En næsespray mod migræne er fredag blevet godkendt.

Det betyder, at den vil være at finde på markedet – i første omgang i USA – til juli, hvor den kommer til at udgøre et alternativ til andet migrænemedicin, der lige nu kun findes i pilleform.

Det er medicinalgiganten Pfizer, der står bag næsesprayen, som giver patienterne adgang til en potentielt hurtigvirkende smertelindring, skriver Reuters.

Pfizer har forudset, at næsesprayen, de kalder Zavzpret, kommer til at have et topsalg på omkring seks milliarder dollar, svarende til knap 42 milliarder kroner.

Zavzprets godkendelse er baseret på undersøgelsesdata, der viser, at lægemidlet er overlegent i 13 ud af 17 mål sammenlignet med placebo, inklusive smertelindring efter 15 minutter og normal funktion efter 30 minutter.

Næsesprayen kommer til at konkurrere med rivaler fra AbbVie INC, Eli Lilly and Co (LLY. N), Amgen INC (AMGN. O) og Teva Pharmaceutical (TEVA. TA).

Ifølge Hovedpineforeningen lider cirka. 640.000 personer af migræne i Danmark.

Omkring 39 millioner mennesker i USA lider af migræne, ifølge Migraine Research Foundation.