Bevægelserne bliver langsommere. Musklerne stivner, og hænderne ryster.
Omkring 12.000 danskere lider af den neurologiske sygdom Parkinsons, og antallet af diagnoser ventes at stige eksplosivt de kommende år.
Nu viser ny forskning, at visse pesticider fra landbruget kan udløse sygdommen, hvor patienterne gradvist mister de nerveceller i hjernen, som indeholder dopamin.
I en artikel i Ugeskrift for Læger påpeger forskerne, at aktivstoffer fra landbrugets sprøjtegifte trænger ned i drikkevandsboringer, og herfra går det videre til os.
Resultaterne er omtalt i en pressemeddelelse fra Gylle.dk.
Det er et hold tysk-slovenske forskere, der har påpeget sammenhængen mellem sprøjtegifte og Parkinsons sygdom.
Problemet opstår, fordi pesticiderne kan påvirke det såkaldte mikrobiom i tarmene. Det kan fører til en ond cirkel af skadelige processer, som til sidst kan føre til Parkinson.
»Der er klare beviser for, at miljøgifte yderligere kan øge forekomsten af Parkinsons sygdom. Det kan være en forklaring på den uforholdsmæssige stigning i sygdomstilfælde.«
Det siger Daniella Berg fra Kiels Universitet. Hun er medforfatter på artiklen i Ugeskrift for læger.
Resultaterne vækker opsigt blandt forskere herhjemme.
Blandt andre hos Per Borghammer, der overlæge og klinisk professor i nuklearmedicin på Århus Universitet.
Den nye forskning passer godt med en sygdomsmodel, han står bag, nemlig »Brain-first vs. body-first«.
Ifølge modellen starter sygdommen inde i nerver i næsens eller tarmens slimhinde. Processen kan sættes i gang af sygdomsfremkaldende stoffer som miljøgifte og pesticider, men også af infektioner og andre påvirkninger.
»Lige præcis ved Parkinsons sygdom er det særligt plausibelt, at sygdommen kan udløses af stoffer eller mikroorganismer, vi indtager eller inhalerer,« siger Borghammer.
»Tarmens nervesystem sidder kun en millimeter eller to fra tarmens mikrobiom. Så hvis bakterier kan trænge igennem tarmbarrieren, kan de sætte gang i en sammenklumpning af proteiner, der så spreder sig til hjernen,« tilføjer han.
Per Borghammers forskning har tidligere vist, at hos cirka halvdelen af patienterne lader sygdommen til at starte i tarmens nervesystem. Derefter vandrer den videre til hjernen.
De tysk-slovenske forskere peger dog på, at pesticider kun er en faktor ud af flere.
