Forfatteren og debattøren Lars Hedegaard kommer gående hen ad gaden i København. Det lyder ikke som noget særligt. Men det er det, når man er ham. Der er mange steder, han slet ikke kan gå. Og han kommer aldrig mere til at gå en tur alene.

»Jeg kan godt lide at være i udlandet. Der kan jeg gå ned ad gaden, uden at nogen ved, hvem jeg er,« siger han.

»Jeg bliver jo genkendt ustandseligt. Jeg har nu ikke oplevet ukvemsord. Men jeg ville ikke gå hen ad Nørrebrogade. Jeg kan gå i latinerkvarteret. Men jeg har prøvet at gå på Nørre Voldgade, hvor der kom en person i talebandragt og skulede. Jeg blev lidt nervøs, for dengang havde jeg ikke personbeskyttelse, men nu er jeg ligeglad,« siger Lars Hedegaard, der lever med PET-agenter som ekstra skygger hele tiden.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele interviewet med Lars Hedegaard, der også på webtv fortæller om sine tanker om Tyrkiets manglende udlevering af den mand, der skød imod ham ved indgangsdøren til hans eget hjem.

Læs artiklerne:

- Livet i skyggen af PET

- »Gerningsmanden handlede næppe alene«

- Lars Hedegaard: Udenrigsministeren skulle have truet Tyrkiet


Lars Hedegaard kan ikke  længere gå en tur på gaden i Danmark – i hvert fald ikke alene

Forfatteren og debattøren Lars Hedegaard kommer gående hen ad gaden i København.

Det lyder ikke som noget særligt. Men det er det, når man er ham. Der er mange steder, han slet ikke kan gå. Og han kommer aldrig mere til at gå en tur alene.

»Jeg kan godt lide at være i udlandet. Der kan jeg gå ned ad gaden, uden at nogen ved, hvem jeg er,« siger han.

»Jeg bliver jo genkendt ustandseligt. Jeg har nu ikke oplevet ukvemsord. Men jeg ville ikke gå hen ad Nørrebrogade. Jeg kan gå i latinerkvarteret. Men jeg har prøvet at gå på Nørre Voldgade hvor der kom en person i talebandragt og skulede. Jeg blev lidt nervøs, for dengang havde jeg ikke personbeskyttelse, men nu er jeg ligeglad,« siger Lars Hedegaard.

Så sent som den 27. september blev Lars Hedegaard sammen med Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, der i sin tid stod bag trykningen af Muhammed-tegningerne, og 38 andre medlemmer af Trykkefrihedsselskabet afvist, da de ville spise middag på den mondæne Restaurant Fiat på Kgs. Nytorv i København. Årsag: Hedegaards og Roses PET-vagter ville sprede utryghed blandt restaurantens gæster.

Lars Hedegaard er historiker, journalist, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet af 2004. Hedegaard blev forsøgt myrdet i 2013, og har siden da haft personbeskyttelse fra PET. Nu har han netop udgivet bogen "Attentat" om episoden.
Lars Hedegaard er historiker, journalist, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet af 2004. Hedegaard blev forsøgt myrdet i 2013, og har siden da haft personbeskyttelse fra PET. Nu har han netop udgivet bogen "Attentat" om episoden. Foto: Simon Skipper
Vis mere

Forklædt postbud

Lars Hedegaards liv blev med et slag ændret, da en person forklædt som postbud forsøgte at skyde ham i hans gadedør på Frederiksberg 5. februar 2013. Et år senere, 24. april 2014, blev gerningsmanden anholdt med et falsk pas i Istanbuls Atatürk-lufthavn i Tyrkiet. Et halvt år senere ringede PET til Lars Hedegaard og fortalte, at den formodede gerningsmand var blevet sat på fri fod i Tyrkiet. Det formodes, at han blev udleveret til Islamisk Stat.

»Det er et vanvittigt forløb. Da han blev arresteret i april, ringede journalister og spurgte mig, om jeg troede, at han ville blive udleveret, som Københavns Politi havde forsikret mig om gang på gang. Han sad jo i et højsikkerheds fængsel i Istanbul, fik jeg at vide. Jeg sagde, at jeg tvivlede på det. Tyrkiet er et muslimsk land og de udleverer ikke en af deres trosfæller til retsforfølgelse hos de vantro. Oven i købet havde jeg hørt, at tyrkerne blev meget venligere mod manden, da de opdagede, at han var tilbageholdt for at skyde på mig.«

»En ledende medarbejder i PET bad mig om at lade være med at tale så meget om det, for ikke at ødelægge Danmarks gode forhold til Tyrkiet. Det lod jeg så være med. Men det viste sig jo, at jeg havde fuldstændig ret,« sukker Lars Hedegaard.

Vi sidder og snakker på forlaget People’s Press, hvor hans nye bog ’Attentatet’ udkommer i dag. Hans adresse er hemmelig, og han er under konstant bevogtning. Det har han ikke været hele tiden, men efter angrebet på Krudttønden og Synagogen 14. februar har skærpet PET- bevogtningen.

Lars Hedegaard besøger sin tidligere bopæl, hvor attentatet på ham fandt sted.
Lars Hedegaard besøger sin tidligere bopæl, hvor attentatet på ham fandt sted. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Man vænner sig til det

Jeg har interviewet ham før, og han virker mere afslappet nu, som om han har fundet fred med det faktum, at han må leve med PET-vagter resten af sine dage.

»Jeg kan ikke bare lige gå i biografen eller tage ud at bade. Jo, jeg kan godt gøre det, men det skal planlægges, og jeg skal ringe til et bestemt nummer i forvejen.«

Føler du dig ensom?

»Intelligente mennesker keder sig jo aldrig. Jeg kan tale i telefon. Jeg kan også få besøg. Men man vænner sig til det.«

Han blev kastet ind i sikkerhedssystemet umiddelbart efter attentatet. De første nætter tilbragte han på et hotel udenfor København. Han havde kun det tøj, han gik i, og måtte bede PET-folkene købe noget til ham. I en måned skiftede han opholdssted mellem forskellige fritidshuse, mens PET-folkene lavede mad til ham, og forsynede ham med whisky og aviser.

Resten af mine dage

»Jeg så ingen mennesker ud over PET-vagter fra den 5. februar til den 21. Jeg kunne udveksle e-mail, men de tog min telefon fra mig. Hvis jeg skulle ringe til nogen, skulle jeg låne en telefon af PET og aflevere den tilbage bagefter. Selv det var kompliceret.

På et tidspunkt, hvor jeg skulle tale med Sun TV i Toronto, kørte vi rundt om natten i et mennesketomt landskab i en halv time, før vi endte på en mørk bakketop, hvor jeg så fik lov at ringe til Canada. Underligt.

Og mine ting så jeg jo ikke igen. Alt, hvad der var i lejligheden blev pakket ned i kasser af nogle mænd, mens jeg ikke var der. Køkkengrej, bøger og underbukser hulter til bulter.«

»Nu skal jeg så formodentlig leve med PET-beskyttelse resten af mine dage. Det var jo et politisk mordforsøg, og dem er der ikke mange af. Nu tænker jeg, at det sikkert var uafvendeligt. Hvis man lægger sig ud med islam, som jeg har gjort, så ender det sådan,« siger Lars Hedegaard

5. februar 2013 blev Lars Hedegaard udsat for et morforsøg på sin bopæl. En mand forklædt som postbud prøvede at skyde islamkritikeren under dække af, at han ville aflevere en pakke. På fotoet er politiet ved at undersøge gerningsstedet på Pargonievej på Frederiksberg.
5. februar 2013 blev Lars Hedegaard udsat for et morforsøg på sin bopæl. En mand forklædt som postbud prøvede at skyde islamkritikeren under dække af, at han ville aflevere en pakke. På fotoet er politiet ved at undersøge gerningsstedet på Pargonievej på Frederiksberg.
Vis mere

--- OOO --- OOO --- OOO ---

»Gerningsmanden handlede næppe alene«

Lars Hedegaard er sikker på, at gerningsmanden ikke var en såkaldt ’ensom ulv’, men handlede efter ordre.

Faktisk var der i 2008 et attentat i USA, som lignede fuldstændig. En mand forklædt som postbud skød og dræbte en iransk islamkritiker.

»For nylig havde jeg besøg af en bekendt fra Canada, som havde talt om min sag med en tidligere agent, der havde opholdt sig sammen med mujahedinerne i Afghanistan i flere år. Han mente, at gerningsmanden måtte være en højt betroet agent. Han forsvandt jo også straks, og politiet havde hverken hans fingeraftryk eller dna, da han aldrig har været straffet.«

Næppe en ensom ulv

»Desuden er en anden iransk ven fra USA sikker på, at ordren kom fra iranske mullaher. Jeg ved det ikke, men politiet har også sagt til mig, at han næppe er en ensom ulv, men at vi nok ’skal kigge længere ud i verden,’ siger Lars Hedegaard.

Da gerningsmanden var tilbageholdt i Tyrkiet, sendte Udenrigsministeriet to delegationer af sted for at få ham udleveret, men uden held.

Forholdet til Tyrkiet vigtigere

9. november 2014 indrømmede den daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R), at forholdet til Tyrkiet vejede tungere end at få attentatmanden udleveret.

»Når vi ikke tager mere alvorlige diplomatiske skridt, er det selvfølgelig fordi, vi er stærkt afhængige af at have et godt samarbejde med Tyrkiet og omvendt. Både i forhold til at bekæmpe foreign fighters og danske krigere, og fordi Tyrkiet har været hjælpsom med at få danske gidsler ud af Syrien. Der er mange interesser på spil, og derfor skal vi sørge for, at de skridt, vi tager, har de rigtige proportioner,« sagde Martin Lidegaard til Berlingske.

Lars Hedegaard mener, at Martin Lidegaard skulle have truet med at modarbejde Tyrkiets mulige optagelse i EU. »Han kunne have sagt, at under disse omstændigheder kan Danmark aldrig gå ind for, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Vi har ret til at nedlægge veto.«

Er det ikke et meget højt plan at hive sagen op på?

»Jo, men nu er det jo mig, du spørger, og jeg tillader mig at sætte mig selv over de nationale interesser. Tyrkerne har jo åbenbart også regnet med, at han var værdifuld – en man kunne handle med,« siger Lars Hedegaard.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

Lars Hedegaard: Udenrigsministeren skulle have truet Tyrkiet


Forfatteren og islamkritikeren Lars Hedegaard mener, at udenrigsministeren skulle have truet Tyrkiet til at udlevere attentatmanden, der forsøgte at myrde ham i hans trappeopgang 5. februar 2013.

Truslen skulle bestå i, at Danmark ville nedlægge veto mod Tyrkiets eventuelle optagelse i EU.

Det siger Lars Hedegaard til BT-TV.

Gerningsmanden blev pågrebet et års tid senere, og Udenrigsministeriet sendte to delegationer til Tyrkiet for at få ham udleveret, men uden held. Siden udleverede tyrkerne efter alt at dømme manden til Islamisk Stat.

Daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) indrømmede dengang i Berlingske, at forholdet til Tyrkiet vejede tungere, end at få gerningsmanden udleveret.

"Når vi ikke tager mere alvorlige skridt, er det selvfølgelig fordi, vi er stærkt afhængige af at have et godt samarbejde med Tyrkiet og omvendt. Der er mane interesser på spil, og derfor skal vi sørge for, at de skridt, vi tager, har de rigtige proportioner," sagde Martin Lidegaard.

Lars Hedegaard siger:

»Han kunne have sagt, at under disse omstændigheder kan Danmark aldrig gå ind for, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Vi har ret til at nedlægge veto.«

Lars Hedegaard fortæller hele sin version af sagen i sin nye bog, "Attentatet", der udkommer på Peoples Press 9. oktober.