Plat, fup og svindel med sociale ydelser går ud over os alle sammen.
For pengene kommer i sagens natur fra den store ‘fælleskasse’.
Odense Kommunes såkaldte kontrolgruppe, der har til formål at afsløre socialt bedrageri, har stor succes med at slå ned på svindel.
Det viser en opgørelse, B.T. har fået indsigt i fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
Kontrolgruppen afdækkede i 2016 socialt bedrageri for 7,2 millioner kroner.
Alene 6,1 millioner kroner af dem i form af, at borgere uberettiget havde fået udbetalt kontanthjælp.
Siden da er det kun gået én vej med at få skovlet uberettiget udbetalte penge tilbage i kommunekassen.
I 2017 blev der således afsløret socialt bedrageri for 11,5 millioner, og året efter endnu mere markant til 18,9 millioner kroner.
I 2019 og 2020 bar indsatsen yderligere frugt, idet Kontrolgruppen her afdækkede snyd med offentlige ydelser for henholdsvis 20,9 millioner og 20,7 millioner kroner.
»Kontrolgruppen er blevet opnormeret, og det er en af forklaringerne på, hvorfor beløbet er gået markant op. En anden er, at man også hele tiden er blevet bedre til arbejdet,« siger Brian Dybro (SF), beskæftigelses- og socialrådmand i Odense.
En af måderne Odense Kommune lykkes med at afsløre socialt bedrageri på er gennem den såkaldte Al Capone-model, hvor repræsentanter fra Kontrolgruppen, Specialenheden, politiet og skattemyndighederne arbejder tæt sammen.
For eksempel vil det straks vække mistanke, hvis en borger, som er blevet frakendt kontanthjælp, fordi han ikke har overholdt aftalerne med sin sagsbehandler, alligevel har råd til at køre rundt på gaden og føre sig frem i en eksklusiv og hundedyr Mercedes.
For hvor er pengene mon så kommet fra?
»Det handler om, at man ikke skal kunne snyde fællesskabet,« siger Brian Dybro.
Specialenheden, der er et 'hjørne' af afdelingen for beskæftigelse, fokuserer målrettet på rocker- bandekriminelle.
»Det er dem, der står bag stofsalg og andre ulovligheder. Det vil vi ikke på nogen måde finde os i. Det er en gruppe, som er kyniske og simpelthen nederdrægtige over for de allersvageste mennesker. De skal ikke kunne komme og få udbetalt penge, når de samtidig er dybt kriminelle,« fastslår rådmanden.
Der stilles helt særlige krav til den gruppe, som er tilknyttet Specialenheden.
Blandt andet er der typisk krav om fysisk fremmøde med meldepligt hver eneste dag i Odense Kommunes afdeling på Tolderlundsvej.
Hvis meldepligten ikke bliver overholdt, får man ingen penge for den dag. Derimod kan man blive sanktioneret for en halv dag yderligere.
Så hvis der eksempelvis mangler fremmøde 10 dage i en måned, kan der ved næste udbetaling mangle kontanthjælp for 15 dage.
Efter en given periode uden fremmøde bliver kassen endegyldigt klappet i og sagen på den pågældende borger lukket.
»Vi har vores – skal vi kalde det ‘sicilianske tilbud’ – hvor vi kræver, at man møder frem i Specialenheden hver dag, hvis man fortsat skal være berettiget til for eksempel kontanthjælp. Vi kan se, at det virker at presse den her gruppe. Det virker at presse de bandekriminelle. Det virker at stille krav til dem i ét væk,« siger Brian Dybro.
»Det er dejligt at se, for vi skal og vil ikke finde os i, at en gruppe kyniske mennesker, som er involveret i forskellige former for kriminalitet, hvor de blandt andet udsætter de allersvageste medborgere for trusler og vold, ovenikøbet samtidig kan hæve penge fra det offentlige,« siger han.
Specialenheden blev oprettet i 2017 i forbindelse med, at Odense Kommune i samarbejde med Fyns Politi valgte at gå langt mere målrettet til værks mod bandekriminelles hærgen i byen.
Og netop fordi Specialenheden har haft gode resultater, ønsker Brian Dybro at opnormere den.
»Det vil give rigtig god mening. Der ligger et forslag på det, men der skal selvfølgelig findes penge til det. Den del vil afhænge af budgetforhandlingerne,« siger han.
Med en udvidelse af den specialiserede gruppe er det hensigten at skrue bissen på også over for en gruppe på 90-100 borgere, som forvaltningen vurderer udgør fødekæden til bande- og rockermiljøet i Odense.
Hvis politikerne finder pengene, vil også denne store gruppe af kriminelle eller potentielt kriminelle blive afkrævet dagligt fremmøde, hvis de vil gøre sig håb om at kunne få udbetalt sociale ydelser som for eksempel kontanthjælp, uddannelsesstøtte, børnefamilieydelse eller fripladser til børn i daginstitution.
»Det er vigtigt at understrege, at dem som virkelig ønsker at komme ud af det betændte miljø, de er i – dem er vi selvfølgelig parat til at hjælpe,« siger Brian Dybro.
En opgørelse fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen viser, at Specialenheden i perioden fra 2018 til foråret 2021 har afsluttet 318 sager fordelt på 116 personer.
Samlet set giver det en årlig gevinst på 3,2 millioner kroner.
