Tak for i aften. Det har været en fornøjelse at guide jer igennem de sidste timer af onsdagens sportsdøgn her på BT. Vi er klar allerede i morgen tidlig med historier og opdateringer på de vigtigste begivenheder fra sportens verden.

Få overblikket over nyhedudviklingen herunder, hvor især to ting præger billedet: 

- Fodboldspilleren Jannik Vestergaard presser Olsen og overvejer en fremtid på det tyske landshold.
- Cykelholdet Tinkoff-Saxo truer med at trække sig ud af etapeløbet Vuelta a Espana.

God læsning.

FODBOLD: 22.53: Læs hele sagen om Jannik Vestergaard her, hvor tyskerne mere end lokker den 23-årige (stadig) dansker til at bytte Danmark ud med Tyskland. Læs med her.

FODBOLD: 22:36: Jannik Vestergaard er ikke udtaget til Morten Olsens og Danmarks landshold til kampene mod Albanien og Armenien. Det har været til stor diskussion i både danske og tyske medier, fordi han i princippet godt kan bytte Danmark ud med Tyskland, hvor hans mor kommer fra. Og nu siger Jannik Vestergaard selv, at han godt kunne overveje at sige farvel til dansk landsholdsfodbold og vælge Tyskland i fremtiden.

»At spille for Danmark har altid været en barndomsdrøm. Men der er en teoretisk chance for at spille for Tyskland. Og det kan jeg godt forestille mig,« siger Vestergaard til SportBild.

FODBOLD: 22:05: AGF er sikkert videre i DBU Pokalen med 8-1 mod Kjellerup fra Danmarksserien. Stephan Petersen scorede tre gange, Jesper Lange to gange, mens Davit Skhirtladze og Malthe Dahl Overgaard scorede resten af AGFs mål. Kjellerups mål var et selvmål af AGFs Josip Elez.

CYKLING: 21.36: Tinkoff-Saxo er netop kommet med denne udmelding. Cykelholdet spørger simpelthen ud på det sociale medie Twitter, om folk mener, at holdet skal fortsætte i Vuelta a Espana under de gældende vilkår? Læs mere her.

CYKLING: 21.22: Ulykkerne, som har ramt Tinkoff-Saxo, var først med Peter Sagan, som endte i asfalten, men kunne dog fortsætte. I dag var det så Sergio Paulinho, der blev ramt af en motorcykel, og han måtte udgå efter at være blevet syet med 17 sting i benet. Holdejer Oleg Tinkov har i dag truet med at trække holdet på Twitter, men det var ikke en officiel udmelding fra holdets side. Den er så senere kommet i en pressemeddelelse onsdag aften. Det vides ikke, hvor meget alvor holdets ledelse reelt lægger i den trussel.

CYKLING: 21.06: Tinkoff-Saxo overvejer at forlade Vuelta a Espana, efter endnu en af deres ryttere blev ramt af en motorcykel under 11. etape i løbet.

»Som følge af de to alvorlige ulykker, som involverede ryttere fra Tinkoff-Saxo under Vuelta a Espana, vil holdet overveje, om det er sikkert at fortsætte med at cykle under de nuværende forhold«

Læs hele meddelelsen her.

FODBOLD: 20.52: AGF er kommet på 3-0 ved Stephan Petersen. Det bliver vist en nem omgang pokalbold for AGF. I øvrigt kan i læse hele historien om Vejle og Hobros dramatiske afsluning her.

FODBOLD: 20.26: AGF er foran 2-0 mod Kjellerup fra Danmarksserien. Stephan Petersen og Jesper Lange er målscorerne.

FODBOLD: 20:19: Hobro videre mod Vejle efter straffespark - se den afgørende duel herunder.

0-1 Kaya (Hobro)
1-1 Svensson - på en panenka! (Vejle)
1-2 Lynge (Hobro)
1-2 Dehn brænder! (Vejle)
1-2 Morten Beck brænder også! (Hobro)
2-2 Thomas Mikkelsen (Vejle)
2-3 Thomas Hansen (Hobro)
2-3 Nagel brænder! (Vejle)
2-4 Kasper Povlen (Hobro)

Hobro videre efter straffespark.

FODBOLD: 20:09: Jamen, jamen, så skal vi have straffesparkskonkurrence mellem Vejle og Hobro. Den følger vi lidt med i nu her på liveblokken.

FODBOLD: 19:51: Dårligt nyt hos FCM. Holdet må undvære Rilwan Hassan resten af 2015, efter han er blevet opereret for et lægbensbrud. God bedring herfra, Hassan.

Foto: Claus Fisker
Vis mere

FODBOLD: 19:36: Så er der forlænget spilletid i pokalkampen mellem Vejle og Hobro, hvor kampen sluttede 0-0. Måske vi får den helt ud i straffe?

CYKLING: 19:28: Efter at to af Oleg Tinkovs ryttere er blevet kørt ned under Vueltaen, har den russiske holdejer fået nok. Nu gider han ikke det spanske etapeløb mere, fortæller han.

FODBOLD: 19.03: Der bliver knald på fredag i København, når Danmark møder Albanien i EM-kvalifikationen. Over 2000 fans fra Albanien har meldt deres ankomst, og der går samtidig rygter om, at yderligere 2000-4000 albanere måske har købt billetter til de danske fanafsnit. Det strider mod reglerne. Derfor har DBU valgt at øge sikkerheden før kampen med hegn, der skal omkrandse Parken og ekstra sikkerhedsporte, hvor tilskuere skal tjekkes.

»Det er en ekstraordinær situation, og derfor har vi valgt at opstille hegnet, for at sikre en god og sikker oplevelse for alle fans. Samtidig har vi sat en storskærm op, så alle kan se kampen,« fortæller Jakob Høyer, kommunikationschef hos DBU. Læs mere her.

CYKLING: 18.32: Så har vi en opdateret stilling i Vuelta a Espana klar.

FODBOLD: 18:30: Ikke meget nyt at skrive om fra pokalkampen mellem Vejle og Hobro, hvor der står 0-0 ved pausen.

CYKLING: 18:15: Kæmpetriumf for Astana i Vuelta a Espana i dag. Mikel Landa vinder, mens Aru erobrer løbets røde førertrøje. Rytterne er helt udmattede efter seks hårde bjerge og mange timer i sadlen. Dumoulan, som tabte førertrøjen, kæmpede overraskende godt, men det var ikke nok. Helt skidt gik det for Froome, som havde store problemer og slet ikke kunne følge med de bedste, og han er ikke længere en vigtig spiller i det samlede klassement. Læs mere her.

CYKLING: 18:07: 1,5 kilometer til mål. Miek Landa fører og vinder helt sikkert etapen, mens Aru fra Astana er efter ham, men italieneren er på vej til at cykle sig i førertrøjen, selvom Dumoulin kæmper bravt længere tilbage.

FODBOLD: 18:04: For 18 minutter siden begyndte der en kamp i DBU Pokalen, hvor Vejle møder Hobro. Her er stillingen 0-0. Jeg følger med i kampen i løbet af aftenen, hvor Kjellerup også møder AGF senere.

CYKLING: 17.50: Ellers er 'konge-etapen' i Vuelta'en ved at være slut. Der mangler 6,5 kilometer. Forrest cykler Mikel Landa mod sejren, mens flere favoritter kæmper over to minutter efter. Froome er over syv minutter efter.

CYKLING: 17.45: Contador raser over motorcykel-skandalen, som har kostet hans holdkammerat deltagelsen i Vuelta'en.

CYKLING: 17:19: Nu igen? Tinkoff-Saxos Sergio Paulinho er udgået af Vuelta'en efter at være blevet ramt af en motorcykel på dagens etape. Det skriver holdet på dets Twitter-profil. Tidligere i løbet blev Peter Sagan også ramt og styrtede pga. en motorcykel. Nu bliver der virkelig ballade på det russiske hold. Læs mere her.

FODBOLD: 17:04: Den tidligere Brøndby-træner Åge Hareide er ikke afvisende over for at blive Morten Olsens afløser som dansk landstræner. Læs mere her.

CYKLING: 16:41: Regnen rammer lige nu rytterne i Vueltaen, der klatrer op ad den fjerde af seks stigninger. Og her gør det altså ondt på Skys Chris Froome. Tour-vinderen lider og kan ikke følge med feltet, hvor favoritterne sidder. Der er 42 kilometer hjem, så det er ikke slut for briten, men han har store problemer.

CYKLING: 16.22: Der er lige under 50 kilometer tilbage af den voldsomme bjergetape i Vuelta a Espana. Her er et 19 mand stort udbrud i front. Godt nok forsøger én lige nu at køre væk fra gruppen, og det er Jérôme Coppel (IAM Cycling) - det lader til at være et lidt vild projekt, men fint med forsøget. Favoritterne sidder i feltet og er pt. 4:48 efter. Der resterer to stigninger af dagens etape.

FORMEL1: 16:05: Kevin Magnussen jagter, som mange måske ved, et fast Formel 1-sæde i 2016. Måske bliver det igen hos McLaren. I hvert fald vil teamchef Eric Boullier ikke afkræfte den mulighed. Men den franske Formel 1-boss fortsætter dog den lidt ukonkrete snak om kørerenes fremtid hos McLaren i dette interview. Magnussen rygtes også til det nytstartede team Haas fra USA. Læs det hele her.

Kevin Magnussen og Eric Boullier i samtale under et Formel 1-løb.
Kevin Magnussen og Eric Boullier i samtale under et Formel 1-løb. Foto: CHARLES COATES
Vis mere

FODBOLD: 15:05: Zlatan Ibrahimovic forklarer, at der blev bejlet godt og grundigt til ham i det netop overståede transfervindue: » AC Milan ville virkelig, virkelig gerne have mig, men denne sommer har jeg bare slappet af og nydt min ferie. Men jeg ved, Milan var en anelse desperat, siger Zlatan Ibrahimovic til goal.com.

FODBOLD: 14:25: FC Midtjylland indviede onsdag et fodboldakademi i København. Og på vanlig FCM-manér var de regerende danmarksmestre ikke sene til at sende en lille spydighed i retning i retning af deres københavnske kollegaer. Læs det hele her.

CYKLING: 14:19: Froome er tilbage hos de andre favoritter efter sit tidlige styrt. Men spørgsmålet er, hvor mærket han er af turen i asfalten?

CYKLING: 14:00: Her kan du læse om dagens monsteretape i Vueltaen. Det kommer til at gøre så nas i benern'.

CYKLING: 13:54: Chris Froome er ramt, men han kæmper sig langsomt op til feltet. Puuuhaa, det bliver en lang dag for Sky-kaptajnen.

CYKLING: 13.43: Tour-vinder Chris Froome er lige styrtet på Vuelta a Españas dronningeetape. BT følger sagen.

FODBOLD: 13:37: Nicklas Bendtner er ikke til at ryste, og der skal meget mere end et hektisk transfervindue til at ødelægge hans nattesøvn. Få hele historien her.

CYKLING: 13:33: Det er en fuldstændig vanvittig Vuelta-etape, vi får serveret i dag! Dyrk lige etapeprofilen herunder.

TENNIS: 13:19: Caroline Wozniacki har ikke planer om at slå sig ned i København, Odense eller Aarhus, når karrieren er slut. Hun vil derimod gerne bo i USA. Det fortæller hun til USA Today. »Jeg elsker det herovre. Jeg føler mig hjemme. Der er så mange muligheder for kvindelige atleter her. Jeg kan virkelig godt se mig selv bo her engang,« lyder det fra Wozniacki. Læs historien her.

FODBOLD: 13.11: Inden længe har vi en artikel om Nicklas Bendtner og det netop overståede transfervindue klar. Stay tuned!

CYKLING: 12.28: Tinkoff-Saxo har skrevet et åbent brev til Vuelta-ledelsen. Her kræver cykelholdet en officiel undskyldning for, at en motorcyklist forleden kørte Peter Sagan ned. Cykelholdet har også en alternativ plan for en økonomisk kompensation. Mere her.

FODBOLD: 12:01 Her er historien om det tyske landsholds flirt med Jannik Vestergaard.

FODBOLD: 11:39: En rødglødende Nicki Bille måtte eskorteres ind i omklædningsrummet under tirsdagens pokalkamp mod Søhus-Stige. Læs her hvorfor han tændte af.

FODBOLD: 11:29: Nicklas Bendtner blev i landsholdslejren tirsdag beskyldt for kun at score mod de store nationer. Lord'en svarede med vanlig Bendtner-selvtillid: »Hvis chancen kommer, plejer jeg som regel at score på den. Hvis chancen ikke kommer, kan jeg ikke score på den.«

CYKLING: 11:13 Så er det danske cykellandshold til VM udtaget. Matti Breschel (Tinkoff-Saxo), Lars Bak (Lotto-Soudal), Michael Mørkøv (Tinkoff-Saxo), Jakob Fuglsang (Astana), Christopher Juul Jensen (Tinkoff-Saxo) og Michael Valgren (Tinkoff-Saxo) udgør landevejsholdet. Rasmus Quaade (Cult Energy-Stölting Group) og Christopher Juul Jensen tager sig af enkeltstarten. Mere her.

FODBOLD 11:02 Tyske Sport Bild spekulerer i, om det tyske landshold igen vil forsøge at overtale Jannik Vestergaard til at droppe Danmark og i stedet tørne ud for Joachim Löws verdensmestre. BT bringer historien inden længe.

Tinkoff-Saxo melder sig klar til dagens vanvidsetape i Vuelta a España.

FODBOLD 10:42: Frank Arnesen har hentet den tidligere Manchester United-angriber Dimitar Berbatov til PAOK Saloniki. Stærk handel. Mere her.

FODBOLD 10:34: DBU har ikke taget den danske landsholdsanfører, Daniel Agger, med på råd i i jagten på den nye landstræner. Det fortæller Agger til BT i landsholdslejren i Helsingør. Læs historien her.

FODBOLD 10:24: Her kan I læse historien om Ole Skouboes meget korte ophold i den fallerede græske storklub Aris Saloniki.

FODBOLD 10:06 BTs udsendte i landsholdslejren i Helsingør, Johan Lyngholm og Michel Wikkelsø Davidsen, barsler med et par dugfriske nyheder. Det handler blandt andet om Daniel Agger, der ikke bliver taget med på råd i landstrænerjagten. Mere inden længe.

HÅNDBOLD 09:59: Team Esbjergs håndboldkvinder skal lørdag forsøge at revanchere sidste sæsons finalenederlag mod FC Midtjylland. Men det bliver uden vestjydernes landsholdsspiller Majbritt Kviesgaard, der er knæskadet. Mere her.

FODBOLD 09:46 Danske Ole Skouboes græske eventyr er ovre. Han er færdig som præsident den tidligere topklub i Aris Saloniki, som højst overraskende ikke fik en plads i landets næstbedste række. Mere på BT om lidt.

Set i den spanske landsholdslejr: Juan Mata giver herunder David De Gea en trøstende krammer, efter at målmanden måtte se sit skifte til Real Madrid falde til jorden i transfervinduets sidste sekunder.

FODBOLD 09:17: Danmark har fået sin helt egen De Gea-sag. Hobro spiller rollen som Real Madrid, norske Sandefjord er Manchester United, og angriberen Pål Alexander Kirkevold har hovedrollen som David De Gea. Er din nysgerrighed pirret? Så klik her.

FODBOLD 09:00: Nicki Bille skal til samtale med Michael »Mex« Pedersen efter skænderiet med en flok tilskuere under tirsdagens pokalkamp mod fynske Søhus-Stige. Læs historien her.

FODBOLD 08:10:  Sønderjyske har fået papir på sin Burkina Faso-profil Adama Guira helt frem til 2020. »Han er én af Superligaens absolut bedste bolderobrere, hvis ikke den bedste. Han er en kriger, som altid går forrest i kampen for at vinde midtbanen for os - og så er han ikke en tøsedreng,« siger Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside.