Den gribende dokumentar 'Da Aage forsvandt', om Aage og Ritas barske kamp mod demens, rørte hele Danmark i april. Rita fortæller her, hvordan de har det i dag, og hvordan hun forbereder sig på en fremtid uden sit livs kærlighed.
Han kæmper med at finde ordene, Og med at huske, hvem folk er. For hver dag, der går, æder sygdommen sig langsomt, men sikkert ind på den nu 63-årige tidligere gymnasielærer i matematik Aage Rasmussen.
Det er blot fire måneder siden, at BT sidst fortalte historien om Rita Knudsen og hendes mand Aage. Og selvom det måske lyder af kort tid, er der sket voldsomme forandringer for Aage Rasmussen.
Det fortæller hans hustru Rita Knudsen, der blev landskendt, fordi ægteparret i TV2-dokumentern ’Da Aage forsvandt’ gav danskerne indblik i, hvad det vil sige at få demenssygdommen alzheimer. En sygdom, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde, og som til sidst bliver så alvorlig, at den påvirker de områder i hjernen, der styrer vores bevægelser og vejrtrækning, så man til sidst dør.
Opret abonnment på PLUS og mød Rita, der forbereder sig på en fremtid uden sit livs kærlighed. Du får blandt andet Ritas gode råd, som pårørende til en person med demens.
Det får du i denne PLUS-pakke
- 'Jeg savner ham'
- Rita Knudsens gode råd til pårørende
- Guide: Sådan forebygger du demens
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Han kæmper med at finde ordene, Og med at huske, hvem folk er. For hver dag, der går, æder sygdommen sig langsomt, men sikkert ind på den nu 63-årige tidligere gymnasielærer i matematik Aage Rasmussen.
Det er blot fire måneder siden, at BT sidst fortalte historien om Rita Knudsen og hendes mand Aage. Og selvom det måske lyder af kort tid, er der sket voldsomme forandringer for Aage Rasmussen.
Det fortæller hans hustru Rita Knudsen, der blev landskendt, fordi ægteparret i TV2-dokumentern ’Da Aage forsvandt’ gav danskerne indblik i, hvad det vil sige at få demenssygdommen alzheimer. En sygdom, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde, og som til sidst bliver så alvorlig, at den påvirker de områder i hjernen, der styrer vores bevægelser og vejrtrækning, så man til sidst dør.
Tilstanden forværret
Optagelserne viste udviklingen i Aages sygdom over en fem-årig periode: Fra at være en aktiv 58-årig mand, der underviste i gymnasiet, har han nu konstant brug for hjælp. Efter dokumentaren løb over skærmen i begyndelsen af april, er Aage Rasmussens tilstand forværret:
»Han har ikke længere kontrol over sine kropsfunktioner og bliver mere forvirret. Hvis jeg f.eks. spørger ham, om han ikke vil sidde i sofaen, kan han godt finde på at sætte sig på bordet,« siger Rita Knudsen.
De første symptomer på Aages sygdom viste sig tilbage i 2006. Dengang var Aage bare 55 år. Men det var først i 2008, at han fik sin diagnose efter længere tid med tegn på stress, som altså i stedet viste sig at være en alvorlig alzheimer sygdom. Nu har han levet med diagnosen i syv år, og Rita er så småt ved at indstille sig på en fremtid uden ’sit livs kærlighed’, som hun selv formulerer det:
»Jeg har længe haft vores hus til salg, men det er først nu, at jeg er parat til at sælge det. Jeg har brug for at skabe nogle rammer, hvor der ikke er for mange minder om ham. Og selvom jeg måske flytter, vil han altid have en plads i mit hjerte uanset hvad,« siger hun.
Ægteparret mødte hinanden tilbage i 2003. De blev forelskede med det samme og gift fem år efter.
Rita sagde ja - også til modgang - for allerede dengang vidste parret, at Aages tilstand ville blive forværret. Men selvom sygdommen nu definitivt er kommet imellem dem, og de ikke længere kan leve det liv, de havde tænkt sig, er det tydeligt, at Aage ikke har glemt sin Rita endnu:
»Jeg kan se, at han er begyndt at gå mere ind i sig selv. Men han lyser stadig op, når jeg kommer for at besøge ham på plejehjemmet. Han får et stort smil på læben, og så skal han have et kys. Han er god til hele tiden at ville have kys og at skulle kigge mig i øjnene. Når man kommunikerer på den måde, er der enormt meget inderlighed. Den kan godt være svær, fordi jeg ved, at jeg ikke længere har ham på samme måde. Det minder mig nok om det, vi tidligere havde sammen,« siger Rita Knudsen.
Ensomhed
Hun er så småt ved at vænne sig til sit liv alene, men indrømmer også, at det er hårdt:
»Det rammer mig hver dag, at jeg savner kærligheden. Når jeg sidder alene derhjemme om aftenen, føler jeg mig utrolig ensom. Så forsøger jeg at læse en bog, men det kan godt være svært at holde tankerne væk. Det tror jeg er fordi, jeg savner ham,« siger hun.
Rita Knudsen har dog samtidig været god til at få sat ord på sine frustrationer, og i den proces er tætte veninder en stor støtte:
»Det er dejligt at have nogen, der bakker op. Specielt i de situationer, hvor jeg ryger ned i et hul. Det sværeste har nok været tavsheden fra andre, der ikke har forstået mine handlinger - f.eks. da vi besluttede, at han skulle på plejehjem,« siger hun.
Dokumentaristen Kay Brase, der står bag dokumentaren om ægteparret fra Gl. Rye nær Skanderborg, filmer stadig udviklingen i Aages sygdom.
Før Aage blev syg, sagde han og Rita således ja til at bidrage til oplysning om sygdommen.
Han forsvinder
I det hele taget glæder det den 63-årige kvinde, at der er kommet større fokus på demens i de senere år:
»Jeg synes, det er glædeligt, at der bliver forsket i det, og at der kommer medicin på markedet, som kan gavne dem, der fremover får sygdommen - også selvom Aage ikke får glæde af det, fordi han er så langt henne i sit forløb,« siger hun.
Rita Knudsens mand registrerer dog hverken fremskridt uden for plejehjemmet - eller hvordan han forandrer sig:
»Heldigvis lægger Aage ikke selv mærke til, hvor dårlig han er, og han har ikke smerter. Så på den måde har han det jo stadig godt. Det er værre for os andre, der ser ham forsvinde,« siger hun.
Rita Knudsens gode råd til pårørende
UNDGÅ KONFLIKTER
Det kan være svært at omgås en dement person, og der kan nemt opstå konflikter, som tærer på kræfterne. Derfor har jeg brugt meget tid på at snakke med Aage, så han ikke bliver sur eller frustreret Da jeg f.eks. ville have, at han skulle gå med gps, talte vi meget om, at det gjorde mig utryg, hvis ikke han havde det på. På den måde fik jeg drejet fokus væk fra ham.
GØR TING, DER GØR DIG GLAD
Jeg går mange ture i naturen eller taler med mine veninder. Det giver noget energi og glæde, som jeg kan bruge, når jeg er sammen med Aage. Samtidig får jeg sat ord på mine tanker, og det bliver nemmere at tackle min situation.
GIV SLIP, FØR DET ER FOR SENT
Man kan sagtens bevare et godt forhold til den, man elsker, selvom man ikke længere bor sammen. Derfor behøver man ikke at have dårlig samvittighed over, at det måske kan blive nødvendigt at sende den demente på plejehjem. For at bevare det gode forhold og ligeværdigheden skal man derfor lære at give slip - så man stadig kan holde fast i rollen som ægtefælle.
GUIDE: Sådan forebygger du demens
Du kan mindske din risiko for at få demens ved at følge en række simple råd:
TRÆN TRE GANGE OM UGEN
Både danske og udenlandske forskere anbefaler, at vi træner op til tre gange om ugen. Det kan være en cykeltur, en rask gåtur eller andet, hvor du får pulsen en smule op. Et dansk forskningsprojekt, der blev offentliggjort i maj 2015, viste f.eks., at moderat fysisk træning kan bremse udviklingen af sygdommen, når den er i en tidlig fase. Den fysiske aktivitet kan få hippocampus - et område i hjernen - til at vokse, så vores indlæringsevne og hukommelse dermed styrkes.
URTER MOD ALZHEIMER
Forskere fra Oslo Universitet har testet ekstrakter fra omkring 150 urter - og to af dem, johannesurt og græsk bjergte, har nu vist sig at indeholde stoffer, der kan standse udviklingen af Alzheimers sygdom. Du bør dog ikke bruge johannesurt-produkter uden at snakke med lægen først, da urten indeholder stoffer, der kan give bivirkninger eller ødelægge virkningen af andre lægemidler. Resultaterne er stadig foreløbige, og der er brug for mere forskning, understreger den norske forsker Jens Pahnke, der står bag forsøgene.
FÅ NOK E-VITAMIN
E-vitamin har i amerikanske forsøg vist sig at kunne modvirke alzheimer. I forebyggende øjemed kan man tage 15 milligram dagligt. Man bør dog være opmærksom på, at det kan øge risikoen for blødninger, hvis det tages sammen med blodfortyndende medicin. E-vitamin i høje doser kan også give diarré og mavesmerter. Du kan også indtage E-vitamin via kosten, det findes f.eks. i bladgrøntsager, avocado, mandler, valnødder, solsikkekerner, æg, laks og rød paprika.
VÆLG KOST MED OMHU
Grøntsager, som f.eks. bønner og linser samt fødevarer, der indeholder fuldkorn, bør ifølge forskere i demens fylde mere på tallerknen end kød og fede mejeriprodukter, hvis vi vil være beskyttet mod alzheimer. Erstat kødet med fisk, som f.eks. laks og makrel - de indeholder umættede fedtsyrer, som er nødvendige til at opbygge celler i hjernen. Fødevarer indeholdende antioxidanter er også gode valg: Det gælder bl.a. tomater, nødder og frugt.
BRUG DIN HJERNE
Det er vigtigt at lære noget nyt hele livet, ellers bliver hjernen doven, og din risiko for at udvikle en demenssygdom bliver større. Sørg derfor på daglig basis for at gøre noget anderledes, hvor du udfordrer dig selv. Som f. eks. at børste tænder med den anden hånd, cykle en anden vej hjem, tage tøj på i mørke mv. Det kan også være simpel hjernetræning, som f.eks. suduko, skak eller wordfeud, der holder hjernen i gang.
Kilde: Professor Torben Moos, Aalborg Universitet, Videnskab.dk, Alzheimerforeningen, Videnscenter for demens m.fl.
