Thomas Idskov
Charlotte Nielsen
Siska Simone Bengtsson
Matias Rona

Sommeren 1992 var skelsættende for mange af os. Når vi tænker tilbage er det med helt specielle følelser. Noget vildt og berusende, man sikkert aldrig oplever igen. Læs hele historien om ferielandsholdet, der kom med på afbud og vandt finalen over mægtige Tyskland.

Vi husker da dansk landsholdsfodbold var ingenting. Rien. Nada. Niente. I 1970erne. Det var ofte sjovt med landstræner Kurt Nielsen. Gavflaben, der med solbriller og hænge-røv i cowboybukserne lignede en mand, der kunne finde på at sætte sig op på sin motorcykel og køre væk.

Landsholdet tabte og tabte, og først med Sepp Piontek kom forløsningen. Kvalitet, talent og tysk disciplin foldede sig ud i mindeværdige stunder ved EM i Frankrig i 1984 og VM i Mexico to år efter.

Men ligegyldigt hvor fedt og fantastisk alle syntes, det var, manglede der noget. Vi vandt ingenting. Røg ud i semifinalen i Frankrig, da Elkjær sparkede sit straffespark langt over, og nedturen i Mexico mod Spanien ønsker ingen af os at genopleve.

Det er derfor, sommeren 1992 for altid vil stå som noget helt særligt. Fordi vi vandt. Derfor har vi på BT dedikeret denne kæmpe artikelpakke for at markere triumfen. Historien om ferielandsholdet, der kom med på afbud og vandt finalen over mægtige Tyskland.

Log ind på BT PLUS og læs artiklerne:

  • Flemming Povlsen: Derfor græd jeg
  • Henrik 'Store« Larsen: »De forventede, jeg scorede, hver gang jeg fik bolden!
  • Lars Olsen: Glad og stolt
  • Peter Nielsen: Glemmer aldrig busturen
  • John Sivebæk: Pilot med klaphat gjorde indtryk
  • Grafik: Mirakelmændene
  • »Han blærede sig aldrig, og gik aldrig ned på deres niveau«
  • Johnny Mølbø: Ricardo har inspireret mig
  • Torebn Frank: Drillet af Faxe og Povlsen
  • Kent Nielsen: »Guldet har gjort mig ydmyg«
  • Bent Christensen: Blev far under EM
  • Mogens Krogh: The Danish Way
  • Claus Christiansen: Antiklimaks
  • Morten Bruun: Yderste mandat
  • Henrik Andersen: Knæet gør stadig ondt
  • Peter Schmeichel, Torben Piechnik og Kim Christofte
  • Kim Vilfort: »Jeg kunne have haft et fantastisk liv uden fodbold«
  • Brian Laudrup, John 'Faxe' Jensen og Lars Elstrup

KLUMME: DA DANMARK ENDELIG VANDT NOGET VIGTIGT

Vi skal huske sommeren 1992 og hylde EM-heltene.
Fordi vi ved, at det nok aldrig sker igen

Vi husker alle, hvor vi var, når de store begivenheder rammer os. Dem, der betyder noget. Da Olof Palme blev skudt på åben gade i Stockholm, stod jeg vantro i en telefonboks på et kollegium i Hvidovre, og da det andet fly fløj ind i tvillingetårnet i New York i 2001, sad jeg chokeret på et kontor på Ekstra Bladet.

Begge gange troede jeg næppe på dét, jeg så og hørte. Så skelsættende var oplevelsen, og jeg glemmer det aldrig. Det samme kan man sige om sommeren i 1992, men det var helt andre følelser, der kom til udtryk. Noget vildt og berusende, man sikkert aldrig oplever igen.

JEG ER EN af dem, der kan huske, da dansk landsholdsfodbold var ingenting. Rien. Nada. Niente. I 1970erne. Det var ofte sjovt med landstræner Kurt Nielsen. Gavflaben, der med solbriller og hænge-røv i cowboybukserne lignede en mand, der kunne finde på at sætte sig op på sin motorcykel og køre væk.

Det var der ofte grund til. Landsholdet tabte og tabte, og først med Sepp Piontek kom forløsningen. Kvalitet, talent og tysk disciplin foldede sig ud i mindeværdige stunder ved EM i Frankrig i 1984 og VM i Mexico to år efter. Landsholdet var beriget med personligheder, der tog hele det meste af befolkningen med storm. Derfor voksede det sig større, end fodbold normalt gør. Og BT og Ekstra Bladet solgte aviser dengang. Over 300.000 aviser på de bedste dage!

MEN LIGEGYLDIGT HVOR fedt og fantastisk vi alle sammen syntes, det var, manglede der noget. Vi vandt ingenting. Røg ud i semifinalen i Frankrig, da Elkjær sparkede sit straffespark langt over, og nedturen i Mexico mod Spanien ønsker ingen af os at genopleve.
Det er derfor, sommeren 1992 for altid vil stå som noget helt særligt. Fordi vi vandt. Derfor er der lavet en spillefilm om triumfen. Og derfor helliger vi denne artikelpakke til at markere triumfen. Historien om ferielandsholdet, der kom med på afbud og vandt finalen over mægtige Tyskland, er gået verden rundt og er det råstof, der skaber eventyr og gode historier.

Men der var en sten i skoen, da vi vandt i 1992. Ligegyldigt hvor imponerede vi var af Schmeichels redninger, Henrik Larsens vilde mål og Christoftes cool straffespark, var der et aber dabei. Landsholdet spillede ikke godt nok. Og ikke så sprudlende som 80er-holdet. De var kedeligere, syntes vi. Og frem for alt: Landstræneren – Ricardo – var en heldig og lidt enfoldig fynbo, der excellerede i mærkelige udtryk, som journalisterne gjorde grin med.

MEN JO LÆNGERE tid der er gået siden triumfen i 1992, des mere stiger respekten. Især for Richard Møller Nielsen, der inden sin død nåede at få besked om sin plads i fodboldens Hall of Fame, og siden har fået en biografi – og nu en film – der yder ham respekt. Det var en helt fabelagtig præstation af vinde EM i fodbold. Det ved vi i dag, fordi vi også ved, at det nok aldrig sker igen.
Og hvor var jeg så selv under EM i 1992? Jeg troede ikke rigtig på det og var på ferie hos min søster i Aalborg. Langt væk fra både Gøteborg og Rådhuspladsen. Sådan kan det gå.

Olav Skaaning Andersen,
Ansv. chefredaktør

Log ind på BT PLUS og læs artiklerne her: