36-årige Rikke Tjørring gik i sine egne tanker og nød stilheden, da en nøgen mand pludselig dukkede op og begyndte at onanere lige foran hende. Læs hvordan Rikke håndterede mødet med en blotter og få eksperters råd til hvad du skal gøre, hvis du møder en.

Forestil dig, at du går mutters alene i skoven. Du nyder stilheden og naturen i dine egne tanker. Ud af det grønne dukker en nøgen mand frem og begynder at onanere lige foran dig. Der går nogle sekunder, hvor din hjerne ikke forstår det bizarre syn, og hvis man kan tale om to forskellige verdener, der mødes, så er det ganske rammende.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele artiklen om Rikke Tjørring, som blev konfronteret med en blotter, se eksperters råd til hvad du skal gøre, hvis du møder en blotter.

Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. måned er gratis - herefter kun 29 kr. pr. måned uden binding.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


36-årige Rikke Tjørring gik i sine egne tanker og nød stilheden, da en nøgen mand pludselig dukkede op og begyndte at onanere lige foran hende. Læs hvordan Rikke håndterede mødet med en blotter og få eksperters råd til hvad du skal gøre, hvis du møder en.

Forestil dig, at du går mutters alene i skoven. Du nyder stilheden og naturen i dine egne tanker. Ud af det grønne dukker en nøgen mand frem og begynder at onanere lige foran dig. Der går nogle sekunder, hvor din hjerne ikke forstår det bizarre syn, og hvis man kan tale om to forskellige verdener, der mødes, så er det ganske rammende.

Sådan oplevede 36-årige Rikke Tjørring det forleden. Hun går ofte tur i skoven og nyder sit frirum. Tirsdag var hun i Jægersborg Hegn nord for København og havde netop nydt stilheden ved en skovsø, da hun gik videre ad en sti.

Uden den mindste lyd dukkede en mand pludselig op inde fra skovens dyb af store træer. Han stillede sig op splitternøgen få meter fra hende og begyndte at onanere.

Frygten sneg sig ind

Rikke troede ikke sine egne øjne, og den første reaktion var et mindre chok, der hurtigt blev til vrede.

»Jeg blev virkelig paf og overrasket, og så udbrød jeg i en stram tone: ’Ej, helt ærligt. Ved du nu hvad’,« fortæller Rikke.

Få sekunder senere vendte hun rundt og gik stille og roligt i modsat retning uden at kigge sig tilbage. Da sneg frygten sig ind på hende.

»Da blev jeg utryg. Jeg tænkte: ’Jeg er alene i en skov med en onanerende mand. Hvad kan han finde på? Når han kan finde på det her, hvad kan han så?’ Jeg tror, jeg blev bange, fordi jeg ikke kan relatere noget som helst i mig til at springe frem og onanere foran en fremmed. Og når jeg ikke forstod hans tankegang, hvad kunne han så ellers finde på?

Blotterne må altså godt lige tænke over, at de sætter en frygt i gang i en kvinde, der er alene. Der er tale om en krænkelse. Man er jo fysisk underlegen, og man føler sig meget udsat,« siger Rikke.

Rikke Tjørring troede ikke sine egne øjne, da den midaldrende mand pludselig stod foran hende. Den første reaktion var et mindre chok, der hurtigt blev til vrede – og frygt.

Foto: Sophia Juliane Lydolph
Rikke Tjørring troede ikke sine egne øjne, da den midaldrende mand pludselig stod foran hende. Den første reaktion var et mindre chok, der hurtigt blev til vrede – og frygt. Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

Behov for at snakke

På vejen tilbage mødte hun en mandlig løber, som hun vendte episoden med. Hun fik også standset en kvindelige hundelufter, som hun advarede.

»Jeg havde behov for at snakke med nogen med det samme og ikke føle mig alene. Voldtægt er jo nok enhver kvindes værste mareridt, og det er jo de tanker, blotteren sætter i gang med sin handling.«

Ifølge eksperter er voldtægt meget sjældent en risiko ved en blotter. Blotteren ønsker primært at vise sig frem og skabe en chok-effekt ved sin handling. Det er dét, som giver et kick. Ofte er det mænd, der vælger denne fremgangsmåde, og ofte er de helt almindelige og velfungerende.

Efter episoden kan Rikke da også grine lidt ad det hele.

»Det var bizart. Det havde også noget barnligt og lidt humoristisk over sig, at han ville vise sin tissemand frem. Han var ikke forhutlet. Han var faktisk en pæn, midaldrende mand, der ikke havde et ondt udtryk. Men jeg blev krænket, for skoven er mit frirum, og det er en uempatisk adfærd, som er svær at sætte sig ind i. Det virker grotesk, at han ligger der nøgen i skoven og venter på en mulighed,« siger Rikke.

Eksperter: Blotteren skammer sig

Du behøver ikke frygte en voldtægt, hvis du udsættes for en blotter. Ofte er de harmløse og skammer sig bagefter.

Det er naturligt at blive bange, hvis man helt alene pludselig udsættes for en blotter, men oftest er blotteren ufarlig, og kicket består i at overraske og chokere for at opnå en reaktion hos offeret.

»Det er en krænkende oplevelse at blive udsat for en blotter. Blotteri er socialt uacceptabelt, og derfor kan man få en bøde for det. Kvinden har jo ikke bedt om at blive involveret i blotterens seksualitet. Det er naturligt at blive forskrækket, men man behøver ikke at blive bange, for de er som regel fuldstændig ufarlige. Blotteren er ude efter kvindens reaktion. Det er den, han tænder på,« siger Astrid Højgaard, ledende overlæge ved Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital.

På centret har man erfaring med en bred vifte af seksuelle problemer. Ofte er en blotter en helt almindelig mand, som har denne seksuelle afvigelse. Og han fortryder ofte sin handling bagefter.

»De vil egentlig ikke såre andre. Det er ikke målet. De kan bare ikke lade være. Det er stress og frustration, som giver et pres for at få afløb, og afløb får han ved at give efter for sin trang. Når han har gjort det, så skammer han sig, og så får han det dårligt. En måde at få det godt på igen er at blotte sig, så det gør han så, og så kører cirkelen,« siger Astrid Højgaard.

Når man skal forsøge at hjælpe en blotter i behandling, minder det derfor om, hvordan man behandler andre afhængigheder. Blotteren kan have alle aldre, men trangen kan blusse op i forskellige perioder i livet, ifølge Per Holm Knudsen, psykoterapeut og sexolog. Han har også behandlet flere blottere, der søgte hjælp.

»Man kan nogle gange hjælpe en person til at lære at holde trangen tilbage, så han ikke forskrækker andre. Andre gange går det lidt i sig selv. Det kan godt være noget, der er større i visse perioder af livet, end det er i andre. Seksualitet er ikke en statisk ting. I nogle perioder er noget mere interessant end i andre,« siger Per Holm Knudsen.

Hvad er en blotter?

En blotter er i seksuel forstand en ekshibitionist, der opnår seksuel spænding og tilfredsstillelse ved at blotte sig og evt. onanere over for tilfældigt forbipasserende. Overraskelsen og forskrækkelsen giver et kick. Adfærden kan være til stor gene og er ulovlig.

Kilde: sundhed.dk, Christian Graugaard, sexologiprofessor

homeless biznessman in grey, oversized suit
homeless biznessman in grey, oversized suit
Vis mere

448 anmeldelser

I 2007 var der i alt 368 anmeldte tilfælde af blufærdighedskrænkelse ved blotteri. I 2014 var tallet steget til 448 tilfælde. Tallene er inddelt efter kvartal. Det generelle billede er, at 2. og 3. kvartal har flest antal anmeldte tilfælde.

Kilde: Danmarks Statistik.

Hvad gør du?

Møder du en blotter, så kan en ’frisk’ kommentar ofte punktere hele situationen, fordi det er kvindens forskrækkelse, blotteren jagter. Alternativt kan du blot ignorere blotteren.

Kilde: Astrid Højgaard, ledende overlæge ved Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital