Vi sætter fokus på de danske varulve, 100 mænd og kvinder, som fik ny identitet og var klar til at bombe Danmark sønder og sammen i slutningen af Anden Verdenskrig. Flere af dem kan være i live i dag

På tirsdag er det 70 år siden, at frihedens beruselse flød ud i landet, at freden endelig sænkede sig over Danmark efter fem års besættelse.

Men hvis Hitlers vilje og nøje udtænkte plan var blevet fulgt til dørs, var freden blevet uendelig kort. Og store dele af Danmark bombet sønder og sammen. Af Hitlers sovende terrorcelle, varulvene, bestående af omkring 100 danske mænd og kvinder. Hvoraf flere stadig kan være i live og leve under falsk identitet.

Opret abonnement på BT PLUS og læs mere om de danske varulve - første måned er gratis, herefter 29 kr. per måned (ingen binding).


 

På tirsdag er det 70 år siden, at frihedens beruselse flød ud i landet, at freden endelig sænkede sig over Danmark efter fem års besættelse.

Se også videoen, hvor museumsdirektør Frederik Strand fortæller om de »sovende« danske terrorister.

Men hvis Hitlers vilje og nøje udtænkte plan var blevet fulgt til dørs, var freden blevet uendelig kort. Og store dele af Danmark bombet sønder og sammen. Af Hitlers sovende terrorcelle, varulvene, bestående af omkring 100 danske mænd og kvinder. Hvoraf flere stadig kan være i live og leve under falsk identitet.

I årtier har historien om varulvene haft karakter ad en vandrehistorie, været én, som mange historikere rystede på hovedet af. Men et enestående fund af hemmelige dokumenter, skjult på Politigården i København, har gjort enhver mistro til skamme. Dokumenter, som ifølge museumsinspektør Frederik Strand fra Politimuseet med sikkerhed bekræfter eksistensen af terrorgruppen varulvene og afdækker deres 130 eksplosive våbendepoter rundt omkring i landet.

Frederik Strand fra Politimuseet med en af de håndgranater, som lå i et af deporterne. Foto: Nikolai Linares
Frederik Strand fra Politimuseet med en af de håndgranater, som lå i et af deporterne. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

»Bortset fra ’Blekingegadebanden’ er varulvene den måske eneste terrororganisation i Danmark,« siger han, og er overbevist om, at gruppen kunne have forvoldt enorme skader.

»Det kunne være blevet særdeles blodigt med mange sprængninger og drab til følge.«

Men hvem var de? Og hvad var deres mål?

Identiteten kendes kun på få af medlemmerne af Hitlers terrorgruppe, nemlig de, som tilhørte Petergruppen. Flere af dem havde over 50 liv på samvittigheden. Foto: Politimuseet
Identiteten kendes kun på få af medlemmerne af Hitlers terrorgruppe, nemlig de, som tilhørte Petergruppen. Flere af dem havde over 50 liv på samvittigheden. Foto: Politimuseet
Vis mere

Sovende terrornetværk

Det var i sommeren 1944, at Hitler lagde sin plan for, hvordan han kunne skabe mest ravage, hvis det utænkelig skulle ske. At han tabte krigen. At fjenden rullede ind over ham. De indledende øvelser var begyndt allerede i 1942, men i ’44 blev operation Wehrwolf - varulvene - for alvor sat i værk. Og planerne var håndfaste nok: I en række europæiske lande skulle oprettes sovende terrornetværk, hvis mål var at gå i aktion. Når og hvis.

»Gruppen skulle ikke yde modstand, når en besættelsesmagt trængte ind, men være under jorden. Og når så besættelsesmagten havde sat sig på landet, skulle gruppen gå i aktion og angribe og ødelægge så meget som muligt. Det var den grundlæggende plan,« forklarer Frederik Strand.

Håndtegnet kort over, hvor et af deporterne befinder sig. Foto: Politimuseet
Håndtegnet kort over, hvor et af deporterne befinder sig. Foto: Politimuseet
Vis mere

I Danmark faldt opgaven med at danne og styre et terrornetværk ind under SS-Hauptsturmführer Horst Issel.

Han var allerede kendt i Danmark som en af nazisternes ledere af den frygtede Petergruppen, den nok mest professionelle terrorgruppe under krigen. Det var dem, der stod bag den voldsomme kontrasabotage og bombningerne af bl.a. Tivoli og Nordisk Film, Bang & Olufsen og Tuborgs fabrikker.

Det var derfor naturligt, at Hitlers nye terrornetværk bestod af medlemmer af netop Petergruppen, som havde den fornødne erfaring i sprængninger, død og ødelæggelse. Herfra hentede man omkring 20 mand. Men det var langtfra nok.

Indholdsfortegnelse over et af våbendepoterne samt forklaring på, hvordan man fandt frem til det. Foto: Politimuseet
Indholdsfortegnelse over et af våbendepoterne samt forklaring på, hvordan man fandt frem til det. Foto: Politimuseet
Vis mere

Størst mulig skade

Danmark blev opdelt i otte distrikter, og i alt skulle 13 terrorgrupper - bestående af mellem 6 og ti personer - være klar til aktion. Dermed var det samlede behov omkring 100 danske mænd og kvinder. Og størstedelen af dem skulle være hemmelige.

For at Hitlers plan kunne fungere, var det nemlig vigtigt, at hans varulve kunne indsluses på centrale poster rundt omkring i landet, hvor de kunne gøre størst mulig skade. Nemlig indenfor jernbanerne, i postvæsenet, på skibsværfter, på færgeoverfarter.

Derfor skulle de omkring 80 resterende medlemmer, der blev rekrutteret som varulve, udstyres med ny falsk identitet. Med et navn, der var renset for forbindelse til Nazityskland.

»Det var folk, som havde tilknytning til den nazistiske besættelsesmagt, og var nationalsocialistisk orienterede, og ville være interesserede i at indgå i terror. Mange var enten tidligere østfront-frivillige eller Tysklandsarbejdere fra særlig Operation Todt (en statslig entreprenørvirksomhed, som stod for nazisternes anlægsarbejde, red.). Disse mænd og kvinder og blev sat ind i nøgleorganisationer i Danmark med henblik på at infiltrere indefra,« forklarer Frederik Strand.

Processen med at frembringe falske identiteter til varulvene var omfattende og kompliceret. Men også her var hjælpen nær.

Erik Victor Petersen var ikke alene leder af Schalburgkorpsets efterretningstjeneste og Hipo. Han havde også en fortid i dét, der var forløberen for Interpol og var dermed ekspert i forfalskning af papirer.

»Horst Issel nævnte under afhøringen i 1949, at de papirer, Erik V. Petersen lavede, ikke kunne skelnes fra ægte identiteter,« siger Frederik Strand, hvis museum står bag en ny udstilling om Hitlers varulve, ligesom han har bidraget til en kommende bog om den danske terrorgruppe skrevet af den kriminalinspektør, som gjorde det opsigtvækkende fund af de hemmelige dokumenter i 2012.

Blandt papirerne lå bl.a. en række håndtegnede kort, samt en minutiøs beskrivelse af, hvordan man fandt frem til våbendepotet og ikke mindst hvad det indeholdt af våben, sprængkapsler, gammonbomber, håndgranater. Og stormtændstikker.

Og det var netop på grund af de 130 hemmelige våbendepoter, at en ny efterforskning af varulvene blev sat i værk i 2012. Som altså har ført til afdækningen af Hitlers terrornetværk.

Som nævnt ovenfor, var varulvenes mission ikke at yde modstand, hvis fjenden rullede ind over Danmarks grænser. I stedet skulle de holde øje med avisen Jyllands-Posten. Og sandsynligvis også Politiken. En rubrikannonce med ordene ’Schæferhund.John’ var kodeordeet for, at alle grupper skulle gå i aktion. Om ikke synkront, så i hvert fald samme dag.

Der lå sprængstoffer nok til at kunne forvolde stor skade på jernbaner eller færger. 
Foto: Nikolai Linares
Der lå sprængstoffer nok til at kunne forvolde stor skade på jernbaner eller færger. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Og man ved fra afhøringer efter krigen, at der rent faktisk var indkaldt til et gruppeledermøde i Kolding den 4. maj 1945. Et møde, som dog løb ud i sandet, fordi Horst Issel aldrig dukkede op.

Præcis hvorfor Hitlers terrorplan ligeledes løb ud i sandet efter den 5. maj 1945, får vi næppe nogensinde et endegyldigt svar på. Men ifølge Frederik Strand, er der en brugbar forklaring.

»En del af dem, der blev hvervet til gruppen, var ikke kun nazister. De var først og fremmest anti-kommunister. Og det er en del af forklaringen på, at der ikke sker mere. Hvis det var russerne, der var rykket ind, er der ingen tvivl om, at de var gået i aktion med det samme. Allerede 6. eller 7. maj.

Detaljefoto af nogle af de håndvåben, der befandt sig i et af deporterne. Foto: Nikolai Linares
Detaljefoto af nogle af de håndvåben, der befandt sig i et af deporterne. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Fælles mod russerne

Dertil kommer, at SS-general Schellenberg i dagene op til befrielsen sidder direkte involveret i forhandlinger med de allierede i Flensborg, hvor man bl.a. diskuterer slutkampe i Skandinavien. Og her understøtter Schellenberg den rigsbefuldmægtigede Werner Bests anbefalinger af ikke at kæmpe. Og dermed bliver der indirekte lagt afstand til, at varulvene aktiveres i Danmark,« forklarer Frederik Strand.

Uddrag af indholdsfortegnelse over et af våbendepoterne samt forklaring på, hvordan man fandt frem til det. Foto: Nikolai Linares
Uddrag af indholdsfortegnelse over et af våbendepoterne samt forklaring på, hvordan man fandt frem til det. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Men er de derude endnu, nogle af de gamle varulve? Uden tvivl, mener han.

»Efter 1949 blev der ikke længere efterforsket i varulvene. Man mente ikke, at der var noget at komme efter. Hvilket selvfølgelig er en smule tvivlsomt. For meget tyder på, at der har været en form for samarbejde mellem varulvene og dele af den militære modstandsbevægelse. Man skal huske, at der den gang var stor usikkerhed om, hvem der kom til Danmark først. Og havde det været russerne, havde begge parter haft en fælles fjende og dermed interesse i en grad af samarbejde. Hvor stort det var, er aldrig blevet endelig afklaret,

Men hvor mange varulve, der stadig går rundt derude, er svært at vide. Efter krigen fik de i hvert fald ikke fat i dem alle sammen. Så de kan have levet videre under de samme hemmelige identiteter, for i 1945 og ’46 var ingen af de folk interesserede i at blive opdaget. Ikke alene har det været voldsomt stigmatiserende at være en del af varulve-gruppen, det ville også have været strafbart. Alle ville have stået til en ret alvorlig fængselsstraf, så for den enkelte har der været en stor interesse i at bevare den falske identitet. Og leve videre med den.«

Særudstillingen på Politimuseet åbner på befrielsesdagen, 5. maj.

Bogen ’De danske varulve’ udkommer på Gyldendal 27. maj

Erik Petri/Politimuseet
Erik Petri/Politimuseet
Vis mere

Sådan fik varulvene ny og falsk identitet

PERSONNUMRE eksisterede ikke. I stedet havde man et hovedregisterkort, samt evt. militærpapirer. Via kirkebøgerne fandt man en jævnaldrende afdød person, som havde været ved østfronten eller under arbejdet for Organisation Todt i Tyskland.

AFDØDEShovedkort samt militærpapirer blev renset for tilknytning til besættelsesmagten og identiteten byttet, hvorefter varulvegruppen sørgede for at brænde afdødes hovedkort i dennes kommune, hvorpå varulven med sin nye identitet flyttede til en ny kommune.

VED hjælp af eksempelvis falske højskolepapirer, fik varulven udfærdiget nyt hovedkort i den nye kommune. Eftersom de gamle papirer beklageligvis var brændt, var fortiden renset bort, og varulven kunne operere under sit falske navn og infiltrere statslige virksomheder.