De fleste har et mål for, hvilke resultater de gerne vil opnå på jobbet, og hvordan de når derhen. De færreste ved, at de samme mål gælder familie for ’Lykke er noget, vi skaber’.
Spørg en hvilken som helst mor eller far, om de ønsker en lykkelig familie, og de svarer ja. Spørg dem så, hvor mange effektive timer de den seneste måned har brugt på at opnå en lykkelig familie. Her vil svaret mere sandsynligt være noget i retning af: ’Øh. . .’.
Opret abonnement på PLUS og få en af USAs mest fremtrædende familieeksperter Bruce Feilers råd til, hvordan I får en lykkelig familie. Mød tre familier og læs om hvordan de får familielivet til at fungere. Læs blandt andet om hvordan tv-værten Bubber, der er far til tre, prioriterer familien.
Spørg en hvilken som helst mor eller far, om de ønsker en lykkelig familie, og de svarer ja. Spørg dem så, hvor mange effektive timer de den seneste måned har brugt på at opnå en lykkelig familie. Her vil svaret mere sandsynligt være noget i retning af: ’Øh. . .’.
De fleste har et mål for, hvilke resultater de gerne vil opnå på jobbet, og hvordan de når derhen. Det samme gælder, når en sportspræstation eller en slankekur gennemføres, for alle ved, at den slags kræver fokus og udholdenhed.
Men når det kommer til familielivet, er det som oftest anderledes. For familie er jo noget, der bare er det. Og altid vil være det. Eller hvad?
Lykke er et valg
Bruce Feiler er en af USAs mest fremtrædende familieeksperter og forfatter til bogen ’The Secrets of Happy Families’ (Hemmeligheden bag lykkelige familier, red.). Og ifølge ham kræver det at være en lykkelig familie nøjagtigt lige så meget arbejde som alt andet, vi gerne vil lykkes med her i livet.
Bruce Feiler går strategisk til værks og er inspireret af, hvordan succesfulde virksomheder fungerer. For han tror på, at ’lykke ikke er noget, vi finder. Men noget, vi skaber’.
»Alle undersøgelser, der har beskæftiget sig med velkørende organisationer, succesfulde sportshold eller en hvilken som helst gruppe med succes, er kommet frem til den samme konklusion: Det er ikke omstændighederne, der gør, at man lykkes, det er fordi, man aktivt vælger det. Og den bedste måde at træffe et sådan valg er ved at tage ét skridt ad gangen. Der er ingen magisk arm, I kan trække i, ingen en knap, I kan trykke på. Der er kun viljen til trinvis at gøre fremskridt og opnå små sejre,« siger han.
Theresia Treschow-Kühl sammen med familien. Foto: Thomas Marott/TV2
Foto: Thomas Marott / TV2Vis mere
’Vi har aldrig haft husregler’
Theresia Treschow-Kühl, uddannet præst, mor til Rachel i ’Årgang 0’ og storebror David, gift med Lars.
»Hjemme hos os er det at være en lykkelig familie faktisk noget, vi er bevidste om. Og tit taler om. For os er det vigtigt, at vi alle sammen giver et nap med, for når man er en familie, hjælper man hinanden.
Jeg har ingen søskende, og mine forældre er døde, så vi har ikke meget familie. Måske er det derfor, vi synes, det er meget vigtigt, at vi har et godt sammenhold i familien. Derfor sørger vi for at besøge den familie, vi har, så vores børn ikke står tilbage uden familie en dag.
Både min mand og jeg arbejder meget, så vores største udfordring er, at vi aldrig har tid nok. Derfor sørger vi for at spise aftensmad sammen som familie hver dag. Det er vigtigt. Vi er ikke en cafeteria-familie, hvor man kan komme og gå og spise, når man vil. Hos os spiser man, når der bliver serveret. Vores børn har aldrig fået en pizza på en tallerken og sat sig foran fjernsynet. Bordet har altid dannet fællesskab, og det er en vigtig stund for os, hvor vi kan få snakket sammen som familie. I weekenderne drikker vi også eftermiddagste sammen, når det er muligt. Det er noget, jeg altid har gjort med mine forældre og en rigtig fin tradition.
I øjeblikket har vi en udvekslingsstuderende boende, og han er også en del af familien, for man kan ikke have en gæst i et år. Han får at vide, at det hjemme hos os er vigtigst, at man respekterer hinanden og giver hinanden plads. Det er vores grundregel. Vi har aldrig haft husregler, men vi lever efter devisen om, at man viser hensyn til hinanden. Når man rydder op efter sig i køkkenet, er det ikke fordi, man får en straf, hvis man ikke gør det, men fordi man viser hensyn til den næste, der skal bruge køkkenet. Hvis alle lærer det, fra de er helt små, kan man opbygge en rigtig god familieånd, tror jeg.
Der er vist ingen tvivl om, at Lars og jeg ikke er curlingforældre. Nogle gange tror jeg faktisk, at vores børn synes, vi gerne måtte have været lidt mere curling-agtige. Men vi er der for dem, og det har de aldrig været i tvivl om. Jeg tror, at blandingen af ubetinget kærlighed, respekt og plads gør, at vi er det, som vi selv vil betegne som en lykkelig familie.«
Bubber og hans yngste datter Laura. Til en ny serie i BT om kendte og deres børn - og deres fælles sportsgren. Bubber og Laura løbetræner sammen i en skov lige rundt om hjørnet fra villaen i Charlottenlund.
Foto: Lea Meilandt MathiesenVis mere
’Jeg har lært at prioritere familien’
Bubber, tv-vært, far til tre børn og gift på 14. år.
»Det er et stort spørgsmål, for hvad er det lige, man gør i praksis for at leve som en lykkelig familie? Jeg tror, det handler om, at man lærer at prioritere. For mit vedkommende lærte jeg det først i en sen alder. Jeg troede, det var karrieren, der var det vigtigste i mit liv, men i virkeligheden er det balancen, der er det allervigtigste. Det er den, der gør, at man er lykkelig. Når man vågner op om morgenen og kigger over på sin ægtefælle og tre unger, der tumler rundt i sengen, er det gerne dét og ikke ens arbejdsliv, der skal gøre en lykkelig.
Nødt til at satse At være en familie er et valg, man træffer, og så bliver man nødt til at satse. Det betyder fravalg af andre ting. Ens eget ego må flytte sig lidt. Det kræver vilje, men det kræver også, at man indser, at det kræver vilje.
Men i bund og grund tror jeg ikke, at den 100 procent lykkelige familie findes. Der er op- og nedture i alle familier. Det handler om at være god til at håndtere problemerne, og hvis man ikke er det, kommer man op at skændes om noget, der ikke er værd at skændes om.
Man skal være god til at smile og grine ad tingene, og det tror jeg, vi har været gode til i vores familie. Der er selvfølgelig perioder, hvor man ikke er i stand til det, men i det store billede tror jeg, det er vigtigt, at man ikke tager det hele alt for seriøst. Det handler om at se tingene lidt oppefra. Så er det lettere at se, hvad der er værd at bruge tid på at skændes om, og hvad der er absolut ikke er. Og så handler det om at give sig en gang imellem.
Lyt til hinanden Vores største udfordring har været hverdagen. Det er den, der skal fungere. Enhver kan cykle i medvind. Vi har været gode til at tale om det og indse vores problemer. Og at forstå hinanden. Måske har vi også bare været gode til komme videre og ikke hænge os i alt muligt.
Hvis jeg skulle have gjort noget anderledes, ville jeg gerne have lagt min egoisme på hylden tidligere. Men det er også så ærgerligt at fortryde. Mit bedste råd er, at man bruger mere tid på at lytte til hinanden. Og lader være med at fokusere på alt det, man skal nå. Det er nu, det kører. Se hinanden i øjnene. Hold om hinanden. Brug tid sammen. Fedt ikke med kys og kærtegn.«
Charlotte Højlund har syv børn med to mænd. Her ses hun med sin eksmand Jonas og parrets børn. Foto: Scanpix
Foto: Bjarke Bo OlsenVis mere
’Lykke kommer hverken af økologi eller af at gennemføre en ironman’
Charlotte Højlund, forfatter, mor til syv børn og fraskilt.
»Selv om det kan lyde lidt stift, har vi haft held med at holde familiemøder hjemme hos os. Hvis børnene for eksempel ikke har hjulpet nok til, eller hvis der er blevet brugt for meget tid foran skærmene. På den måde får alle en følelse af, at de bliver hørt, og alle har lov at sige deres mening. Og det er vigtigt. Det er jo ikke det samme som fuldstændigt demokrati. Børnene er velkomne til at give deres holdninger til kende, men det er de voksne, der bestemmer i sidste ende.
Det er nemlig vigtigt, at der er plads til både børn og voksne. I moderne opdragelse er der mest plads til børnene, men vi glemmer ofte, at de voksne også skal være der.
Vores største udfordring er helt klart tiden. Tid er en mangelvare, og det er ofte svært at få enderne til at mødes, når alle børnene skal tilgodeses med fritidsinteresser, venner, og hvad der ellers hører til. På et tidspunkt løb vi rigtig, rigtig stærkt, og for at få mere tid flyttede vi på landet. Der er husene billigere, og man kan tillade sig at tjene lidt færre penge og bruge mere tid på børn og hjem.
En anden udfordring er alle de skærme, vi har i dag. De er så dragende, og de har stjålet vores nærvær. Man kan sagtens sidde en hel familie og kigge ned på hver sin skærm. Derfor har vi regler om, at der ingen telefoner er, når vi spiser aftensmad. Det er efterhånden vores eneste fælles måltid, og man burde kunne undvære sin telefon en halv time af sit liv.
De nære relationer Mit bedste råd til andre familier vil være at stole på sin egen mavefornemmelse og undgå at gå så meget op i, hvad det gode familieliv er. Vi har fået så mange lister over, hvordan vi skal leve, men det er bare bedre at lytte til sin egen mave og finde ud af, hvad der er bedst for os og vores familie.
Der hersker stor usikkerhed i dag, men lykke kommer jo hverken af økologi eller af at gennemføre en ironman. Det er i de nære relationer, der er nærvær. Og det er dem, man husker. Livet er faktisk slet ikke så kompliceret, som vi gør det til.«
Guide: Sådan skaber i et lykkeligt familieliv
Alle lykkelige familier ligner hinanden, siger USAs førende familieekspert. Her er hans seks simple råd om at få et lykkeligt familieliv.
Formuler en familieerklæring
Sæt tid af til at sætte jer ned og tale om, hvad det betyder, at være en del af jeres familie. Hvad er jeres familieværdier? Hvad vil I gerne? Lav en liste med jeres ti vigtigste værdier og lad listen definere, hvilken familie I gerne vil være. Måske vil I gerne være en familie, der ikke skændes om ligegyldigheder. Eller en familie, der tager på mange ferier sammen. Om end det kan lyde banalt, kan det være med til at reformere hele jeres måde at være familie på. Kommer I så til at følge hvert eneste punkt hver eneste dag? Næppe. Men når tingene går skævt, har I et fælles mål. Vil I gerne være en familie, der har det sjovt, kan I spørge jer selv, om I har haft det sjovt på det seneste. Er svaret nej, ved I, hvad I skal arbejde henimod. Som individer har vi mål for os selv, så hvorfor ikke have det for familien?
Tal om jeres familiehistorie
Hvem er mine forfædre?Hvordan levede min familie før i tiden, og hvad var de igennem? Forskning viser, at børn, der kender deres familiehistorie, har højere selvværd og en større tro på, at de kan kontrollere deres liv. Og at de dermed trives bedre. Men at tale om jeres families historie handler ikke kun om, at børnene skal kende alle succeshistorierne. Tværtimod. Genfortæl også de hårde tider og de udfordringer, som jeres familie overvandt. Får børnene en forståelse for, at alle mennesker, også dem i deres familie, har op- og nedture, opbygger de tillid til, at de selv kan tackle de svære situationer, de før eller siden vil havne i. Samtidig får børnene rollemodeller, der viser jeres familieværdier i praksis.
Hold ugentlige familiemøder
Din familie har brug foret ugentligt bestyrelsesmøde. Lyder det som en firkantet forretningsstrategi? Måske. Men det virker. Og det er hverken kompliceret eller tidskrævende. Brug 20 minutter om ugen på at stille tre spørgsmål: Hvad fungerede godt i denne uge, hvad fungerede ikke godt i denne uge, og hvad vil vi gøre bedre i næste uge? Opfylder børnene målene, må de vælge en belønning, ligesom de må vælge en straf, hvis de ikke opfylder målene. Det skal gøres i samråd med forældrene. Med disse tre første råd er der rig mulighed for at komme til at tale sammen som familie. Og det fører som bekendt skænderier med sig. Se derfor næste råd.
Skal I skændes, så gør det ordentligt
Det kan være svært at komme ud af et skænderi med skindet på næsen. Men alt løser sig som regel bedre, når man selv har noget at skulle have sagt, og derfor er det en god hovedregel at dele konflikten op i tre dele. Adskil først de stridende parter og tag jer tid til at kigge på skænderiet udefra, som observerende I et teaterstykke. Spørg jer selv, hvad der skete? Det mindsker følelser som for eksempel vrede. Bed derefter børnene om at komme med tre alternative løsninger til konflikten. Denne del er den sværeste, men det er vigtigt, at I ikke stopper, før der ligger tre løsningsforslag på bordet. Den tredje del går ud på at bringe parterne sammen igen, og det handler om at få børnene til at vælge den af de tre løsninger, de bedst kan lide.
Spis sammen - lige meget hvornår
Al forskning peger på,at det at spise sammen som familie gør en kæmpe forskel i børnenes liv. De får både sundere vaner og et større ordforråd. Derfor: sørg for at spise sammen. På et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. I en travl familie kan det være uoverskueligt at samle hele familien til aftensmad, men det gør ikke noget. Hvis et andet tidspunkt er bedre for jer, så gør det. Og det behøver ikke at vare i flere timer, i virkeligheden kræver det ikke mere end 10 minutter. Men i løbet af de ti minutter er det til gengæld også vigtigt, at det ikke er forældrene, der taler mest. Typisk vil forældrene tale to tredjedele af tiden, men forsøg i stedet at lade børnene komme til orde.
Prøv
Familieerklæring, familiehistore, familiemøder, familiekonfliktstrategier og familiemiddage.Forpustet? At læse om at forbedre din families lykke er kun første skridt. Næste skridt er dog ikke så meget sværere: Gør forsøget. Når det kommer til karriere og sport, har vi mål og planer for, hvordan de skal nås. Men samme strategi har vi sjældent for familielivet. ’De vil altid være der’, er vi tilbøjelige til at sige. Men hvis vi arbejder med vores familie og hver dag tager små skridt for at gøre den bedre, kan vi rent faktisk få en gladere familie. Så hvad er hemmeligheden bag en lykkelig familie? Prøv!
Guiden er skrevet på baggrund af bestselleren ’The Secrets of Happy Families’, der er skrevet af en af USAs mest fremtrædende familieeksperter Bruce Feiler, samt hans udtalelser i det amerikanske blad Time Magazine
