Det er ikke helt ligetil at svare på, om større er bedre når det kommer til penisstørrelsen. Her kan du læse, hvilke faktorer der er afgørende for, om kvinderne er vilde med dit lem.

Er du en veludrustet mand? Så kan du passende takke den første kvinde, du møder på din vej i dag.

Det er nemlig med stor sandsynlighed kvindernes forkærlighed for en stor penis, som har gjort, at mennesket i dag har den største af penis af nogen primater. Det gælder både i absolut størrelse og i forhold til resten af kroppen.

Men hvorfor foretrækker kvinder egentlig velhængte mænd? Og passer det overhovedet, at stor er lig med bedre? Få det videnskabelige svar i en skæg video hos Videnskab.dk.

Én teori lyder, at kvinder foretrækker en stor penis, fordi den kan give dem større seksuel nydelse. Et studie fra Journal of Sexual Medicine viste, at nogle kvinder opnår flere vaginale orgasmer, når de har samleje med en mand med en lang penis. Det kan muligvis tyde på, at en lang penis bedre kan stimulere hele vagina og livmoderhalsen, mener forskerne bag.

De understreger dog også, at kvinder oplever helt forskellige orgasmer, og at en længere penis ikke ser ud til at hænge sammen med en såkaldt 'udvendig' orgasme.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis 

Vaginale og udvendige orgasmer lader faktisk til at være to helt forskellige fænomener, idet de er koblet op på forskellige nerver og stimulerer hvert sit sted i hjernen. Så hvis du ikke er den største kæp i skovbunden, er det måske værd at udtænke en metode til at spotte kvinder, som ikke er optaget af vaginale orgasmer.

De mindre veludrustede mænd får faktisk flere opmuntrende ord med fra forskningens verden. I førnævnte studie sagde langt de fleste kvinder nemlig, at de var ligeglade med størrelsen - den var 'kun' vigtig for de kvinder, som oplevede vaginale orgasmer, mens den for 60 procent af den samlede deltagergruppe var ligegyldig.

Læs også hos Videnskab.dk: Pokkers: Penis falder af efter sex 

I et andet, dog endnu ikke publiceret, studie kunne forskere desuden rapportere, at størrelsen - og i denne sammenhæng refereres der til omkredsen - tilsyneladende betyder mest, når der er tale om et engangsknald. Her foretrak kvinderne dog gennemsnitligt en penis, der var 16,5 centimeter lang, og det gjaldt både for engangsknald og for langvarige forhold.

Er du en homoseksuel mand med en lille diller, bliver det mere deprimerende læsning herfra; et stort studie fra 1999 kunne nemlig rapportere, at homoseksuelle mænd i modsætning til kvinderne ikke var bange for at sige, at de anser en stor penis for at være ideel.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Forsker: Her er målet på den ideelle penis 

Forsker lod bier stikker sig på penis og pung, for at se hvad der gjorde mest ondt