Vær lige så interesseret i dit barns liv på de sociale medier som i skolen og klubben. For børn skelner ikke mellem liv online og i virkeligheden, siger Marianne Lomholt, Sex & Samfund.

De ringer nærmest aldrig til hinanden, har knap nok klassekammeraternes telefonnumre. I stedet taler børn og unge i dag i høj grad med hinanden via beskeder på sociale medier og i apps på mobilen. Og børnenes liv på blandt andet Snapchat og Instagram stiller nye krav til forældrene. Det fortæller Marianne Lomholt, national chef i organisationen Sex & Samfund.

»Mens vi andre lige skulle vænne os til sociale medier, så er børnene overhovedet ikke berøringsangste over for det her området. Sociale medier har altid været der for dem, og de kaster sig over dem med fuld skrue. Det er positivt og godt, men vi skal klæde dem på til at færdes sikkert og trygt på sociale medier,« siger hun.

Skal man som forældre overvåge børnenes færden på sociale medier?

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du som forælder skal forholde dig til dit barns færden på de sociale medier. Det kan være enormt svært at manøvrere rundt i, særligt hvis man ikke selv er den store medie-bruger. Her får du en masse gode råd til, hvordan du alligevel kan tackle dit barns adfærd på de sociale medier, og hvordan man undgår mobning og misforståelser...

Det får du:

  • Artikel: Ved du, hvem dit barn har snappet med i dag?
  • Fakta om børns brug af sociale medier
  • GUIDE: Seks gode råd til forældre


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


VED DU, HVEM DIT BARN HAR SNAPPET MED I DAG?


Vær lige så interesseret i dit barns liv på de sociale medier som i skolen og klubben. For børn skelner ikke mellem liv online og i virkeligheden, siger Marianne Lomholt, Sex & Samfund.

De ringer nærmest aldrig til hinanden, har knap nok klassekammeraternes telefonnumre. I stedet taler børn og unge i dag i høj grad med hinanden via beskeder på sociale medier og i apps på mobilen. Og børnenes liv på blandt andet Snapchat og Instagram stiller nye krav til forældrene. Det fortæller Marianne Lomholt, national chef i organisationen Sex & Samfund.

»Mens vi andre lige skulle vænne os til sociale medier, så er børnene overhovedet ikke berøringsangste over for det her området. Sociale medier har altid været der for dem, og de kaster sig over dem med fuld skrue. Det er positivt og godt, men vi skal klæde dem på til at færdes sikkert og trygt på sociale medier,« siger hun.

Hvert år i uge seks sætter Sex & Samfund fokus på et følsomt emne, som de opfordrer landets lærere til at undervise 0.-10. klasserne i. I år er emnet børn og unges liv på sociale medier. Indtil videre er 391.213 elever tilmeldt ’Uge Sex’-kampagnen, hvilket er det største antal nogensinde.

Sideløbende med skolekampagnen opfordrer Sex & Samfund med kampagnen ’Tal med dit barn’ også forældrene til at sætte fokus på børnenes liv på sociale medier.

»Onlineliv og offentligt liv er ikke to adskilte verdener for børnene, som det er for voksne. Børnene er vokset op med at være begge dele det meste af tiden,« siger Marianne Lomholt og opfordrer forældre til at tage en snak med børnene om, hvordan man skriver med hinanden og kommenterer andres opslag:

»Lær dem, at det kan være lettere at misforstå hinanden, når man skriver, end når man står over for hinanden.«

Følsomme fotos

I 1990erne, da jeg gik til foto i skolen, sneg en af pigerne sig ind i drengenes omklædningsrum og tog billeder, som siden blev fremkaldt og fniset ad i mørkekammeret. I dag kan den type grænseoverskridende billeder hurtigt og let blive delt med hele skolen – eller verden – via sociale medier som Snapchat og Instagram:

»Tal med barnet om, at man f.eks. ikke må dele billeder eller privat information om hinanden, uden man har aftalt det først. Det gælder i øvrigt også for forældre, at de ikke lægger billeder op uden at have talt med børnene om, hvorvidt de er okay med det. Mange sociale medier er billedbårne i dag, så det er vigtigt at tale om, hvordan man bruger billeder, hvilke billeder man har lyst til at dele med andre, og om hvem der kan se de billeder, man deler,« siger Marianne Lomholt.

Online-mobning

Hvordan kammeraterne opfører sig online, betyder lige så meget for børnenes trivsel, som hvordan de opfører sig offline – man kan lige så vel føle sig udenfor på sociale medier som i skolegården.

»Pludselig kan alle vennerne slette en på Snapchat. Måske bliver der talt grimt om en på Instagram eller skrevet negative kommentarer til billederne, man deler. Eller barnet modtager anonyme og ubehagelige beskeder. Vi oplever, at forældre har en stor interesse i, hvordan børnenes dag er gået i skolen, klubben og til sport – den samme interesse skal vi overføre til sociale medier,« siger Marianne Lomholt og opfordrer til at gøre det til en naturlig del af hverdagen i familien at spørge, hvad der er sket på Instagram.

Skal man som forældre overvåge børnenes færden på sociale medier?

»Nej, det skal man ikke. Børnene har jo også ret til et privatliv. Mange forældre er venner med deres børn på sociale medier, og det kan vi kun anbefale, men det er jo ikke det, der giver et indtryk af, hvordan barnet har det. Der skal samtaler og dialog til,« siger hun og fortsætter:

»Spørg interesseret og nysgerrigt om, hvad der sker på de sociale medier, hvilke grupper de er med i, hvem de snakker med. Gør det i en ramme, der passer til familien – brug den samme humor, som I bruger i familien generelt. Man skal ikke være så berøringsangst, men tale med barnet om livet på sociale medier, som man gør om alle mulige andre ting.«