Tusindvis af københavnere bor stadig uden eget toilet inden for hjemmets fire vægge.
Derfor må de typisk ud på bagtrappen for at finde de fornødne faciliteter, når de skal lade vandet. Det vil Københavns Kommune meget gerne lave om på, og der er derfor sat millioner af kroner af til at forny de mange gamle lejligheder i hovedstaden.
En af dem, der lever med et toilet uden for sin lejlighed, er 22-årige Selma Kaas.
Hun fortæller, at hun er blevet vant til at skulle tage bagdøren ud af andelslejligheden på Nørrebro, når et toiletbesøg er påkrævet.
Ifølge Selma Kaas er der faktisk kun en enkelt hage ved at skulle bruge bagtrappen for at kunne komme til at tisse.
En lille risiko for at møde en under- eller overbo betyder, at hun er nødt til at huske at være påklædt, inden hun træder ud på den fælles bagtrappe.
»Jeg tænker da over, at jeg skal have tøj på, men jeg er ikke så blufærdig, så jeg går nogle gange derud i T-shirt og bare ben eller tager en badekåbe på, hvis jeg kommer lige fra sengen,« siger hun.
3.000 københavnere bor som den 22-årige lærervikar uden eget toilet. Derudover er der i København omkring 18.200 boliger uden eget badeværelse.
Men står det til Københavns Kommune, skal det tal minimeres mest muligt.
Siden 2019 har der været sat 50 millioner kroner af til en pulje, som borgerne kan søge om at få del i, hvis de vil gøre deres bolig tidssvarende.
Men alt for få har gjort brug af muligheden. Derfor foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen nu at øge støtten fra 33 til 50 procent.
Står det til forvaltningen, skal boligejere fremover kunne låne op til 125.000 kroner rente- og afdragsfrit. Aktuelt er maks.-beløbet på 75.000 kroner.
Det bliver dog ikke Selma Kaas, der takker ja til det favorable lånetilbud.
Selvom lånet først skal tilbagebetales inden for 20 år efter et salg af boligen, bider hun ikke på.
Hun føler, at hun allerede har sit eget toilet. Det er sådan, det fungerer i praksis, lyder det.
»Principielt er der andre, der kan bruge toilettet, men det er tiltænkt min lejlighed.«
»Det er kun mine ting, der står på toilettet, og lyset tændes inde fra mit køkken, så på den måde er det kun mig, der har adgang til det,« siger hun.
En analyse lavet i 2021 for Københavns Kommune viser, at denne holdning er typisk for borgere uden eget toilet.
»Selvom toilettet ligger uden for lejligheden, oplever langt de fleste respondenter, at de har eget toilet. Der er derfor ikke et incitament til at bruge tid, penge eller kvadratmeter på at få installeret et toilet inde i lejligheden,« fremgår det af rapporten.
Selma Kaas har svært ved at se, hvordan det skal lade sig gøre at etablere et toilet på de 56 kvadratmeter areal, hendes lejlighed dækker over.
»Et toilet ville tage for meget plads. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det skulle integreres i lejligheden,« siger hun.
Ifølge Selma Kaas er hendes hjem ikke utidssvarende, og der er derfor ikke behov for at lave et toilet.
»Jeg synes, jeg bor rimelig moderne. Hvis jeg skulle længere væk end den ene meter, der er tale om, at jeg skal gå på bagtrappen, kunne det måske føles primitivt.«
Det er kommunens forventning, at 1.000 boliger vil få eget toilet frem mod 2025.
