Det yderste hjørne af hovedstadsregionen er kendt for sine charmerende gule huse og brostensbelagte gader.
Dragør præsenterer stolt sig selv som 'Øresunds Perle', og noget kunne tyde på, at der er klangbund i den påstand.
For kommunen befinder sig allerøverst på en liste over de kommuner i Region Hovedstaden, der har bedst held med at tiltrække tidligere bysbørn.
Knap hver femte 35-årige i kommunen, der i mindst to sammenhængende år har været fraflyttet Dragør, er nemlig vendt tilbage til idyllen på det sydligste Amager.
Det placerer samtidig kommunen på en tredjeplads på landsplan, viser beregninger fra Momentum på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Men inden borgerne i Dragør revner af stolthed, er det ifølge ph.d.-studerende på Syddansk Universitet og University of Groningen Eva Mærsk værd at nævne, at der er andre påvirkninger på spil end ren tiltrækningskraft.
Eva Mærsk forsker i årsagerne til, at unge flytter ud og siden flytter tilbage igen til deres barndomskommune, og hun vurderer, at boligpriserne i og omkring København har en hel del at sige i forhold til at lokke borgere tilbage.
»Det er ikke nødvendigvis sådan, at Dragør og Tårnby er mere attraktive kommuner i sig selv, men der er større effekter på spil. De unge bliver simpelthen presset ud af byen, hvis de vil have hus og have, og samtidig er der i disse kommuner mulighed for at pendle til akademikerjob inde i København,« siger Eva Mærsk.
Hun fortæller, at det er et generelt fænomen, at omkring hver syvende dansker vælger at flytte tilbage til deres barndomskommune.
»Det handler om, at man går ind i en livsfase, hvor man er færdig med sin uddannelse. Det er, når man skal have første eller andet barn, eller når man har fundet en partner, eller når man skal have et andet hus eller i det hele taget leve et andet liv end det, byen tilbyder,« siger hun om hovedårsagerne.
I hovedstadsregionen er Københavns Kommune først at finde på ottendepladsen. Ud over høje huspriser skyldes det, at en høj andel unge aldrig forlader København. De, der gør, er typisk enten meget motiveret for at flytte ud eller også har de svært ved at flytte tilbage, lyder det.
»De største byer ligger ikke i top på listen, fordi der ikke er så mange, der flytter væk til at starte med. Særligt i København er der rigtig mange 'blivere',« siger Eva Mærsk.
At der er mange, der aldrig kommer til at bo på den anden side af Valby Bakke, hænger sammen med sociale forventninger til, hvor det er velanset at bo, fortæller Eva Mærsk.
»De unge er ekstremt socialt påvirket af, hvor de 'bør bo'. Der er et narrativ om, at man som ung skal flytte til København og 'leve det rigtige liv'. Studiebyerne har patent på, at det er der, man lever det rigtige liv,« siger hun og fortsætter:
»Det giver god mening, at København har et naturligt træk af unge. I den offentlige diskurs er det ikke lige så 'taberagtigt' at blive boende i København, som det vil være i eksempelvis Næstved. Du kan sagtens blive boende på Nørrebro hele dit liv, uden at nogen vil kigge på dig som mærkelig. Hvis man bor i Esbjerg hele livet, er der større sandsynlighed for, at du skal høre på spørgsmål som: 'Hvordan kan du blive et fuldt og helt menneske, når du bare har boet her hele dit liv?'«
Nederst på listen over kommuner i Region Hovedstaden, hvor 35-årige er vendt tilbage, findes Hørsholm Kommune. Her er det blot hver 12., der har fundet vej – og råd – til at vende retur til barndommens gade.
