Forældre har sagt klart og tydeligt nej.

Det har i adskillige år været en fast tradition, at unge bliver konfirmeret på store bededag. Og ifølge flere skal det stadig være en mulighed. 

Blandt andet hvis du spørger sognepræst Christian Roar Pedersen, der sidste år opfordrede til en pjækkedag for at bevare konfirmationsdagen.

Men opfordringen er blevet afvist, fortæller sognepræsten til B.T.

»Vi har haft tilbudt dagen, men forældre har faktisk valgt at fravælge den. Jeg tror, det hænger sammen med, at gæster skal tage en fridag for at komme med.«

»Det er det, der afgør det,« mener Christian Roar Pedersen, der er sognepræst i Hals og Hou.

Det er afskaffelsen af store bededag, som har ført til 

I stedet har forældre valgt andre dage, der har været tilgængelige for konfirmationer.

»Nu har vi ikke så mange konfirmander i år sammenlignet med tidligere. Måske har det spillet ind, så dagen ikke har været nødvendig i år.«

»Men generelt synes jeg stadig, det er ærgerligt. Du fjerner en dag fra konfirmander. Og så tror jeg, folk har brug for fridagen. Der er så meget stress og krig i verden. Jeg køber ikke regeringens argument om, at vi skal arbejde mere, så vi får flere penge. I bund og grund har de hugget en dag fra kirken.«

Det siger du vel også, fordi du har en interesse i at bevare dagen?

»Jeg synes, vi går ind og piller ved nogle ting mellem stat og kirke, som er vigtigt. Skal vi have et så effektivt samfund, at det er på bekostning af et åndeligt aspekt?«

»Derfor håber jeg, at debatten om store bededag kommer op igen. For mig hænger det ikke sammen.«

I Silkeborg Kirke har man exceptionelt valgt at holde fast i store bededag som konfirmationsdag, fortæller sognepræst Anette Kortegaard.

»Vi har spurgt forældre, og de ønskede det. Her er rigtig mange konfirmationer, så det er svært at finde nye steder. Og det tror jeg, har været uoverskueligt for mange.«

»Derfor har vi valgt at holde fast. Men det gør vi ikke fra næste år,« siger hun.