Tarmbakterien VRE er i kraftig vækst på de danske hospitaler, og dét kan koste menneskeliv, advarer overlæge og professor.
Det kan være potentielt livsfarligt at blive indlagt på danske hospitaler. Over de seneste år er der sket en eksplosion i tilfælde med resistente bakterier, som kan give urinvejsinfektioner, hjerteklapbetændelse og i værste fald blodforgiftning.
Fra 2012 til 2014 er antallet af smittede med især den resistente tarmbakterie kaldet VRE steget fra 40 til 334, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut. Også den mere kendte svinebakterie MRSA er i samme to-årige periode steget dramatisk fra 1568 til 2973 smittede.
Stigningen får Hans Jørn Kolmos, der er overlæge og professor på Odense Universitetshospital, til at slå alarm.
Opret abonnement på BT PLUS og læs hele temaet om bakterier på sygehusene og få adgang til alt indhold på BT PLUS. Husk ... 1. måned er gratis - herefter 29 kr. per måned uden binding.
Læs også:
- 84-årige Else smittet med farlig bakterie: Hospitalet holdt infektion hemmelig
- Sådan skal VRE-bakterier håndteres
- Læger og sygeplejersker glemmer at vaske hænder
Det kan være potentielt livsfarligt at blive indlagt på danske hospitaler. Over de seneste år er der sket en eksplosion i tilfælde med resistente bakterier, som kan give urinvejsinfektioner, hjerteklapbetændelse og i værste fald blodforgiftning.
Fra 2012 til 2014 er antallet af smittede med især den resistente tarmbakterie kaldet VRE steget fra 40 til 334, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut. Også den mere kendte svinebakterie MRSA er i samme to-årige periode steget dramatisk fra 1568 til 2973 smittede.
Stigningen får Hans Jørn Kolmos, der er overlæge og professor på Odense Universitetshospital, til at slå alarm. Han forklarer, at de multiresistente bakterier er et velkendt problem i udlandet, men de udgør nu også et sundhedsproblem i Danmark.
»VRE har slået ihjel på udenlandske hospitaler, og jeg er ikke i tvivl om, at den også kan slå ihjel på danske,« siger Hans Jørn Kolmos.
Ifølge Statens Serum Institut har resistensudviklingen overhalet produktionen af ny medicin, som er effektivt mod bakterierne.
Det betyder, at selv simple infektioner pludselig ikke kan slås ned, og i sidste ende kan de blive livsfarlige for svækkede og ældre patienter på landets hospitaler.
Har kostet liv i udlandet
VRE er en forkortelse af Vancomycin resistente enterokokker. Enterokokker er en naturlig del af tarmfloraen, men kan være skyld i en række infektioner andre steder i kroppen. Antibiotikummet Vancomycin er den primære behandling ved alvorlige enterokok-infektioner, så det er altså et stort problem, at der både i Danmark og i udlandet ses en voldsom stigning.
Der er ikke opgørelser over, om VRE har kostet liv, men ud af 238 tilfælde i 2013 fik 23 patienter blodforgiftning. Ifølge overlæge Hans Jørn Kolmos er det en bakterie, der bliver fremelsket, fordi man fjerner alle andre bakterier. Den trives især på intensiv- og kræftafdelinger, hvor de mest syge patienter er, og hvor der bliver brugt meget antibiotika.
»Vi er bekymrede for udviklingen, fordi det er de svageste patienter, vi overhovedet har i hospitalsvæsenet, som får en masse antibiotika og har et dårligt immunforsvar. De skal jo også have en god behandling, og vi kan jo ikke vende ryggen til, at de resistente bakterier kun rammer dem, og så lade dem sejle deres egen sø,« siger Hans Jørn Kolmos.
Stor risiko i Hovedstaden
Fagchef for Mikrobiologi og Infektionskontrol på Statens Serum Institut Brian Kristensen understreger, at hvis ikke der bliver gjort noget, vil antallet af de resistente bakterier helt sikkert stige:
»Giv først antibiotika, når I er sikre på, at det har en effekt. Og stop, når I er færdige med at behandle en infektion,« lyder det fra fagchefen.
Tilsyneladende har landets hospitaler ikke kontrol med, hvilke patienter der er smittede med de multiresistente bakterier – og slet ikke om de er blevet smittet på hospitalet eller har taget smitten med udefra. En rask person kan nemlig være bærer af bakterierne, uden at de skaber problemer. Men så længe man ikke er syg og får antibiotika, skal man ikke være bange for VRE, beroliger overlæge Hans Jørn Kolmos:
»Den er ikke så aggressiv for raske mennesker. En gang imellem bliver folk syge af VRE. Men hvis bakterien møder en tilstrækkelig syg patient, kan det gå galt. Særligt hvis man som indlagt har kateter ind i blodåren eller i urinvejene,« siger han.
Hans Jørn Kalmos forklarer endvidere, at tarmbakterierne især bliver spredt mellem hospitalerne i hovedstadsområdet.
»Den væsentligste grund til, at de multiresistente bakterier spredes, er, at patienter bliver flyttet frem og tilbage mellem hospitalerne,« siger han.
Han opfordrer derfor til, at sundhedspersonalet tager bakteriesituationen mere alvorligt.
