9. marts mistede svømmeren Lotte Friis en tæt veninde, da den olympiske medaljevinder Camille Muffat omkom i en tragisk heikopterkollision. Dagen før havde de to veninder skrevet sammen om at tilbringe tid sammen hos Lotte Friis i USA. Her fortæller Lotte Friis om sorgen, der har ændret hende, mens hun gør klar til sit sidste VM på langbane.
Tabet af en tæt veninde har været en øjenåbner for Lotte Friis, der i skyggen af en tragedie gør klar til sit sidste VM på langbane.
Lotte Friis sad i sit hjem i Baltimore (USA), da hendes roommate kom løbende. ’Har du set det?’ På kalenderen stod der søndag 9. marts.
Dagen før havde 27-årige Lotte Friis skrevet sammen med sin gode veninde fra årene i franske Nice, hvor Friis trænede, inden turen gik videre til basen i Baltimore. Veninden Camille Muffat havde ligesom Lotte Friis haft sin træningshverdag i Nice og havde knyttet sig til danskeren. De var blevet tætte veninder og sad nu 8. marts 2015 og skrev sammen om planerne om at mødes på Lotte Friis’ hjemmebane i Baltimore og hygge som i gamle dage. Franskmanden skulle bare lige blive færdig med optagelserne til det reality-program, hun var i gang med, og som hun glad havde berettet om til sin danske veninde. Hun glædede sig til morgendagens næste mission.
»Jeg skriver til dig, når jeg er færdig med den,« skrev hun.
Men der kom aldrig flere beskeder. Dagen efter styrtede 25-årige Camille Muffat i døden. Dræbt på stedet sammen med ni andre efter en helikopterkollision i Argentina.
Tilbage i Baltimore får Lotte Friis hurtigt orienteret sig på nettet. Ikke svært, for historien om den største tragedie i reality-historien fylder mediebilledet verden over. Alligevel er det som om, at ulykken ikke kan være virkelig.
»Det var et kæmpe chok, fordi jeg havde skrevet med hende dagen før. Hun var bare så glad og fortalte om, at hun skulle ud på den næste mission dagen efter. Jeg benægtede det meget den nat,« fortæller Lotte Friis, der ikke sov meget - hvis overhovedet noget - den nat.
Alligevel mødte hun op til træning den efterfølgende morgen. Noget skulle der ske.
»Da jeg så kom ind i poolen, slog det mig rigtigt, og derfra havde jeg to dages tid, hvor jeg ikke trænede. Hver gang jeg kom ind i poolen, begyndte jeg at græde.«
Det er nu godt halvanden måned siden, at verden mistede en af svømmesportens helt store navne. Til OL i London svømmede Camille Muffat sig til tre medaljer. En af guld, sølv og bronze. Hun var en stjerne, der ikke havde nogle fjender, men nød stor respekt for sit væsen. Og som Lotte Friis - som en af de få - kom helt tæt på. Friis’ profilbillede på Facebook er et billede af hende sammen med Camille Muffat.
»Vi tilbragte rigtig meget tid sammen. Jeg havde ikke så mange venner i Nice, og hun er meget.. var.. en meget privat person, som havde svært ved at lukke folk ind. Jeg tror, jeg fik kravlet mig ind i og med, at jeg var til træning med hende hver dag og tilbragte rigtig meget tid sammen med hende og hendes kæreste,« beretter Lotte Friis, der netop er vendt hjem fra USA, efter hun svømmede under kravtiden til sommerens VM på langbane i Rusland.
Det bliver Lotte Friis’ sidste VM-stævne.
Lotte Friis har altid haft let til smil. Det har danskerne kunnet opleve i utallige tv-interview ved bassinkanten, i morgenprogrammer og ikke mindst, da hun deltog i - Vild med dans’ sammen med danseren Mads Vad tilbage i 2009. Hun afslutter ofte sine sætninger med et lille smil eller et grin, når hun fortæller om sine oplevelser i bassinerne verden over. Det gør hun stadig, men tabet af veninden Camille Muffat har sat sine spor. Og fået Lotte Friis til at tænke mere over tilværelsen.
»Det har fået mig til at tænke, at jeg virkelig ikke ved, hvad der sker i morgen, og at jeg ikke kan kontrollere det. Noget af det første, jeg sagde til mine venner og familie (efter ulykken), var, at de skulle blive vant til, at når jeg snakker med dem over telefonen eller skype eller, hvad vi nu gør, så skal de blive vant til, at jeg slutter af med at sige, ’jeg elsker jer’. For jeg ved ikke, om det er det sidste, jeg siger til jer. Det lyder så makabert, men jeg vil bare gerne have, at det sidste, jeg siger og husker om nogen, er noget positivt. Jeg var heldig, at det var sådan med Camille. Vi nåede at skrive sammen og have det hyggeligt,« lyder det fra Allerød-pigen, der også har tvunget sig selv til at nyde livet noget mere.
»Jeg gider ikke gå i seng om aftenen og fortryde, at jeg har gjort noget i løbet af dagen. Det har egentlig været min tilgang meget af livet, men den er blevet forstærket. Jeg skal leve mit liv hver dag, så jeg har det godt. Jeg skal ikke please andre end mig selv, og dem, jeg holder af.«
Sorgen og tabet klæber sig stadig til Lotte Friis, der fortsat er i en form for bearbejdelsesproces. I den netop overståede weekend blev der sat et foreløbigt punktum. Her tog Lotte Friis - sammen med sin mor - til Frankrig for at sige et sidste farvel. En tur, Lotte Friis på forhånd så frem til med visheden om, at der kan blive grædt nogle tårer.
»Det bliver en følelsesmæssig rejse. Jeg vil ned til de steder, hvor jeg var med hende. For at få lagt låg på. Jeg havde ikke mulighed for at komme til hendes begravelse, så det er vigtigt for mig at komme ned og få set hendes grav og sige..okay.«
Imens fortsætter nedtællingen til VM i Rusland, hvor der venter hård konkurrence fra toptrimmede og ikke mindst yngre og mindre slidte distancesvømmere.
Umiddelbart har chokket udgjort en optakt, der har været alt andet end optimal for den rutinerede dansker, der med sine to gange guld til langbane-VM, to gange guld til langbane-EM, en OL-bronze og stribevis af sølvmedaljer ved store stævner er én af dansk svømmehistories mest vindende atleter.
Men Lotte Friis er opsat på at levere. Helt i Camille Muffats ånd.
»Da jeg trænede dernede, troede hun på mig. Hun var sikker på, jeg godt kunne gøre det. Hun motiverede mig, når jeg ikke var motiveret, og jeg er sikker på, hun ikke ville have, jeg skulle sættes tilbage af, at hun ikke er her mere. Det har været en stor tanke hver dag. Jeg bliver nødt til at tage til træning, fordi jeg ved, at det ville hun have,« siger Lotte Friis, der også kalder Camille Muffat afgørende for, at hun kom videre efter OL-skuffelsen i London i 2012, hvor det ikke blev til en medalje.
»Da var jeg lidt deprimeret over mine resultater, og jeg kunne ikke rigtig holde ud at skulle træne i Danmark. Så jeg tog til Nice, og vi blev gode venner. Hun motiverede mig og inspirerede mig med hendes tilgang til træningen. Og så ved jeg, at hun troede på mig.«
Jagten på den sidste VM-medalje
To VM-guld og fire medaljer af sølv. Sådan lyder Lotte Friis’ foreløbige VM-total på langbane. Men når det går løs i russiske Kazan start-august, skal der lægges yderligere på.
»Selvfølgelig vil jeg gerne vinde medaljer. Sådan har jeg det med alle stævner. Det er klart, når jeg har gjort det i så mange år. Men jeg er også af den opfattelse, at jeg er en af de ældre og specielt i distancesvømning har det en kæmpe indflydelse, fordi vi presser vores krop så ekstremt hårdt træningsmæssigt altid. Det er bare sværere at restituere, end det er for en 16-årig. Så længe jeg lever op til det, jeg føler er mit bedste, kan jeg ikke gøre så meget andet. Jeg kan ikke kontrollere, hvad de andre gør.«
Er det ekstra vigtigt for dig at slutte med en god placering nu, hvor det er dit sidste VM?
»Jeg ved ikke, om det er vigtigt med en god placering, men det er vigtigt for mig at slutte med et stævne, hvor jeg tidsmæssigt ikke har kunnet gøre mere, end jeg har gjort. For igen, jeg kan ikke styre, hvad de andre gør.«
