Hun er blevet kaldt Danmarks svar på Indiana Jones og vil så gerne have, at vi interesserer os for fortiden.

Mød den 35-årige forfatter og arkæolog Jeanette Varberg, som har været besat af fortiden, siden hun var 3, og har fundet et 1.000 år gammelt skelet i en baghave.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele historien om Jeanettes eventyrlige liv.


 

Eventyret og den gode historie er overalt. Man skal bare grave længe nok, så pibler de op helt af sig selv. Det mener Jeanette Varberg, som har noget at have sin tese i. Begge dele har nemlig været hendes omdrejningspunkt i livet, lige siden hun som 3-årig i børnebogen ’Eventyret lever stadig’ for første gang så et billede af Tutankamons dødsmaske.

- Dér vidste jeg, at det var den vej, jeg skulle. Jeg fik bare fornemmelsen i maven af, at det var den vej, jeg skulle, siger den 35-årige forfatter og arkæolog Jeanette Varberg.

Lige nu er hun aktuel med bogen ’Fortidens slagmarker’, hvor overskrifter som ’Vold, sex og mad’, ’Den blodige mark’ og ’Mændene med blodige hænder’ vidner om, at kedeligt og støvet er der bestemt ikke dér, hvor Jeanette Varberg er. Og det er da uden tvivl også en af grundene til, at hun har fået tilnavnet ’Danmarks Indiana Jones’. Hvilket hun selv griner hovedrystende ad.

- Det er altså ikke noget, jeg har fundet på, siger hun undskyldende, mens hun viser rundt på det nye Moesgård Museum udenfor Aarhus, hvor hun er museumsinspektør med ansvar for ’bronze-afdelingen’, altså tiden fra 1700 f.Kr. til 500 f.Kr.

Kamp mod slanger

Ingredienserne i hendes røverhistorier og eventyr er dog en Indiana Jones-film værdig. Som nu dengang hun under en udgravning i Kroatien måtte slås med giftige slanger og sorte enker med en murerhammer og i bogstaveligste forstand drattede på hovedet ned i en fortidsgrav. Eller da hun på en ekspedition til den fjerntliggende polynesiske ø M’buke var med til at gøre et sensationelt fund af et 1.000 år gammel skelet i en baghave på øen, men også var i nærkontakt med en farlig blacktip haj, fik storetåen i klemme i en rådden træstamme og var nødt til - efter indtagelse af fire stive gin tonics - at rive neglen af.

Sværdets svar på Kalasjnikov’en

- Det er jo en grund til, at min mor altid er bekymret for mig, når jeg rejser ud, og sørger for, at jeg har en forbindskasse med, siger Jeanette Varberg og kalder sig ’lettere klodset’.

Der er dog intet klodset over hende, da vi bevæger os ned i kælderen under det nyopførte Moesgård Museum, hvor museets genstande ligger opmagasineret, indtil alt står fikst og færdigt til åbningsudstillingen.

Med den største forsigtighed og iført hvide stofhandsker løfter hun et flere tusinde år gammelt sværd og siger med begejstring i stemmen: ’Det her er af de første sværd i historien, prototypen. Sværdets svar på kalasjnikov’en, smiler hun og formår igen at sætte fortiden i et nutidigt og forståeligt perspektiv.

Og det er faktisk Jeanette Varbergs vigtigste mission. At tale, så vi andre forstår det.

- For mig er fascinationen det gådefulde, der ligger i fortiden. At man har levet så anderledes før og at det har set så anderledes ud. Og alligevel har der været nogen som dig og mig, der bare har haft nogle andre forudsætninger, de har bygget nogle andre kulturer op, og det er de rester, der indgår i vores kultur.

- Noget af det mest fantastiske ved videnskab er jo, at du altid kan tilføje noget nyt. Og at et nyt fund i arkæologien kan ændre historien. For arkæologi er historie. Bare skrevet med ting. Det er enormt spændende, siger hun. Med ekstra tryk på enormt.

- Jeg elsker at finde nyt og nye møder at tænke fortiden på. Jeg kan slet ikke lade være. Og jeg elsker, at jo mere man ved, des mere ved man, at man ikke ved alt. Der er hele tiden nye aspekter og nye muligheder, siger hun med julelys i øjnene.

De lys vil Jeanette gerne tænde i alle os andre. Hun drømmer om, at hr. og fru Danmark interesserer sig for fortiden. For bedre at forstå nutiden.

- Jamen er det ikke spændende at tænke på, at i dag er vi kristne. Men for 3.000 år siden dyrkede vi solen. Jeg har f.eks. lige været til konfirmation, hvor konfirmanden fik en barbermaskine og en bibel. I bronzealderen blev drengene også ’konfirmeret’ og i gave fik de en barberkniv med solbilleder, den tids bibel, på. Så dengang som nu er det de samme ting og de samme begivenheder, bare med et forskelligt syn på verden!

Jeanettes fund: Derfor er skelettet i baghaven en sensation

Udgangspunktet for det forskningsprojekt, Jeanette Varberg i 2006/2007 deltog i på den melanesiske ø i Stillehavet var ’Globalisering i fortid og nutid’ - en del af Galathea 3 ekspeditionen.

Den mest populære teori om befolkningen stammer fra Thor Heyerdahl, som med Kon-Tiki ekspeditionen mente at bevise, at folkevandringen til øerne var foregået fra Sydamerika.

Forskere har aldrig anerkendt Heyerdahls ’bevis’ og dna-prøver af områdets nuværende befolkning har bevist, at de genetisk ligger langt tættere på asiater end sydamerikanere.

Skelettet i en baghave på øen M’buke er det ældste fund nogensinde i det store uudforskede område. Oprindelig anslog arkæologerne, at det var 2000 år gammelt.

Med fundet af skelettet på øen M’buke har forskerne mulighed for grave uvurderlige oplysninger frem om dels oprindelsen af samt levevisen hos fortidens beboere på øerne.

Det har efterfølgende vist sig ’kun’ at være 1000 år gammelt. På grund af mangel på forskningsmidler er disse undersøgelser endnu ikke afsluttet.

Hør Jeanette fortælle om, hvorfor arkæologi er så vigtigt