Mens vores nabolande skruer op for anbefalingerne i forhold til at 'preppe', så er de danske myndigheder mere forsigtige.
Senest har Norge skruet op for anbefalingerne til, hvor meget nordmændene skal have liggende af vand og langtidsholdbar mad. Hidtil har anbefalingen været nok til tre dage, men nu er anbefalingen skruet op til syv dage.
Spørgsmålet er, hvad de danske myndigheder pønser på - og i overvejelserne indgår blandt andet en anbefaling om, at man skal have en FM-radio. Hvorfor vender vi tilbage til.
B.T. har talt med Johan Zilmer-Bülow, der er kontorchef i Beredskabsstyrelsen. Han er en af de danskere, der er tættest på den proces, der i en nær fremtid skal munde ud i nogle 'prepper'-anbefalinger til danskerne.
»Vi ser i udgangspunktet på den aktuelle risiko og de trusselsvurderinger, der er. Både sikkerhedspolitisk, men også de trusler, der knytter sig til klimaforandringerne. Det kan være oversvømmelser,« siger Johan Zilmer-Bülow og fortsætter:
»Vurderingen ved vores efterretningstjenester er, at der ikke p.t. en direkte militær trussel på grund af Natos musketered, og at Rusland ikke ønsker en militær konfrontation med NATO,« siger han med henvisning til, at Natos artikel fem, som slår fast, at et angreb på ét Nato-land er et angreb på alle lande.
I stedet arbejder de relevante myndigheder ud fra, at et angreb kan komme i form af hybridkrig.
»Det kan være cyberangreb og sabotage på kritisk infrastruktur - det vil sige eksempelvis vand- og energiforsyningen. Eller det kan være digital infrastruktur som mit-id,« siger Johan Zilmer-Bülow.
Han kan ikke fortælle, hvornår der kommer anbefalinger til danskerne.
»De relevante myndigheder, som er eksempelvis Energistyrelsen, Fødevarestyrelsen og politiet, er i gang med at finde ud af det. Vi skal have det rigtige grundlag, før vi kommer med anbefalingerne,« siger han.
Men vores nabolande har allerede kommet med anbefalinger. Hvorfor er I så langsomme?
»Det ved jeg ikke, om vi er. Der er også en mentalitetsforskel mellem landene. For Sveriges vedkommende har de jo ikke været en del af Nato før nu, og så er der også nogle geografiske forskelle, som betyder, at man tænker anderledes i de andre nordiske lande,« siger Johan Zilmer-Bülow.
Rasmus Dahlberg, der er leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet, har tidligere fortalt, at en FM-radio, som er indstillet på P4, er en vigtig 'prepper'-genstand.
»Som borger har man en forpligtelse til at kunne modtage beredskabsmeddelelser, og ryger strømmen, er det derfor rigtig godt at kunne bruge en batteriradio,« har han fortalt til B.T.
Det er Johan Zilmer-Bülow enig i.
»Det er et element, som kunne være relevant. Med en FM-radio kan man modtage de relevante informationer fra myndighederne, hvis telefonnettet og internettet er udsat for et cyberangreb og ikke virker,« siger han.
Han fortæller, at han ikke selv er 'prepper'.
»Jeg har et grundberedskab af drikkevarer og en powerbank. Men det er bare det almindelige lager, som jeg har haft hele tiden. Jeg er selv ved at få afklaret, hvad der er det relevante,« siger Johan Zilmer-Bülow.
