Næsten alle de unikke fund, der gøres i Danmark, skyldes detektorfolket. Det er amatørarkæologer, som bruger en stor del af deres fritid på at trave de danske marker tynde i jagten på guld- og sølvskatte.
Tommy Olesen har ikke nået at sætte mange spor i marken, før hans opmærksomhed skærpes endnu mere. Dybt koncentreret afsøger han området igen, pejler sig ind, inden han griber spaden.
Professionelt planter han den hvide træsko på spaden, og stikker i jorden tre steder. Lirker forsigtigt jordklumpen op, vender den, og afsøger igen med sine redskaber. Selvom han har høretelefoner på, giver metal-detektorens kraftige bip genlyd ude i virkeligheden. Inde bag brillerne aner man spændingen og forventningen i Tommy Olesens øjne.
62-årige Tommy Olesen er en af de tusindevis af aktive amatørarkæologer, der findes i Danmark. ’Detektorfolket’, kalder man dem også.
For at læse hele artiklen om Tommy Olesen og detektorfolket skal du logge ind på BT PLUS. Et abonnement på BT PLUS koster 29 kr. pr. måned - første måned er gratis (uden binding). Som PLUS-abonnent får du adgang til tusindvis af gribende fortællinger, dybe indblik og guider indenfor sundhed, økonomi, rejser mv.
Næsten alle de unikke fund, der gøres i Danmark, skyldes detektorfolket. Det er amatørarkæologer, som bruger en stor del af deres fritid på at trave de danske marker tynde i jagten på guld- og sølvskatte.
Tommy Olesen har ikke nået at sætte mange spor i marken, før hans opmærksomhed skærpes endnu mere. Dybt koncentreret afsøger han området igen, pejler sig ind, inden han griber spaden.
Professionelt planter han den hvide træsko på spaden, og stikker i jorden tre steder. Lirker forsigtigt jordklumpen op, vender den, og afsøger igen med sine redskaber. Selvom han har høretelefoner på, giver metal-detektorens kraftige bip genlyd ude i virkeligheden. Inde bag brillerne aner man spændingen og forventningen i Tommy Olesens øjne.
62-årige Tommy Olesen er en af de tusindevis af aktive amatørarkæologer, der findes i Danmark. ’Detektorfolket’, kalder man dem også.
Det er privatpersoner, som med deres metaldetektor bruger en god portion af deres fritid på at trave markerne tynde i jagten på guld- og sølvskatte. Ofte så unikke metalfund, at de trækker overskrifter i aviserne og bidrager til en omskrivning af danmarkshistorien.
Af alle de fund, der gøres i Danmark, anslås det, at helt op til 99 pct. af dem er fundet af sådan nogle som Tommy Olesen.
»Kald os, hvad du vil. Men du kan vove på at kalde os skattejægere,« siger han og svinger ’truende’ sin metal-detektor.
»Det er et skældsord i min verden.«
Utrolige fund
Denne blæsende sommerdag har Tommy Olesen noget at have sin forventningsfuldhed i. For ude på de midtsjællandske marker i Lejre-området har han gennem årene gjort de mest utrolige fund, som har fået det lokale museum helt op i det røde begejstringsfelt. Og Roskilde Museum har da også udstillinger, der er dedikeret til flere af Tommy Olesens uvurderlige skatte.
Af profession er han dyrlæge. Men i en årrække har Tommy Olesen tilbragt en god del af sin fritid med at søge efter danefæ, som er betegnelsen for de fund, der ligger i den danske jord.
Egentlig har han været bidt af det helt fra barnsben. Dengang travede han rundt på markerne omkring Thy og ledte efter flinteredskaber. Så blev han voksen, fik kone og børn, en uddannelse, nok at se til. Og interessen for oldtiden gled lidt i baggrunden.
»Ja, altså lige indtil for 10-12 år siden, hvor jeg tænkte, at det kunne være sjovt at have en metaldetektor og gå ud at gøre fund. Jeg vidste jo godt, at det var et interessant område, jeg boede i,« forklarer han.
For dem, som ikke kender Lejre, kræver det en lille introduktion. Mens man i Jylland – nærmere betegnet i Jelling ved Vejle – påstår, at man med Jellingstenen ligger inde med Danmarks dåbsattest, mener man i Lejre, at man har selve vuggen. At det er dér, historien om Danmark tager sin begyndelse.
Eller som museumsinspektør fra Roskilde Museum Louise Dahl Christensen i en artikel har formuleret det: ’Her begynder, ifølge den norrøne litteratur og middelalderens krøniker, historien om kongeriget Danmark, regeret af sagnkongeslægten Skjoldungerne i den periode, der lå forud for kristningen af danerne og omdannelse af landet til en europæisk middelalderstat under Harald Blåtand og hans efterfølgere.’
Kongehaller og gravsteder
Kongeslægten Skjoldungerne blev ifølge sagnet grundlagt af Odin, som sendte sin søn, barnekongen Skjold, til Danmark for at redde landet. Og selve kongesædet lå altså i dét, der i dag hedder Gl. Lejre.
Langt op i historien har sagnet af mange historikere blot været set som en god røverhistorie. Men i 2004 fandt arkæologerne flere kongehaller og gravsteder fra yngre jernalder i området, der bekræftede sagnet.
Det var netop i forbindelse med udgravningerne af ’Lejrehallerne’, at Tommy Olesen kørte forbi markerne og fik pustet liv i sin gamle interesse.
»Jeg snakkede med én fra museet, der gik og afsøgte med detektor, og det var fantastisk spændende. Jeg fik lyst til selv at finde ting fra oldtiden,« siger han om dét, der fik ham til at købe sin første metaldetektor.
I januar 2006 fandt han sit første danefæ, og flere fulgte efter. Men en septemberdag i 2009 åbnede himlens porte sig over ham.
»Jeg gik helt bersærk, var skideglad og fik et kick så stort, at jeg tænker, det er sådan, man får det, hvis man er på stoffer.«
Fysisk var fundet ikke stort. Det vejede ni gram. Var 17,5 mm højt, 19,8 mm bredt og 12,4 mm dybt. Men:
»Det var første gang i verdenshistorien, at der blev fundet en figur af Odin, afbilledet tre-dimensionelt. Det er en lille figur i sølv, der viser Odin siddende på sin trone sammen med sine to ravne Hugin og Munin. Figuren blev fundet helt nede i de urørte kulturlag, så man er helt sikker på, at den stammer fra dengang,« siger Tommy Olesen. Ikke uden stolthed i stemmen.
»At finde en måske uvurderlig skat, som nogen har tabt for over 1.000 år siden, og du står med i den hånden, velvidende, at ingen har rørt den i over 1.000 år, det er. . .,« siger han med et saligt blik i øjnene.
»Det sætter bare tankerne i gang.«
Det er ikke kun for Tommy Olesen og hans detektor-fæller, at skattene er uvurderlige. Det er de også for de danske museer.
Men man skal ikke længere tilbage end til 70erne og 80erne for at se Tommy Olesens slags omtalt som fandens djævelskab. Hvilket ifølge museumsinspektør Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark havde en helt naturlig forklaring.
»Problematikken opstod, da der begyndte at dukke historier op fra England og Sverige om, at der nærmest var nogle, som plyndrede de meget rige områder med masser af fund. Men heldigvis forstummede kritikken hurtigt. For i modsætning til både Sverige og England har vi i Danmark en helt unik danefæ-lovgivning, som er helt afgørende for den succes, som detektor-arkæologien har haft i Danmark,« siger Jens Ulriksen.
Loven om danefæ
Kort fortalt kan loven om danefæ dateres tilbage til middelalderen, og den gik ud på, at alt løst gods – altså dét, som ingen ejede – tilhørte kongen. Sidenhen er loven blevet revideret, så kongen er skiftet ud med staten.
»Da metaldetektorerne begyndte at dukke op midt i 70erne, valgte Nationalmuseet, at alt, hvad der blev fundet fra oldtiden, blev erklæret for danefæ, uanset stand. Dermed blev der udbetalt en lille dusør til finderen, som samtidig fik en snak med museumsfolket. Og dermed kom et utrolig frugtbart samarbejde i stand,« siger Jens Ulriksen videre, og er ikke bange for at sætte store ord på detektorfolkets betydning.
»Den er enorm. Med dem har vi fået den største revolution indenfor jernalder- og middelalderarkæologien, siden vi begyndte at bruge gravemaskinen til at afdække bopladser. Det er simpelthen en helt ny verden, der har åbnet sig, efter at vi begyndte at afsøge markerne med metaldetektorer. Med alle de fund, der er gjort, har vi fået et helt andet indtryk af f.eks. den yngre germanske jernalder, tiden fra først i 500-tallet til op i 700-tallet.
Bare for at gøre det lidt mere konkret, så kan jeg nævne, at der i 1966 blev lavet en afhandling om oldtidssmykker. Den var baseret på de 400-500 fund, som var gjort indtil da. Men alene i år har vi på vores museum fået indleveret noget, der minder om det samme antal.
Museerne gør ikke selv særlig mange fund. Når vi graver med gravemaskinerne for at komme ned, hvor vi kan se stolpehuller og affaldsgruber, fjerner vi jo pløjelaget. Og det er dér, at skattene ligger og flyder. Derfor lader vi detektorfolket afsøge pløjelaget, inden vi går i gang. Og derfor er det dem, der står for den største del af de metalgenstande, som museerne får tilført deres samlinger hvert år.
Mængden af fund er enorm, og perioder i historien – som den danske oldtid lige før vikingetiden, der tidligere nærmest har været dunkle – er med metaldetektorerne blevet en af de mest kendte,« forklarer Jens Ulriksen.
Og det er altså bl.a. takket være Tommy Olesen, som har et meget nært samarbejde med Roskilde Museum, og for det meste inviteres med, når museets arkæologer skal på udgravning. Ofte i de områder, han har fundet.
Han laver rigtig meget research selv. Tommy Olesen kan i timevis sidde foran sin computer og se på gamle kort over området, finde gamle indberetninger af fund, nærstudere arealer tæt på kirkerne.
»Kirkerne er interessante, fordi de tit ligger tæt på steder, hvor der i forvejen har været beboelse. Så dér finder man ofte ting fra middelalderen og vikingetiden,« forklarer han.
Når først han har udset sig et område, opnået tilladelse til at gå der fra lodsejeren, så er det, at han ifører sig sin vest med alle lommerne, lægger sin pinpointer, gps og graveske i hver sin lomme, hanker op i spaden og sin metaldetektor og drager ud på marken.
Syv kilo sølv og guld
Men det kan også være et tilfælde, hvor han havner. Som f.eks. den sommer i 2012, hvor markerne stadig var fyldt med korn og græs, og derfor slet ikke var klar til sådan nogle som ham. Men en økologisk bondemand i området havde lige pløjet og sået en efterårsafgrøde. Og derfor var den mark til at gå på.
»Og der fandt jeg sammen med to svenske kolleger Mannerupskatten. In the middle of nowhere. Og det var et rent tilfælde, at vi gik dér,« siger Tommy Olesen.
Mannerupskatten – som også er udstillet på Roskilde Museum – er Danmarks største skattefund fra ældre germansk jernalder. Mere end syv kg sølv- og guldsmykker, 3.000 af slagsen.
»Men jeg går altså også i et af Danmarks arkæologiske smørhuller,« siger han. Næsten undskyldende.
Udover Lejre regnes Bornholm for et topsted inden for metaldetektor-fund. Derudover rangerer også området omkring Tissø i Vestsjælland samt Gudme på Fyn højt på detektorfolkets liste.
Det er svært at sætte et nøjagtigt tal på, hvor mange de er. Men ifølge Jesper Janke Hansen er der et sted mellem 1.000 og 2.000 aktive detektorfolk derude i landet, herunder ham selv.
Han står bag detektorshop.dk, som servicerer en pæn del af disse amatør-arkæologer, og skal han definere, hvem de er rent typemæssigt, går ordet ’friluftsmenneske’ igen, uanset alder.
»De fleste er enten lystfiskere eller jægere også. De har i forvejen en slags jager-gen og elsker oplevelser i naturen. Og så er de fleste mænd – selvom der de sidste år da også er kommet kvinder til – og typisk er de over 30 år.
En hel del begynder at gå med detektor i forbindelse med, at de stifter familie og har brug for en fritidsinteresse, som netop kan passe ind i familielivet. Og der er detektoren perfekt, fordi man kan nappe en time eller to, når der er plads til det. Men ellers er der ingen øvre alder for en typisk detektorfører. Vi har kunder helt op til 90 års alderen, som knap kan gå,« siger Jesper Janke Hansen.
Man kommer i gang for 1.500 kr.
Han er også selv detektorfører og gjorde for to år siden sit største og unikke fund, Hellig Tre Konger-ringen, med en XP Deus detektor, én af dem, der koster mellem 10.000 og 12.000 kr., er trådløs og hører til i den dyreste og professionelle ende.
Men skal han have give et godt råd, behøver man ikke at ofre så mange penge for at være med på skattejagten.
»Den billigste startpakke kan man få for omkring 1.500 kr. En af de mest solgte til begyndere er den, der hedder Garrett Ace 150. Med den kan enhver gå ud at prøve kræfter som detektor, for man kan ikke undgå at finde noget,« siger Jesper Janke Hansen.
Er man mere øvet, står næste pakke i omkring 5.000 kr. For de ekstra penge får man ifølge Jesper Janke Hansen en langt mere følsom detektor, som er god til at gøre små fund med. Og dem skal man endelig ikke kimse ad.
»Mange af de helt store skattefund er i virkeligheden fundet ved, at man først har fundet en lillebitte ting og så søgt videre i området, som har vist sig at være et helt epi-center. Og pludselig står man med en hel skat,« fortæller Jesper Janke Hansen.
Hvor mange penge Tommy Olesen har postet i sin hobby, vil han helst ikke ud med. Mest af frygt for, at hans kone skal læse det. Men også han går rundt med en XP Deus. Brugt, understreger han.
Ingen garanti
Det professionelle udstyr er dog ingen garanti for, at man finder noget hver gang. 95 ud af 100 gange finder man ifølge Tommy Olesen kun ’skidt og skrammel’.
»Og det er derfor, at der er så mange, der giver op. Hver gang aviserne skriver om et nyt fund, styrter folk ud med metaldetektorer, og tror, at de skal finde en masse. Men de fleste finder kun søm og skruer, og bliver meget hurtigt trætte af det. Det er de færreste, der får lov til at gøre de fund, som jeg har været med til,« siger Tommy Olesen.
Det tredje fund, som han på sin særegne jyske facon tillader sig at være pænt stolt over, kaldes ’Guldet fra Gl. Lejre’, en samling guldsmykker, stænger og mønter på ca. 65 g, som arkæologerne mener kan dateres tilbage til 500-tallet.
»Nogle går hele deres liv uden at finde noget, der er værd at skrive om. Jeg har været heldig,« siger han.
Men er han blevet rig af at gå efter guld? Næh.
Og det skal, efter Tommy Olesens mening, heller ikke være dét, der driver værket.
»Som finder får du en danefæ-godtgørelse. For de fleste er det nogle få hundrede kroner om året eller slet ingenting. Selvfølgelig er der nogle, der gør store fund og får gode dusører, men det skal ikke være pengene, der trækker. Det skal være den historiske interesse. Det er det i hvert fald for mig.«
Mængden er afgørende
Og historien bliver skrevet om af de mange skattefund. Men i modsætning til avisernes overskrifter er det ikke det enkelte fund, der omskriver danmarkshistorien. I hvert fald ikke ifølge Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark.
»Det er mængden af fund, der omskriver historien. Når man begynder at kunne se mønstre. Hvis man står med tre smykker, kan man ikke udlede meget af dem, men har man pludselig 100, er det noget helt andet. Så jeg mener, at mængden er den afgørende,« siger han.
Ude på marken i Lejre har Tommy Olesen sat sig på hug. Med sin pinpointer afsøger han den jordknold, han har gravet op.
»Det er spændende, hver gang der er signal. For man ved aldrig, om det er godt eller skidt,« siger han. Og håber uden tvivl på det første. På et af de rigtig gode.
»For man får bare et kick. Som varer, lige indtil man gør det næste fund. Nogle af dem kan man leve højt på i lang tid, nogle hele livet. Og det er da sjovt, at ens børn og børnebørn en dag kan se dem i historiebøgerne og sige ’den har min bedstefar fundet’,« smiler han.
Med graveskeen løsner han jorden. Tager fingrene i brug og børster forsigtigt videre. Sæt nu!
En ølkapsel kommer til syne. Han putter den i en af sine mange lommer og trækker på skuldrene.
»Jeg har fundet så meget, at jeg ikke burde søge mere, for det kan kun gå ned ad bakke.«
Alligevel går han videre. Efter guld.
