skabte Gud først manden og dernæst kvinden. Siden skabte menneskene på vore breddegrader selv bagværk i deres billede.
Kagemænd og kagekoner, som de typisk hedder og i årevis har heddet hos den store konditorkæde Lagkagehuset, kom til verden.
Men nu har det kendte bagerbrand truffet en beslutning, der formentlig kommer til at dele vandene.
Tidsånden tilstræber mangfoldighed og opgør med binære – altså todelte – kønsopfattelser, og derfor har Lagkagehuset valgt at trække en streg i melet.
Fremover vil kæden, der har filialer over hele landet, benævne den kendte fødselsdagsspise en »kageperson«, når kunderne bestiller den via bagerbutikkens app.
Ifølge Malin Gardeström, ansvarlig for brandmarketing og ekstern kommunikation hos Lagkagehuset, er beslutningen blandt andet truffet med inklusion for øje:
»For os er det vigtigt, at vi afspejler samtiden og omfavner den mangfoldighed, der er i samfundet og også giver muligheder til dem, som normalt ikke føler sig afspejlet i den binære kønsfremstilling,« siger hun.
Bukser eller kjole
Kagepersonen er ikke kommet til verden endnu.
I dag skal Lagkagehusets kunder enten ringe eller selv møde op i butikken for at bestille det populære bagværk, og i dialog med den lokale bager kan man selv tilpasse kagemanden eller kagekonens hårlængde og påklædning – og hvorvidt bunden skal være af wienerbrød, som det oftest er på Sjælland, eller brunsviger, som det sig hør og bør på Fyn og i Jylland.
Men Lagkagehuset arbejder på at gøre det muligt at bestille over bagerkædens app, og her skal kunderne selv kunne designe deres foretrukne model.
Det er i den forbindelse, at begrebet kageperson bliver skabt.
»For ikke at låse os fast i en kønsstereotyp forestilling, når vi bygger funktionaliteten i appen, vil vi gerne kalde det for en kageperson og så åbne for, at folk selv kan definere udseende og vælge, om det skal være bukser eller kjole, kort eller langt hår. Rødt, brunt eller sort hår,« siger Malin Gardeström.
Har der været en efterspørgsel på mere kønsneutrale versioner?
»Samfundet ændrer sig. At have en kagemand, som har kort hår og bukser, afspejler ikke alle i samfundet. Vi oplever, at folk kommer med mange ønsker om tilpasninger til kagerne,« siger den ansvarlig for brandmarketing og fortsætter:
»Det er ikke et problem i dag, fordi vi tager dialogen i butikkerne. Men fordi vi gerne vil gøre det digitalt fremover, vil det ikke være rigtigt af os at sige, at ‘det her er en kagemand, og han ser sådan ud, og det her er en kagekone, og hun ser sådan ud.’ Vi vil gerne have et mere neutralt udgangspunkt fra vores side, og så er det op til gæsten selv at vælge, hvordan det skal se ud.«
Kagekonens fremkomst
Der er helt sikkert dem, der vil kritisere jer for at ligge under for tidens tendenser og wokebølger?
»Diversitet og inklusion fylder meget i samfundsagendaen lige nu. Selvfølgelig kommer der til at være kommentarer til det her. Men det er vigtigt at slå fast, at vi ikke dropper traditionen. Vi ønsker bare at skabe et mere neutralt udgangspunkt, når man bestiller.«
»Om vi bare hopper med på den ... Hvis ikke vi går ind i den, hvem skal så gøre det? Vi har et ansvar for at bidrage, hvor vi kan. Kagemanden er en meget stolt dansk tradition, men den har jo allerede ændret sig over tid. I begyndelsen hed det bare en kagemand. Det er først langt senere, at kagekonen kom ind som produktnavn i vores ordresystem. Det afspejler jo allerede en udvikling, som har været i samfundet.«
Hvis man i fremtiden kommer ned i en butik, kan man så godt stadig bestille en kagemand, eller får man så at vide, at nu hedder det en kageperson?
»På den korte bane er det ikke noget, vi ændrer i butikkerne. Når vi er færdige med appen, tror jeg, at vi tager en runde, hvor vi skal tale om, hvordan man italesætter det fremover.«
En udskældt bolle og et flyvende rugbrød
Nyere historie har vist, at man skal træde ganske varsomt, når det gælder fornyelse i brød- og kageverdenen.
Flere bagværkbegejstrede borgere kerer sig således om æltetraditionerne, og selv de mindste forandringer kan medføre nok så voldsomme reaktioner.
I 2019 blev Føtex udsat for massiv kritik på sociale medier på baggrund af fejlagtige historier om, at supermarkedskæden havde droppet den traditionsrige julebolle for i stedet at sælge en såkaldt vinterbolle fremover.
Det viste sig dog, at Føtex blot havde udvidet sortimentet af bagværk og derfor tilbød både en julebolle og en vinterbolle. Men det så dele af internettet stort på, og nok så mange steder kunne man derfor læse, at folk nu ville vælge den kendte varehuskæde helt fra, når de fremover skulle købe ind.
I samme periode kom også Lagkagehuset under pludselig belejring, og her tog én kritiker skridtet videre end boykot og vrede tastetryk på sociale medier.
I Aarhus havde Lagkagehuset overtaget den mindre østjyske bagerbiks Langenæs Bageriet, og i den forbindelse havde man justeret opskriften på et særligt rugbrød, Aros-rugbrødet, som den foregående bager havde ført i årevis.
Navnet var det samme, men en anden surdej og økologiske råvarer indgik nu som faste komponenter, hvilket bestemt ikke gik ubemærket hen blandt brødets trofaste tilhængere.
Brødballaden kulminerede, da en voldsomt utilfreds kunde slyngede et Aros-rugbrød ind gennem lugen i bageriets drivein.
Efter 14 dages shitstorm kastede Lagkagehuset forklædet i ringen og genintroducerede det klassiske Aros-brød, og man uddelte sågar intet mindre end 1.000 gratis brød i kædens syv butikker i Aarhus.
Malin Gardeström, er I forberedt på, at det her også kan medføre stor kritik?
»Når der er så mange følelser på spil, er det også vigtigt, at det er noget, man får talt om. Det viser, at der findes et behov for at få det vendt. Og det er jo ikke sådan, at vi fjerner kagemanden eller kagekonen og tager det væk fra folk. Vi åbner bare flere muligheder for, hvordan de kan se ud.«
»Det er vigtigt ikke at holde kagemanden som gidsel. Man skal se det for, hvad det er. Det er et lille håndgribeligt tiltag, men i en større diversitets- og inklusionsdiskussion. Vi gør det ikke for debattens skyld, men fordi vi gerne vil åbne op for mangfoldigheden.«
Denne artikel er fra Berlingske.
