Kun en tåbe frygter ikke internettet - hvis man altså har hang til at være sin partner utro. Her kan du se nogle af de pinligste videoer, hvor folk bliver afsløret i at bedrage deres partner.

Billedet herunder viser to personer, der ikke længere er sammen. Manden til højre afslørede nemlig sin kæreste i at være utro ved at oprette en falsk Snapchat-konto i deres fælles vens navn. Kort efter begyndte hun at sende ham frække billeder, skrev BT søndag.

Her ses en mands reaktion, efter han afslører sin kæreste i at være ham utro på Snapchat
Her ses en mands reaktion, efter han afslører sin kæreste i at være ham utro på Snapchat Foto: Facebook
Vis mere

Manden, der ikke vil have sit navn frem, valgte som hævn at screenshotte billederne og lægge dem op på Facebook. Han taggede desuden både kæresten og vennens navn i opslaget, så han var sikker på, at de - og alle andre - opdagede det.

Og den slags 'gode idéer' findes der mange af på nettet. Herunder kan du se nogle af de pinligste videoer, hvor folk bliver afsløret i at være deres partner utro.

Den ultimative hævn

En mand, der kalder sig Beany Neil, vidste, at der foregik noget uldent bag hans ryg. Kæresten så en anden - og han vidste, han ville gøre det forbi.

Derfor gik han i gang med at planlægge den ultimative hævn - som tilmed endte med at blive filmet.

I soveværelset får kvinden udleveret et rørende brev, der får tårerne frem, mens hun læser det. Manden følger derefter op med et lille digt, hvori hun bliver inviteret på en rejse for at se Nordlyset, inden kvinden til sidst åbner et lyserødt brev, udformet som et hjerte.

Og her leverer han så det knusende - spørgsmål: ‘Hvem fanden er Thomas?’ - navnet på den mand, som kvinden ifølge sin kæreste har været utro med.

Fandt hustruen nøgen

Gensynsglæden var til at overse, da en amerikansk soldat i al hemmelighed vendte hjem efter endt tjeneste og ville overraske sin hustru og datter i juli. Soldaten kom hjem før end forventet, og med sin mobiltelefon filmede han derfor sin ankomst til hjemmet for at forevige familiens reaktion. Men reaktionen blev næppe, som han håbede.

I badeværelset finder han sin hustru siddende nøgen på toilettet, mens en fremmed påklædt mand læner sig ind over hende i hvad, der ligner et kys.

I denne video har YouTube-kanalen Xplicit Nation TV samlet en hel kavalkade med folk, der bliver afsløret i utroskab: