De antikke ruiner er snart helt væk i den syriske by Palmyra. Det gamle knudepunkt mellem øst og vest er ødelagt  – en ødelæggelse der også vil komme til at ramme lokalbefolkningen hårdt.

Den syriske ørkenby Palmyra kan prale af at huse nogle af de mest velbevarede antikke ruiner i Mellemøsten. Eller kunne. Islamisk Stat ødelægger nemlig monumenter og resterne af det knudepunkt mellem øst og vest, som handelsbyen Palmyra var for 2000 år siden.

Senest har den sunnimuslimske terrorgruppe sprængt triumfbuen i Palmyra i luften. Et hovedmonument i den 2000 år gamle romerske by.

Men det er langtfra første gang, Islamisk Stat har terroriseret oldtidsbyen, for både i august og september måned blev to af byens vigtigste templer jævnet med jorden.

Det er ikke en hvilken som helst by, der er ødelagt...

Log ind på PLUS og læs hele artiklen om det forfærdelige og omfattende bombardement af den historiske by fra UNESCOs verdensarvs-liste. Abonnement koster 29 kr. pr. måned - første måned er gratis (uden binding) - og giver dig adgang til tusindvis af artikler, longreads og guides til dit liv. God læselyst!

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Verdens kulturarv sprængt i luften
  • Satellitfotos over området: Før og efter
  • Historisk indblik: Derfor er Palmyra en særlig by
  • Professor Rubina Raja: 'De tager fremtiden fra befolkningen'

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Den syriske ørkenby Palmyra kan prale af at huse nogle af de mest velbevarede antikke ruiner i Mellemøsten. Eller kunne. Islamisk Stat ødelægger nemlig monumenter og resterne af det knudepunkt mellem øst og vest, som handelsbyen Palmyra var for 2000 år siden.

Senest har den sunnimuslimske terrorgruppe sprængt triumfbuen i Palmyra i luften. Et hovedmonument i den 2000 år gamle romerske by.

Men det er langtfra første gang, Islamisk Stat har terroriseret oldtidsbyen, for både i august og september måned blev to af byens vigtigste templer jævnet med jorden.

Det er ikke en hvilken som helst by, der er ødelagt. Palmyra blev første gang nævnt i antikke tekster omkring 2400 f.Kr. og kom i 1980 på Unescos verdensarvsliste.

Byen var indtil for få år siden en populær turistattraktion i Syrien, hvor tusindvis af turister tog på endagsture for at se de store templer, teatre og søjlegange midt i ørkenen 215 kilometer nordøst for Damaskus. I dag er situationen en helt anden. I Islamisk Stats selvforståelse skal fjender nemlig massakreres, og deres mål er at gentage de tidlige kampe i islams historie. Det skal ske ved ’at åbne land’ gennem terror. At skræmme og skabe kaos. For til sidst at tæmme og regere hårdhændet: og et nyt, moralsk regime er skabt.

Resterne sælges

Derudover kan salget af resterne af de historiske monumenter skaffe terrorbevægelsen midler til at købe våben og ammunition, og det har gjort kulturarven til en integreret del af deres krigsførelse. Det er dog ikke kun monumenter, der ødelægges. I slutningen af august blev Palmyras chefarkæolog Khaled al-Asaad, henrettet på brutal vis. Han blev 83 år, og Islamisk Stat halshuggede ham på en offentlig plads, hængte derefter kroppen op på en sølje og placerede hovedet ved foden. På liget havde terrorbevægelsen påsat anklager om, at han ’havde medvirket ved vantros konferencer’ og ’havde arbejdet som direktør for afgudsdyrkelse’. Khaled al-Asaad havde ellers viet sit liv til at bevare og øge kendskabet til oldtidsbyen Palmyra, og det blev hans død. Han nægtede at fortælle Islamisk Stat, hvor der blev skjult kulturskatte i byen.

»De dræbte ham, fordi han ikke ville forråde sin dybe forpligtelse over for Palmyra. De dræbte en stor mand, men de kan aldrig bringe historien til tavshed. Hans arbejde vil leve længere end disse ekstremister,« sagde Unescoss direktør Irina Bokova efter drabet.

De lokale levede af ruinerne

Rubina Raja er professor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet og forsker i græsk-romersk oldtid med fokus på religion og samfund. Ifølge hende havde Islamisk Stat i første omgang en ideologisk grund til at overtage byen. Den husede nemlig det mest berygtede fængsel under Bashar al-Assads regime, som de gerne ville overtage og udslette. Men det er ikke længere det syriske regime, Islamisk Stat rammer.

Til venstre: Satellitfoto af templet i ørkenbyen Palmyra i Syrien taget d. 26. juni 2015 før ødelæggelsen. Til højre: Satellitfoto taget samme sted 27. august 2015 efter ødelæggelsen.
Til venstre: Satellitfoto af templet i ørkenbyen Palmyra i Syrien taget d. 26. juni 2015 før ødelæggelsen. Til højre: Satellitfoto taget samme sted 27. august 2015 efter ødelæggelsen. Foto: REUTERS & YOUSSEF BADAWI/EPA
Vis mere

»Ødelæggelserne er overhovedet ikke vendt imod Assad eller Vesten, for det er græsk-romersk kulturarv. De er vendt imod lokalbefolkningen, som levede af ruinerne – deres håb for fremtiden er ved at blive udslettet. Lokalbefolkningen levede af historien og turismen, så når Islamisk Stat ødelægger ruinerne, ødelægger de muligheden for, at Syrien i fremtiden kan få en lige så stor turisme som tidligere. Det er en total nedbrydelse af befolkningen,« siger Rubina Raja.

Samtidig nævner professoren, at Palmyra netop er på listen over verdens kulturarv – det vil sige en af de attraktioner, som hele verden har lovet at passe på. De massive ødelæggelser har derfor en betydning for, hvordan vi forstår fortiden, og bliver monumenterne udslettet, er der selvsagt aldrig mulighed for at genskabe historien. Og det har ifølge Rubina Raja stor betydning for både nutiden og fremtiden.

Ødelæggelserne af de historiske ruiner bliver dækket bredt i den vestlige verden, og Rubina Raja vurderer det som et symbol på, at vi har ’fået nok’ af død og ødelæggelse mod befolkningen:

»Den humanitære krise i Syrien, hvor mange mennesker dør, har vi set så meget til, at det er svært at tage mere ind. Nu ser vi pludselig kontrasten med døde ting som ruinerne, der bliver ødelagt, og det er nogle gange nemmere at blive chokeret over. Når vi ikke længere kan tage mere vold og blod, føler vi os pludselig ramt på kulturarven,« siger professoren.

 

 

 

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

 

'De tager fremtiden for befolkningen'

 

At ødelægge kulturarv, som det er tilfældet med oldtidsbyen Palmyra, er ifølge professor Rubina Raja at nedbryde samfundets sidste bastion. Overført til dansk grund vil det svare til, at det gik ud over Kronborg, Rundetårn eller Jelling. De nationale mindesmærker, som betyder noget lokalt og nationalt.

»Alle krige er endt med, at kulturarv er blevet spoleret, det skete også under Anden Verdenskrig, hvor de allierede bombede tysk kulturarv de sidste dage af krigen, f.eks. i Dresden. Det er en måde at gøre befolkningen desperat og fuldstændig nedbryde den. Og i Syrien er det ikke nok at hærge de moderne byer, Islamisk Stat tager nu også de gamle fortidslevn fra befolkningen,« siger Rubina Raja, der forsker i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet.

​Tager fremtiden fra folk

I Europa kan Palmyra ifølge professoren sammenlignes med Pompeji i Italien, som i 79 e.Kr. gik under, da en vulkan gik i udbrud. Byen blev udgravet igen i 1800-tallet og ligger som en hel spøgelsesby – netop som det var tilfældet med Palmyra.

»Ved at ramme Palmyra tager man fremtidshåbet fra lokalbefolkningen. Det er det sidste, Islamisk Stat kan gøre. Ikke nok med, at befolkningen har set deres familier blive slået ihjel, nu tager man også fremtiden fra dem. For de levede af ruinerne og turismen. Af hoteller, restauranter, håndværk og souvenirs,« siger Rubina Raja.

Islamisk Stat ødelægger også islamiske monumenter i Palmyra. F.eks. to tidlige islamiske helgenskrin, som ifølge Rubina Raja er bemærkelsesværdigt, men ikke desto mindre et tegn på, at de ikke kun går efter Vesten. Det handler lige så meget om andre retninger af islam, som er kendt for at være mere inkluderende end den del af islam, som Islamisk Stat dyrker.

Foto: CHRISTOPHE CHARON/AFP
Vis mere