Hun tilhørte en svunden tid og badede sig i magt og rigdom. Men efter Gayatri Devis død i 2009 har en beskidt arvestrid udspillet sig i Indien.
Vogue kaldte hende ’verdens smukkeste kvinde’. Hun var veninde med Jackie Kennedy. Gik på jagt med dronning Elizabeth. Voksede op med 500 tjenestefolk. Og havde skudt 27 tigre. Hun var indbegrebet af glamour i en svunden tid.
Men da Gayatri Devi, en af Indiens sidste dronninger, døde i 2009 i en alder af 90 år, var der intet glamourøst over efterspillet. For hendes død blev startskuddet til et juridisk slagsmål om retten til royale paladser, juveler og kostbare malerier, om Gayatri Devis formue på mindst 1,5 mia. kroner, et slagsmål der først nu er afsluttet ved den indiske højesteret.
For at forstå de ufattelige rigdomme, der er tale om, skal tiden først skrues tilbage til 1930ernes Indien, hvor landet stadig var under engelsk herredømme, og hvor indiske konger og dronninger, prinser og prinsesser udgjorde toppen af landets kransekage og havde enorme rigdomme.
Log ind på PLUS og læs hele artiklen om arvestriden efter Indiens sidste dronning. Abonnement koster 29 kr. pr. måned - første måned er gratis (uden binding) - og giver dig adgang til tusindvis af artikler, longreads og guides til dit liv. God læselyst!
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Vogue kaldte hende ’verdens smukkeste kvinde’. Hun var veninde med Jackie Kennedy. Gik på jagt med dronning Elizabeth. Voksede op med 500 tjenestefolk. Og havde skudt 27 tigre. Hun var indbegrebet af glamour i en svunden tid.
Men da Gayatri Devi, en af Indiens sidste dronninger, døde i 2009 i en alder af 90 år, var der intet glamourøst over efterspillet. For hendes død blev startskuddet til et juridisk slagsmål om retten til royale paladser, juveler og kostbare malerier, om Gayatri Devis formue på mindst 1,5 mia. kroner, et slagsmål der først nu er afsluttet ved den indiske højesteret.
For at forstå de ufattelige rigdomme, der er tale om, skal tiden først skrues tilbage til 1930ernes Indien, hvor landet stadig var under engelsk herredømme, og hvor indiske konger og dronninger, prinser og prinsesser udgjorde toppen af landets kransekage og havde enorme rigdomme.
De fineste kostskoler
Gayatri Devi blev født som prinsesse i delstaten Cooch Behar, hvor hun omgivet af en hær af tjenestefolk, også blev behandlet som en sådan. Hun blev sendt på de fineste kostskoler i England og Schweiz, og voksede op som en viljestærk og selvstændig dame, der allerede tidligt i livet vidste, hvad hun ville have. Og fik det.
Således gik det også, da hun i 1931 - kun 12 år gammel - mødte Man Singh II, konge af staten Jaipur, som ikke alene var ni år ældre, men også i forvejen havde to koner. De blev forelskede, og gennem hele ni år lykkedes det dem at snige sig til hemmelige romantiske møder, før de i 1940 chokerede det indiske aristokrati ved at offentliggøre deres giftermål.
I sin selvbiografi har Gayatri Devi selv beskrevet sit møde og tiden inden de blev gift, som fortryllende.
»Det var en konstant udfordring at snyde vores forældre, at arrangere hemmelige møder. Og af og til opstod der denne fantastiske og helt uhørte frihed, hvor det lykkedes os at køre en tur på landet, spise en stjålen middag sammen, sejle sammen på floderne. Det var en vidunderlig og berusende tid,« fortæller hun om tiden.
Selve brylluppet må også have været berusende. I hvert fald blev det optaget i Guinness Rekordbog som historiens dyreste.
At omverdenen havde svært ved at acceptere deres ægteskab, lod det forelskede par sig ikke knække af. Livet blev levet på de store luksusklinger.
Mick Jagger og Michael Caine
Hjemme i Indien på de royale paladser Rambagh og Jai Mahal i Jaipur, blev tiden fordrevet med jagtselskaber og polo. Begge dele mestrede Gayatri Devi i øvrigt til perfektion. Bl.a siges det, at hun i sine yngre dage nedlagde 27 tigre. Og selvfølgelig fester for celebre gæster som bl.a. Mick Jagger og Michael Caine.
Som det hørte til tiden, blev en del af året tilbragt i England, nærmere betegnet London. Så hoppede de om bord på privatflyet og rykkede ind i deres hus i den eksklusive bydel Knightsbridge, hvor cocktailparties og det sofistikerede byliv blev levet med den engelske overklasse i hele sommerhalvåret, hvor temperaturerne var for høje hjemme i Indien. Og lejlighedsvis kunne der være afstikkere til Monte Carlo, hvor en Rolls-Royce nemt kunne tabes - eller vindes - hen over spillebordene.
I 1949 fødte Gayatri Devi parrets eneste barn, sønnen Jagat. Men livet fortsatte som før. Med undtagelse af de nye vinde, der blæste i Indien. Blandt dem de politiske, som fulgte i kølvandet på landets selvstændighed og frigørelse fra englænderne.
Gayatri Devi blev selv politisk aktiv og stillede op til kongressen i 1962, 1967 og igen i 1971. Hendes mærkesag var bekæmpelse af korruption. Som med alt andet i hendes liv fik hun også succes her. Måske for meget.
For ikke alene skrottede landets premierminister Indira Gandhi i 1972 med et penselstrøg alle de fornemme fyrste- og prinsetitler, gjorde indhug i deres formue og fratog dem en række privilegier, det antydes også, at Indira Gandhi var så jaloux på den populære royale politiker, at hun fik fabrikeret en falsk anklage mod hende, som endte med at sende Gayatri Devi fem måneder i fængsel. Som i øvrigt blev tilbragt med stil. Hver dag iførte hun sig sine chiffon sarier, sine juveler og et stænk af parfume. Ingen skulle knække dronningen fra Jaipur. I hvert fald ikke udadtil.
Kvinders rettigheder
Efter fængselsopholdet trak hun sig dog fra politik. Den oplevelse og hendes mands død året før havde sat deres spor. Hun dedikerede sin tid til velgørenhed og kampen for indiske kvinders rettigheder.
Samme år solgte familien de to enorme paladser til en hotelkæde, som har transformeret de royale gemakker til nogle af verdens mest eksklusive hoteller, hvor den største suite koster omkring 100.000 kr. pr. nat. Og det er bl.a. hotelaktierne fra dette salg, som har været omdrejningspunkt i den bitre arvestrid, som Gayatri Devis børnebørn første gang præsenterede for retten i 2006.
De mente, at deres stedonkel - altså en søn af en af Man Singh IIs to andre koner - havde fiflet med aktiefordelingen, hvorved deres retmæssige andel efter deres afdøde far var kraftigt reduceret, og at deres anslåede tab var 50 mio. dollar.
Tre år senere døde deres bedstemor Gayatri Devi, 90 år gammel. Og fik selvfølgelig en begravelse, der var en dronning værdig med elefantkortege og en begravelsesplads reserveret Indiens royale overklasse.
Beskidt og uværdig kamp
Og dermed tog kapitel to i arvestriden sin begyndelse.
Ifølge de to børnebørn var de nemlig enearvinger til hendes del af familieformuen. På minimum 250 mio. dollar. Og beviset var et testamente skrevet kort før hendes død.
Men Gayatri Devis stedbørn - altså børnene af den afdøde Man Singh IIs to øvrige koner - anfægtede testamentet. De var nemlig i besiddelse af hendes tidligere testamente, hvori de stod opført som arvinger til hendes formue. Børnebørnene havde - i deres udlægning - udnyttet en sygelig og svag ældre dame.
Arvestriden - som altså har stået på siden ved de indiske domstole - har været så beskidt og uværdig, at den menige inder har skammet sig over, at mennesker - som i forvejen har så meget - kan synke så dybt.
Dybt eller ej. Én vinder var der. Nemlig børnebørnene, som i sidste uge fik medhold i højesteret og nu hver især kan føje mindst 750 mio. kroner til formuen.
